Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cordite (eng.) er et nitroglycerin-holdigt røgfrit Krudt - Córdoba, - 1) Prov. i Andalusien i det sydlige Spanien - 2) By i Prov. C. i Spanien ved højre Bred af Guadalquivir og ved Foden af Sierra Morena - Córdoba, Provins i Argentina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
England, dog ogsaa i en Række Stater, der -
som f. Eks. Japan o. fl. sydamerikanske
Republikker - har modtaget største Delen af
Krigsmateriellet fra eng. Fabrikker. Det fremstilles
ved at blande højt nitreret, i en Blanding af
Æter og Alkohol uopløselig Skydebomuld med
Nitroglycerin, saa at det danner en løs Dejg,
der i en Blandingsmaskine æltes 3-4 Timer
sammen med c. 20 % af Massens Vægt af
Acetone ved en Temp., der ikke maa overskride
40° C.; der tilsættes saa nogle faa % Vaselin,
hvorpaa Æltningen fortsættes endnu 3-4 Timer.
Den sammenæltede Blanding, der er blevet godt
»gelatineret« ved Acetonens og Nitroglycerinets
forenede opløsende Virkning paa
Skydebomulden og Vaselinen og herved overført til en
geléagtig Masse, bringes over i en Cylinder,
forsynet med et Mundstykke, hvorigennem den
presses ved et Stempel, der slutter tæt i
Cylinderen og ved hydraulisk Kraft drives ned
igennem denne; Krudtmassen antager derved
Form som et langt snorformet Legeme (Snor,
eng. cord, heraf Navnet), med forsk. Tykkelse,
alt efter den Anvendelse, der skal gøres af
Krudtet. Derpaa tørres det, for at uddrive
Acetonen, paa Tørrestuer med en
Maksimaltemperatur af c. 40-45°; en Del af Acetonen
vil dog blive tilbage i det færdige Krudt; til sidst
afskæres Snorene i passende Længder, og
Krudtet er færdigt til at patroneres. Opr.
indeholdt C. 58 % Nitroglycerin, 37 %
Skydebomuld og 5 % Vaselin; da det imidlertid
viste sig, at Krudt af denne Sammensætning
angreb Skytsvæggene for stærkt, p. Gr. a. at
den fremkomne Forbrændingstemperatur var
meget høj, indførtes saakaldt modified C.
(C. M. D.) med væsentlig mindre Nitroglycerin,
f Eks. af Sammensætningen 35 % Nitroglycerin,
60 % Skydebomuld og 5 % Vaselin. C. er et
lysegult til mørkebrunt Stof af en Konsistens
som mere ell. mindre blødt Kautsjuk, Massen
er bøjelig og elastisk og kan let skæres med en
Kniv; den lugter svagt af Acetone. Antændt
brænder den livligt, Flammen kan dog, om end
ikke let, slukkes ved at blæse paa den ell. ved
Vand. Selv ved stærkere Indeslutning sker
Forbrændingen fra Overfladen og indefter, og der
synes ikke under almindelige Forhold at være
nogen Fare for, at Forbrændingen skal gaa over
til Eksplosion, selv betydelige Mængder C.
indesluttet i stærke Trækasser har kunnet
afbrændes uden Fare for Omgivelserne. Ved længere
Tids Opvarmning til 35° og højere Temp. vil C.
som alt røgfrit Krudt være tilbøjeligt til at
undergaa indgaaende kem. Omdannelser - blive
»ustabilt« -, hvad der synes at kunne foregaa
under Udvikling af saa betydelige
Varmemængder, at en Antændelse af hele Krudtbeholdningen
kan befrygtes; fl. Ødelæggelser af Krigsskibe
tilskrives dette Forhold ved C.
