Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 190 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Constant de Rebecque, Henri Benjamin, altid kaldt Benjamin Constant, fr. Politiker og Forf., (1767-1830) - constantia (lat.), »Karakterfasthed«. C. Augusti *c: »Kejserens Karakterfasthed«, personificerede kejserlig Dyd - Constantia, et Distrikt i Kaplandet, bekendt for sine udmærkede Vine. - Groot Constantia, 11 km S. f. Kapstaden - Constantina, By i det sydvestlige Spanien, Prov. Sevilla (Andalusien) - Constantine, det østligste Dept i Algier mellem Tunis og Dept Algier

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere Fortælling »Adolphe« (skreven 1807). 1788
-94 var han Kammerherre hos Hertug Karl
Vilhelm af Braunschweig og gift med en
Hofdame, men hans Kærlighed til Friheden bragte
ham til at bryde dette Forhold og drage
til Paris, hvor han særlig knyttede sig til
Mad. de Staël og til de maadeholdne Republikanere
(M. Chenier, Daunou m. fl.). Han var med
at grundlægge den konstitutionelle Klub
under Talleyrand’s Ledelse og udtalte sig i
fl. Flyveskrifter
med lige Styrke imod Despoti og Anarki, samt
om Nødvendigheden af, at alle Partierne
sluttede sig om Direktoriet. Efter 18. Brumaire
blev han Medlem af Tribunatet og viste her
baade Selvstændighed og Frisind, men blev
derfor ogsaa fjernet derfra Jan. 1802, da det blev
»udrenset« ell. som Mad. de Staël med Rette
kaldte det »afskummet«. Da hans Veninde Mad.
de Staël 1803 blev forvist, fulgte han med hende
til Tyskland, hvor han i Weimar gjorde
Bekendtskab med dets største Digtere, og senere
til Coppet; da hun rejste til Italien, drog han
paa ny til Tyskland og ægtede 1808 i Göttingen
en Slægtning af Fyrst Hardenberg, men fandt
heller ikke Ro i dette Ægteskab. 1814 kom han
tilbage til Frankrig og sluttede sig til
Bourbonerne i Haab om, at det konstitutionelle System
skulde blive til Virkelighed, men maatte snart
tage Ordet imod den ny Lov om Censur. Endnu
19. Marts 1815, Dagen før Napoleon’s Indtog i
Paris, skrev han i Journal des Débats i meget
skarpe Ord imod ham, men modtog dog snart
efter en Plads i Statsraadet og havde væsentlig
Del i Affattelsen af den ny Forfatning. Han
maatte derfor ogsaa efter Napoleon’s Fald drage
til England, hvor han 1816 udgav »Adolphe« (3.
Udgave 1824). Septbr 1816 vendte han tilbage til
Frankrig og var siden 1819 Medlem af
Deputeretkamret. Baade her og i de frisindede
Blade var han en ufortrøden Talsmand for de
politiske Friheder og blev en af Grundlæggerne
af den liberale Doktrinarisme. Han var ogsaa
1830 virksom for Kongemagtens Overdragelse til
Ludvig Filip og fik derfor af Kongen 200000 frc.
til at redde sig ud af en Gæld, der skyldtes hans
Spillelyst, samt blev Formand for Statsraadet.
Den ny Regering tilfredsstillede ham dog ikke
helt. En stor Skuffelse forbitrede hans sidste
Dage, idet V. Cousin blev foretrukket for ham
selv tU Medlem af Académie française. En stor
Del af hans Smaaskrifter udkom samlet i
Collection complète sur le gouvernement
représentatif (4 Bd, 1817-20) og senere i Cours de
politique constitutionnel, udg. af Ed. Laboulaye (2 Bd
1861, ny Udgave 1872). Desuden skrev C. et
omfattende Værk: La religion considérée dans sa
source, ses formes et ses développements (5 Bd
1824-31), hvortil slutter sig Du polythéisme
romain considéré dans ses rapports avec la
philosophie grecque et la religion chrétienne
(2 Bd 1833). Hans Taler udgaves 1828-33 i 3
Bd; hans Brevveksling 1844 og hans Breve til
Mad. Récamier (1807-30) 1881; endelig hans
Lettres de B. C. à sa famille (1775-1830) med
hans Journal intime 1888.
E. E.

H. B. Constant de Rebecque

constantia (lat.), »Karakterfasthed«. Flere
af Kejser Claudius’ Mønter bærer Billedet af en
siddende ell. staaende Kvindeskikkelse med
Omskriften C. Augusti ɔ: »Kejserens
Karakterfasthed«, der sandsynligvis ligesom andre
personificerede kejserlige Dyder (jfr. Concordia) er
blevet dyrket som Gudinde.
C. B.

Constantia [eng. k_ən’stän∫_a], et Distrikt i
Kaplandet, bekendt for sine udmærkede Vine.
Groot Constantia, 11 km S. f. Kapstaden, som
ejes af Staten, har 150000 Vinstokke. Denne og
dens Nabofarm High Constantia (Van Reenen)
har de fineste Vine. Groot C. House er et godt
Eksempel paa et holl. Beboelseshus fra 17. Aarh.;
det byggedes af Guvernør van der Stell, som
opkaldte det efter sin Hustru Constance.
C. A.

Constantina, By i det sydvestlige Spanien,
Prov. Sevilla (Andalusien), ligger ved Sierra
Morenas sydlige Skraaning og er bekendt for
sine Sølvminer. (1900) 9975 Indb.
H. P. S.

Constantine [kåstã’tin], det østligste Dept i
Algier mellem Tunis og Dept Algier, 87300 km²
med (1911) 2118000 Indb., hvoraf 164000
Europæere. Det deles i 7 Arrond.: Batna, Bona,
Bougie, C., Gelma, Philippeville og Sétif. -
Byen C. ligger særdeles malerisk paa et
Kalkplateau (665 m), der paa de tre Sider falder
stejlt ned mod Roumels Dal, men mod SV. er
forbundet med de lige overfor liggende Bjerge
ved en naturlig Dæmning. (1911) 65000 Indb.,
hvoraf c. 25000 Europæere. Byens Fysiognomi
er meget forsk. efter de Folk, der bebor de
enkelte Dele. Den nordlige Del indtages af det
højtliggende Citadel (Kasbah) med de milit.
Etablissementer; deromkring ligger den
velbyggede europæiske By, i Midten bor Mzabitterne,
mod S. ligger Arabernes Kvarter, med dets
Labyrint af snævre Gader, der dog overtræffes i
Usselhed af Jødekvarteret mod Ø. Af Bygninger
kan foruden Kasbah’en fremhæves de talrige
Moskeer, enkelte kristne Kirker og et stort
fr.-arab. Collège. En Vandledning fører paa en Bro
over Roumel til den modsatte Højde Mansurah.
C. driver betydelig Handel og har
Jernbaneforbindelse med Algier og Bona, samt med
Havnestaden Philippeville og Biskra paa Grænsen af
Ørkenen. - C. var den berømte numidiske
Fæstning Cirta, der p. Gr. a. sin Beliggenhed var
anset for uindtagelig. Under
Romerherredømmet sank dens Anseelse, indtil Cæsar skænkede
d>en til Sittius, der anlagde en rom. Koloni,
hvorfor den fik Navn Colonia Sittianorum, som
den beholdt, indtil den under Konstantin den
Store omdøbtes til Constantina. I
Middelalderen havde her de rige Købmandshuse i de
ital. Handelsrepublikker deres Kontorer. Under
Tyrkerne var den Sædet for en Bei; selv efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>