Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cordilleras, C. de los Andes, Andesbjergene - Cordillere, af spansk Cordillera, Bjergkæde, bruges i videst Bet. som synonymt med Foldekæde - Cordite (eng.) er et nitroglycerin-holdigt røgfrit Krudt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kæde lavere. Ø. f. Cordillera Blanca breder sig
Punaen indtil Marañons Dal. Centralcordilleren
gaar mod N. til Marañons Gennembrud. Den er
lavere end Cordillera Blanca og overskrider
næppe 5000 m. Østcordilleren naar næppe højere
end 2000 m. Den gennembrydes af Rio Huallago
og taber sig derpaa op imod Marañon.
Ecuadors C. Langs Kysten strækker sig
et c. 700 m højt Bjergdrag, som indeholder
Sedimenter fra Kridttiden, Tertiærtiden og den
tidlige Kvartærtid. Dette Bakkedrag tvinger det
indenfor liggende Lavlands Floder til at løbe
fra N. til S. Inden for Lavlandet strækker sig
de høje C. Perus Cordillera blanca fortsætter
sig som en enkelt Kæde ind i Ecuador indtil
Egnen ved Loja. Her spalter den sig i to Kæder,
Vestcordilleren og Østcordilleren ell. Cordillera
real, som omslutter en Række Højbækkener.
Sydligst ligger Loja-Bækkenet, Zaruma-Bækkenet,
Rio Jubones-Bækkenet og Cuenca-Bækkenet,
adskilte fra hverandre ved Tværryggei mellem den c.
4000 m høje, af gl. Eruptiver bestaaende
Vestcordillere og den c. 4500 m høje, af krystallinske Skifre
bestaaende Østcordillere. N. f.
Cuenca-Bækkenet hæver sig den af unge Eruptiver dannede
Nudo de Azuay (4500 m), hvorefter følger det
2400 m høje Alausi-Bækken indtil Nudo de
Tiocajas (3300 m), og herefter følger
Riobamba-Bækkenet (2800 m), adskilt fra
Lacatunga-Bækkenet (2700 m) ved den 4452 m høje
Vulkanmasse Igualata. Lacatunga-Bækkenet adskilles
atter ved Nudo de Tiupullo og Cerros de
Cuaupi (4000 m) fra Quito-Bækkenet (2400-2900
m), som Mojanda (4294 m) og Cusin-Urcu (4012
m) skilles fra Ibarra-Bækkenet. Alle disse
Bækkener er Ecuadors vigtigste Kulturland. De
afvandes for største Delen af Floder, som
gennembryder Vestcordilleren og løber til det stille
Ocean. Vestcordilleren er rig paa høje Vulkaner,
f. Eks. Chimbonazo (6310 m), Iliniza (5305 m),
Pichincha (4787 m). Det samme gælder
Østcordilleren med Sangay (5323 m), Altar
(5405 m), Tunguragua (5087 m), Cotopaxi
(5943 m) og Antisana (5756 m). En stor Del af
Vulkanerne har haft Udbrud i hist. Tid. Af
Ecuadors Bjergtoppe bærer de 16 evig Sne.
Snegrænsen ligger ved c. 4700 m,. Af Gletschere
findes 9 i Vestcordilleren, 11 i Østcordilleren.
De colombisk-venezolanske C. I
Colombia findes 4 Hovedkæder. Den lave
Kystcordillere ell. Cordillera de Chocó er en
Fortsættelse af Kystcordilleren i Ecuador og bestaar
af unge Sedimenter. Den naar næppe Højder
over 1800 m. Mod N. naar den til
Darien-Bugten. Da Panamatangens Cordillere bestaar af gl.
Dannelser, synes den ikke at have Oprindelse
tilfælles med Colombias Kystcordillere. Ø. f.
Kystcordilleren strækker sig et sumpet, tæt
skovklædt Lavland, hvis nordlige Del
gennemstrømmes af Rio Atrato. Ø. herfor hæver sig
den lidet kendte Vestcordillere, som mær
Ecuadors Grænse krones af Vulkanen Azufral de
Tuguerres (4790 m). Længere mod N. synes
Toppene ikke at overskride 3500 m, medens
Passerne ligger i en Højde af 2000-2500 m. Mellem
Vestcordilleren og Centralcordilleren findes mod
S. lgn. Bækkener som i Chile, først
Pasto-Bækkenet, som mod N. afgrænses af Vulkanen Nudo
de Pasto (4264 m), og derpaa et Bækken, som
afvandes af det øvre Løb af Rio Patia. Paa hele
den øvrige Strækning adskilles derimod de to
Cordillerer af Rio Caucas Dal.