C. er opfundet af Sir Frederick Abel og Prof.
James Dewar, Patentet er udtaget 1890. Det
maa betragtes som fastslaaet, at de herved har
støttet sig paa Alfred Nobel’s Opfindelse af
Ballistit, selv om dog Anvendelsen af et
Opløsningsmiddel, samtidig med, at Opvarmning ikke
er nødvendig til Fremstillingen, og at Kamfer
her er erstattet med Vaselin, absolut betegner
betydningsfulde tekn. Forbedringer af den af
Nobel anvendte Metode, hvad der ogsaa fik sit
Udtryk i, at Nobel tabte den Retssag - der
under Navn af C.-Processen er blevet berømt
i Sprængstofteknikkens Historie - som han i
Beg. af Halvfemserne anlagde mod den eng.
Regering.
Carl J.
Córdoba [’kårdåwa], 1) Prov. i Andalusien
i det sydlige Spanien, gennemstrømmes af
Guadalquivir. S. f. Floden strækker sig det
frugtbare Lavland Campiña di C., som
skraaner op mod Sierra de Priego. N. f. Floden er
Sletten smal, og Landet hæver sig hurtig op til
Sierra Morenas Højsletter og N. f. disse
Højsletter Los Pedroches. Arealet er 13727 km2
med (1910) 498782 Indb. Det udyrkede Land er
dels Maki, dels Steppe, nogle Steder findes
Saltsumpe. Der dyrkes Hvede og Oliven i stor
Mængde, dernæst Frugt og Vin. Der vindes
noget Kul (Belmez), Jern, Bly og Kobber. 2) By i
Prov. C. i Spanien ved højre Bred af
Guadalquivir og ved Foden af Sierra Morena, har
(1910) 64407 Indb. Den ældre Del af C. er
omgivet af gl. Mure med Taarne. Naar undtages
Hovedgaden, Calle Real, Plaza Major og
Kvarteret omkr. Domkirken, har C. smalle,
krumme Gader og gennemgaaende uanselige Huse;
dog findes fl. Pragtbygninger fra Byens
Storhedstid under Maurernes Herredømme, først og
fremmest Domkirken, bygget som Moske i 8.
Aarh. af Abd-ur-Rahman I, men senere
indrettet til Kirke. Bygningen danner et 173 m langt,
120 m bredt, 11,5 m højt Rum med over 800
Søjler i 19 Rækker. Desuden findes et maurisk
Kongeslot med prægtige Haveanlæg. Ogsaa
den 223 m lange Bro, som fører over til
Forstaden Campo de la Verdad, stammer fra
Maurertiden. Fra nyere Tid stammer det
biskoppelige Palads, to Teatre, en Arena til
Tyrefægtninger. C. har fl. Læreanstalter, et Kunstmus.
og et Bibliotek, Der tilvirkes Klæder, Hatte,
Lærred, Guld- og Sølvvarer. C. skal være
grundlagt af Fønikierne, som kaldte den Karta
Tuba. I Romertiden hed den Corduba Patricia
og var en vigtig Handelsstad. 571 erobredes
Byen af den vestgotiske Konge Leovigild og blev
Bispesæde. 711 kom den under maurisk
Herredømme og blev snart Hovedstad for det
Omajadiske Kalifat. I 10. Aarh. under Kaliferne
Abd-ur-Rahman III, Hakem II og Almansur stod
Byen i sin højeste Blomstring og skal have
haft c. 1 Mill. Indb., var Centrum for maurisk
Videnskab, Kunst og Industri især i Sølv og
Læder. Efter dette Kalifats Fald (1031) kom C.
under forsk. mauriske Riger, indtil den (1236)
erobredes af Ferdinand III af Kastilien.
M. V.
Córdoba [’kårdåwa], Provins i Argentina,
161036 km2 med (1910) 572894 Indb. Det meste
af Prov. er en flad Slette, hørende til
Pampasstepperne. Floderne fører saltholdigt Vand. De
fleste ender i Saltsumpe, kun Rio Tercero naar
ud til Parana. Desuagtet er Agerbrug i den
største Del af Prov. mulig uden kunstig
Vanding. Mod V. afbrydes Sletten af Bjergryggen
Sierra de C. med rigelig Nedslag, megen Skov
og frodige Græsgange. V. f. Sierra de C. er
Landet meget tørt, og Landbruget fordrer
kunstig Vanding. Der dyrkes Hvede, Majs, Hør,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
