Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cordes, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Tara - Cordeévole, Flod i Norditalien, Prov. Belluno, udspringer i de tyrolske Dolomitalper N. f. Marmolata - Cordia L., Slægt af Rubladfam., Buske ell. Træer med hele, stilkede, læderagtige og spredte Blade - Cordicolæ (lat. »Hjertedyrkere«), et Spottenavn, man gav dem, der ivrede for Dyrkelsen af Jesu Hjerte. - Cordier, Charles Henri Joseph, fr. Billedhugger, (1827-1905) - Cordier, Henri, fr. Sinolog, (1849- ) - Cordierit (Dikroit, Iolit), Mineral af rombisk Krystalform, bestaar væsentlig af kiselsur Magnesia - Cordilleras, C. de los Andes, Andesbjergene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Høj ved Aveyrons Biflod Cérou, har Mølledrift,
Vinavl og c. 1600 Indb. C. blev grundlagt i 13.
Aarh. og har fra Middelalderen bevaret sine
Bymure og mange smukke gl. Huse.
G. Ht.
Cordevole, Flod i Norditalien, Prov. Belluno,
udspringer i de tyrolske Dolomitalper N. f.
Marmolata, gennemstrømmer den lille Alleghe-Sø
og Agordo-Dalen og udmunder efter et 78 km
langt Løb ved Mel i Piave.
H. P. S.
Cordia L., Slægt af Rubladfam., Buske ell.
Træer med hele, stilkede, læderagtige og spredte
Blade og topformede ell. tætte, hovedformede
Blomsterstande. Blomsterne har et rør- eller
klokkeformet og længderibbet Bæger og en
tragt- ell. klokkeformet, gul ell. hvid Krone,
hvis Flige er drejede til højre. Frugten er en
Stenfrugt, der omsluttes af Bægerets nederste
Del; 230 Arter i varmere Egne, særlig
Sydamerika og de vestindiske Øer.
C. Myxa L. er et 6-9 m højt Træ, der har
ægdannede ell. kredsrunde Blade og smaa, hvide
Blomster; Frugterne er ægformede og
orangerøde, efter Tørring sorte. C. Myxa vokser vildt
i Ægypten, Arabien, det malajiske Archipel til
det tropiske Australien og dyrkes hyppig p. Gr.
a. de søde og velsmagende Frugter, der tidligere
var officinelle (Sebestenæ, Myxæ, Sorte
Brystbær), anvendte mod Hoste og
Brystlidelser; som Lægemiddel bruges de endnu i
Ostindien. Ogsaa af C. Sebestena L.
(Vestindien), C. abyssinica R. Br. (Wanza), der er
vildtvoksende og dyrket i Abessinien, o. m. a.
Arter spises de søde Frugter. Et større Antal
Arters Ved har en udstrakt Anvendelse. Af C.
Myxa skal de gl. Ægyptere have brugt Veddet
(Rosentræ) til Forfærdigelse af Mumiekister;
ogsaa C. abyssinica giver et fortræffeligt og
holdbart Gavntræ. Af C. Gerascanthus Jacq.
(tropisk Amerika) faas Bois de Cypre, en Art
Rosentræ. Basten anvendes af nogle Arter
som C. Gharaf (Forsk.) Ehrenb. og C. obliqua
Willd.
A. M.
Cordicolæ (lat. »Hjertedyrkere«), et
Spottenavn, man gav dem, der ivrede for Dyrkelsen
af Jesu Hjerte.
H. O.
Cordier [kår’die], Charles Henri Joseph,
fr. Billedhugger, f. 19. Oktbr 1827 i Cambrai,
d. 30. Apr. 1905 i Algier. C., der var uddannet
i École des Beaux-Arts i Paris og Elev af Rude,
og som tidlig havde vist sin Evne til at
fremstille det raceejendommelige, blev af den fr.
Regering sendt til Afrika og det østlige Asien.