Centralcordilleren er væsentlig opbygget af krystallinske
Skifre, Kridttidsaflejringer og Eruptiver. Den
er rig paa Vulkaner. Mod S. hæver sig Sotará
(4435 m), og Puracé (4700 m), længere mod N.
Tolima (5584 m). Ø. f. Centralcordilleren løber
Rio Magdalena, og paa den anden Side hæver
sig Østcordilleren, som S. f. 4° n. Br. ikke
synes at overskride 3000 m, men længere mod
N. under Navn af Cordillera de Bogotá naar
betydelige Højder, saasom Páramo de la Suma
Paz (4310 m) og Sierra Nevada de Cocui (5300
m). Ved c. 6° n. Br. deler Østcordilleren sig i
to Grene, af hvilke den vestlige, Cordillera de
Ocaña fortsætter sig mod N. under Navnet
Sierra de Perijá op imod det isolerede
Bjergdrag Sierra Nevada de Santa Marta, som nær
Kysten af det caraibiske Hav hæver sig til 5100
m, medens den østlige Gren fortsætter sig som
Cordillera de Mérida Ø. f. Maracaiba-Søen.
Cordillera de Mérida er opbygget af Sedimenter
fra Kridt- og Tertiærtiden samt Granit og Gnejs.
De højeste Punkter (c. 4600 m) bestaar af
Granit. Her afbrydes Sydamerikas C., som ikke
synes at have Oprindelse fælles med Venezuelas
Kystbjerge, en gl, fra V. til Ø. strygende
Foldekæde. Snegrænsen i de colombisk-venezolanske
C. ligger ved 4400-4700 m. C. er altsaa et ungt
Foldebjergsystem, hvis Dannelse er begyndt i
Slutn. af Kridttiden og fortsat gennem
Tertiærtiden, og de talrige og heftige Jordskælv, hvoraf
denne Del af Verden er hjemsøgt, vidner om,
at Jordskorpen endnu ikke er kommet til Ro.
Som saa mange andre unge Foldekæder er C.
rig paa vulkansk Virksomhed, og talrige
Udbrud har fundet Sted i hist. Tid. Paa
mineralske Skatte er C. meget rig. Kul findes i
Colombia og Chile, Sølv paa mange Steder, mest
i Peru og Bolivia. Guld findes fl. Steder, Kobber
og Jern mest i Chile. Tin forekommer i
Bolivia, Petroleum i Peru og Ecuador, og endelig
forekommer Salpeter og Boraks i de tørre
Egne omkr. Vendekredsen. Medens det østlige
Sydamerika indtil Europæernes Indvandring
har været beboet af Indianerstammer paa et
lavt Kulturtrin, som nu er i Færd med at
forsvinde, har Højsletterne i Colombia, Ecuador,
Peru, Bolivia og det nordlige Chile været Sæde
for en talrig og højt kultiveret
Indianerbefolkning, og endnu er Indianerne ved Siden af
Mestizer Hovedmassen af disse Landes
Befolkning. Ang. Klima, Plantevækst og Dyreverden,
se Sydamerika og de enkelte Lande.
M. V.
Cordillere [-dili’e.rə], af spansk Cordillera,
Bjergkæde, bruges i videst Bet. som synonymt
med Foldekæde. Flertalsformen
Cordillererne betegner dels det store
vestamerikanske System af Foldebjerge i Modsætning saavel
til Alleghany-Bjergene som til Plateaubjergene
i N.- og S.-Amerika, dels i speciel Bet. lig
Andes-Bjergene i S.-Amerika.
M. V.
Cordite [’kå.əda^it] (eng.) er et
nitroglycerinholdigt røgfrit Krudt, der hovedsagelig er
udviklet af den eng. Stats Sprængstofkemikere og
først og fremmest har fundet Anvendelse i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
