Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cormenin, Louis Marie de la Haye, Vicomte af, fr. politisk Forf., (1788-1868) - Cormon, Fernand, egl. Fernand Piestre, fr. Historie- og Portrætmaler, (1845- ) - Cormons, Stad i det østerrigske Kystland, 12 km V. f. Görz, 2 km fra den ital. Grænse - Cormontaigne, Louis de, fr Ingeniørofficer (1695-1752) - Cormoran, se Skarv. - Cormorne (fr., ogsaa cromorne, ital. cornamuto, »stille Horn«), en Art Krumhorn - corn, i Amerika d. s. s. Majs. - Cornacese, se Kornelfamilien. - cornamusa (ital.; fr. cornemuse), den ital. Benævnelse for Sækkepiben - Cornaro, venetiansk Adelsslægt - Cornbrash, nogle til Juraformationens mellemste Etage (Dogger) hørende, forsteningsrige Kalk- og Mergelaflejringer. - Cornea, d. s. s. Hornhinde (se Øje). - corned beef, se Konservering. - Corneille, - 1) Pierre, fr. dram. Digter, (1606-1684)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1845-46 tog han Parti for det kat. Præsteskab og
Jesuitterne; han vakte umaadelig Opsigt (Feu,
Feu udkom i 60000 Aftryk), men mistede sin
Plads i Deputeretkamret. Straks efter
Februar-Revolutionen blev han udnævnt til Formand for
den ene Afdeling af Statsraadet og senere valgt
til Nationalforsamlingen 1848, blev en af dens
Næstformænd og Formand for
Forfatningsudvalget; han havde vigtig Del i Forfatningens
Affattelse og krævede med stor Styrke, at den
burde forelægges for Folket til Stadfæstelse;
protesterede 1851 imod Statskuppet, men
underkastede sig snart den ny Regering og forblev
i sit Embede til sin Død. 1855 blev C. Medlem
af Académie des sciences morales. Han har
desuden skrevet Études sur les orateurs
parlamentaires fra Mirabeau til Ledru Rollin (2 Bd, 1836),
som senere fik Navnet Livre des orateurs og
indtil 1854 oplevede 17 Opl.; endvidere
Folkeskriftet Entretiens de village (1845), som i et
Par Aar fik 8 Opl. 1868 udkom 2 Bd efterladte
Skr. Endelig var C. meget virksom for
Oprettelsen af velgørende Foreninger, især for
Kvinder og Børn.
E. E.
Cormon [kår’må], Fernand, egl. Fernand
Piestre, fr. Historie- og Portrætmaler, f. i
Paris 22. Decbr 1845. Han var Elev af Cabanel,
Fromentin og Portaels, debuterede paa Salonen
1868 og tiltrak sig hurtig ved sin kraftige
Individualitet og ved Emnernes Blodighed og
Uhygge stor Opmærksomhed. Han har bl. a.
malet »Kong Ravana’s Død« (Mus. i Toulouse,
1895), et Delacroix’sk Billede; »Kain«
(Luxembourg-Mus. 1880), »Sejrherrerne fra Salamis«
(Mus. i Rouen, 1887). Han har fl. Gange med
Held søgt tilbage til den forhistoriske Tid,
saaledes i »Hjem fra Bjørnejagten« (et
Stenaldersujet; 1884 i St Germains Mus.) og »En
Høvdings Begravelse« (1892) og udført talrige
dekorative Monumenftalarbejder (Vægbilleder i
naturhist. Mus. i Paris, »Petit Palais« [1910]
smst. etc.). Ogsaa i Portrætfaget har han
leveret gode Ting: Carrier-Belleuse, Loubet
(Luxembourg-Mus.) etc.
A. Hk.
Cormons, Stad i det østerrigske Kystland,
12 km V. f. Görz, 2 km fra den ital. Grænse,
55 m o. H., ved den østerr. Statsbane Triest-C.,
der her slutter sig til den ital. Bane C.-Udine,
har Vinavl, Silke- og Bomuldsindustri og c. 4000
ital. Indb. 22. Aug. 1866 sluttedes her
Vaabenstilstand mellem Østerrig og Italien.
G. Ht.
Cormontaigne [kårmå’tænj], Louis de, fr.
Ingeniørofficer (1695-1752), deltog i mange
Belejringer, særlig under den østerr.
Arvefølgekrig, og anlagde som Marskal og Direktør
for Fortifikationsvæsenet i Lothringen bl. a.
Befæstninger omkring Metz og Thionville
(Diedenhofen), ved hvis Udførelse han paa forsk.