Her modelerede han mange Buster og Statuer
af Orientalere, Arbejder, der indbragte ham
megen Hæder, Medailler og Ordener, og som
lykkelig, naturtro og i høj Grad levende gengav
de eksotiske Folketyper i deres ydre
Fremtræden, saaledes »Neger fra Timbuktu« (1851), »Den
afrikanske Venus« (1852) og Gruppen »Kinesisk
Ægtepar«, de første i Rækken af C.’s Værker
i denne Genre. C. kom mere og mere ind paa
at benytte forskellige Stoffer, f. Eks. Marmor og
Bronze, for at opnaa rigere Farvevirkning. En
Buste af en Jødinde fra Algier (1862) var
saaledes udført af emailleret Bronze, Onyks og
Porfyr, en Buste af en Fellah (1867) af Bronze,
Guld, Sølv, Porfyr og Turkis, andre af broget
Marmor og Metal, o. s. fr. Foruden disse
Fremstillinger har C. ogsaa skabt større
monumentale Arbejder, der ligesom de nævnte Værker
har deres bedste Egenskab i den skarpe
Naturiagttagelse: Statuen af Marskal Gérard
(1856, i Verdun), Ibrahim Pasha’s Rytterstatue
(1872, i Kairo) og Monumentet for Christoffer
Columbus i Meksiko; endvidere »Johannes
Døberen« (St Jacques la Boucherie i Paris),
Statuerne af Harmonien og Poesien for Paris’ nye
Opera, Busten af Kejserinde Eugénie (af forsk.
farvet Marmor), »Psyche«, »Den hellige
Chlotilde«, »Ariadne« (1883) og »Badende Piger«
(1887) m. m. - Sønnen, Louis Henri C.,
f. 1853 i Paris, Elev af Faderen og Mercié, vakte
Opmærksomhed ved sin Statue af F. Cortez
(1878). Senere har han bl. a. udført »Salome«,
Rytterstatue af Étienne Marcel og »Vandnymfe«
(Mus. i Douai).
A. Hk.
Cordier [kår’die], Henri, fr. Sinolog, f. 8.
Aug. 1849 i New Orleans. C., der er en af de
første fr. Kinaforskere, har levet fl. Aar i Kina
og særlig studeret Forbindelserne mellem
Europa og den fjernere Orient. C.’s Hovedarbejde
er det indholdsrige Bibliotheca sinica, 2 Bd,
1881-85 (2. stærkt forøgede Udg. 4 Bd, 1904
-1908); paabegyndte 1890 sammen med G.
Schlegel det værdifulde videnskabelige Tidsskr.
for Østasien T’oung pao, Leiden 1890 ff. Af
andre Arbejder af C. kan nævnes den
udmærkede Udgave af Voyages en Asie d’Odoric de
Pordenone (1891) samt de mere historiske:
Hist. des relations de la Chine avec les
puissances occidentales 1860-1900 (3 Bd, 1901-02)
og L’expédition de Chine de 1860, hist.
diplomatique (1906). C. har for nylig paabegyndt en
forbedret Udg. af Sir H. Yule’s instruktive Cathay
and the way thither (London 1913 ff.).
F. de F.
Cordierit (Dikroit, Iolit), Mineral af
rombisk Krystalform, bestaar væsentlig af
kiselsur Magnesia (Formel H2O.4[Mg,Fe]O.4Al2O3.10
SiO2). C. er gennemsigtig ell. halvgenmemsigtig
med blaalig Farve. I Udseende, Haardhed og
Vægtfylde ligner den meget Kvarts. Den er
berømt for sin iøjnefaldende Pleokroisme: klare
Stykker viser sig forsk. farvede (blaa, blaahvid,
gullighvid), naar man lader Dagslyset skinne
igennem dem fra forsk. Sider. - C. forekommer
ret udbredt, især i Gnejs (C.-gnejs), Granit og
beslægtede Bjergarter. Bekendte Findesteder er
Bodenmais i Bayern, Kragerø, Tvedestrand,
Falun og m. a. St i Skandinavien. Paa Ceylon
forekommer i rullede Smaastykker en stærkt blaa,
klar Varietet, Juvelerernes Vandsafir.
C. forvitrer overmaade let; den bliver da uklar
og taber sin store Haardhed, idet den optager
Vand og ogsaa i øvrigt omdannes; herved
opstaar i Reglen til sidst glimmeragtige Produkter.
Den delvis ell. helt omdannede C. har paa de
forsk. Forekomster faaet en Mængde forsk.
Navne, saaledes Esmarkit, Praseolit,
Aspasiolit, Polychroilit, som
stammer fra de forsk. norske Forekomster mellem
Langesund og Kragerø, endvidere Auralit og
Bonsdorffit (fra Åbo, Finland),
Pyrargillit (fra Helsingfors), Falunit (fra Falun)
o. a.
(N. V. U.). O. B. B.
Cordilleras [kårdi’liæras], C. de los Andes,
Andesbjergene, det store System af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