Maade udviklede det bastionære
Befæstningssystem, idet han særlig søgte at dække
Gravmurværket mod Beskydning og Indseende. Hans
Memoirer over Befæstningskunsten udgaves
efter hans Død af Bayard under Titel: Æuvres
posthumes de C. (3 Bd, Paris 1806-09).
Sch. P.
Cormoran [fr. kårmå’rã], se Skarv.
Cormorne [kår’mårn] (fr., ogsaa cromorne,
ital. cornamuto, »stille Horn«), en Art
Krumhorn, undertiden ogsaa ensbetydende med
Fagot; i Orglet en Rørstemme af stille, blid
Intonation.
S. L.
corn [kå.ən], i Amerika d. s. s. Majs.
Cornaceæ, se Kornelfamilien.
cornamusa [-’muza] (ital.; fr. cornemuse),
den ital. Benævnelse for Sækkepiben;
ogsaa Navnet paa et forældet, ital.,
skalmejelignende Instrument, der var lukket forneden,
og hvor Lyden forplantedes gennem Lydhuller
paa Siderne.
S. L.
Cornaro, venetiansk Adelsslægt. Flere af
den blev Doger, nemlig Marco C. (fra 1365),
Giovanni C. (fra 1624) og Giovanni II C. (fra
1709). Berømtest blev imidlertid en Kvinde af
Familien, Caterina C., f. i Venedig 1454;
hun ægtede 1472 Jacob II af Jerusalem og
Cypern (af det fr. Hus Lusignan, der 1192 havde
oprettet Cypern til et Kongerige, hvor, siden
venetiansk og genuesisk Indflydelse gjorde sig
afvekslende gældende). Efter 1 Aars forløb
mistede hun sin Ægtefælle og blev saaledes
regerende Dronning, men havde i denne Stilling
meget vanskelige Forhold at kæmpe med; hun
abdicerede derfor 1489 og bosatte sig i Venedig,
hvor hun døde 1510. - Luigi C., d. i Padua
1566 i en Alder af omtr. 100 Aar, har vundet
et Navn (foruden p. Gr. a. sin høje Alder) ved
sin Interesse for Videnskaberne og ved Bogen
Discorsi della vita sobria, hvori han beretter
om, hvorledes han forstod at bevare sit Helbred
ved Maadeholdenhed, skønt han i Ungdommen
ikke havde bekymret sig det ringeste om sin
Sundhed; den udkom 1558, blev oversat paa
Latin af Lessius (1614) og er siden oversat fl.
Gange paa forsk. Sprog, paa Svensk 1783.
- Lucrezia Elena C. Piscopia (1646
-84), Nonne i Benediktinerordenen, var i sin
Tid overordentlig berømt for sin teol. og
filologiske Lærdom; hun holdt Forelæsninger, blev
Magistra Philosophiæ i Padua og Medlem af
mange Akademier. En Del lat. Taler, Breve o. l.
af hende udgaves i Parma 1688 af Bacchini,
med hendes Levnedsbeskrivelse.
(E. G.). E. M-r.
Cornbrash [’kå.ənbrä∫], Betegnelse for nogle
i England forekommende, til Juraformationens
mellemste Etage (Dogger) hørende,
forsteningsrige Kalk- og Mergelaflejringer.
J. P. R.
Cornea, d. s. s. Hornhinde (se Øje).
corned beef [’kå.ənd-’bi.f], se
Konservering.
Corneille [kår’næ.j], 1) Pierre, fr. dram.
Digter, f. i Rouen 6. Juni 1606, d. i Paris 1.
Oktbr 1684. Født i en gl Borgerfamilie
studerede C. Jura og blev Advokat 1624. 1629
tilkøbte han sig et Par offentlige jur. Embeder,
som han samvittighedsfuldt beklædte, og som
indbragte ham et klækkeligt Udkomme.
Allerede s. A. skrev han sit første Stykke Mélite,
en Komedie, bygget over en Selvoplevelse: En
Ven indførte ham som Allieret hos den elskede
Genstand, og den Nyindførte stak Elskeren ud.
Komedien opførtes paa Marais-Teatret og gjorde
stormende Lykke. 1632 skrev C. Clitandre, et
romantisk Drama i Hardy’s Smag; men dette
Virvar af Dueller, Flugt, Forfølgelse,
Forklædninger, Snigmordere og Uvejr faldt til Jorden.
Umiddelbart derefter skrev han 4 Lystspil, La
veuve (1633), La galérie du palais (1633), La
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
