Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Pierre, fr. dram. Digter, (1606-1684) - 2) Thomas, fr. Dramatiker, (1625-1709) - Cornelia, en af de ædleste Romerinder, var en Datter af Scipio Africanus den Ældre - Cornelii, de 10000 af Sulla frigivne Slaver, se Cornelius. - Corneliszen, Cornelis, van Haarlem, holl. Maler, (1562-1638) - Corneliszen, Jan van Oostsanen (urigtig kaldet van Assen), holl. Maler og Tegner for Træsnit, (f. 1470-1533) - Cornelius, Slægtnavn for fl. gammelromerske Familier - Cornelius, Karl Adolf, tysk Historiegransker (1819-1903) - Cornelius, Karl Alfred, sv. Biskop og Kirkehistoriker, (1828-1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dens Former. Han har etisk Storhed, frodig
Indbildningskraft og Majestæt i sine Tanker.
I lange Tider var han et Mønster paa Smag
og tragisk Stil. Men hans pseudoantikke
Klassicitet led siden ilde Medfart, navnlig af
Romantikerne. - C.’s Værker er udgivne af Digteren
selv 1682, af Voltaire 1764, af
Marty-Laveaux (12 Bd, 1862-70 og nyere Udg. i
Samlingen Les grands écrivains de la France)
og af F. Hémon i Théâtre de P. C. avec des
études sur toutes les tragédies et les comédies
(4 Bd, 1886-87). (Litt.: Guizot, C. et son
temps [7. Opl. 1880]; Taschereau, Histoire
de la vie et des ouvrages de P. C. [3. Opl. 1869];
Picot, Bibliographie Cornélienne [1875]; J.
Levallois, C. inconnu [1876]; Émile
Faguet, C. [6. Opl. 1892]; Lanson, C. [1898];
Huszar, P. C. et le théâtre espagnol [1903]).
2) Thomas, fr. Dramatiker, ovenn.’s Broder
(1625-1709). C. var sin Broders trofaste Ven;
deres Hustruer var Søstre, og de boede i samme
Hus. Han skrev, for en stor Del efter Spansk,
ikke mindre end 17 Tragedier og 15 Komedier,
der baade ved Broderens Navn og ved at
imødekomme den herskende Smag en Tid lang skaffede
ham Bifald og Ry. Tragedien Timocrate, der
fremkom 1656, paa en Tid, da Broderens dram.
Produktion var standset, opførtes endog 6
Maaneder i Træk hver Aften. Dog kan C.’s Stykker
i ingen Henseende maale sig med Broderens,
selv om han arvede hans Plads i Akademiet
1685. De har hverken samme Kraft ell.
Sprogskønhed. Af hans Tragedier læses endnu: Ariane
(1672) og Le comte d’Essex (1678). En
Omskrivning paa Vers af Molière’s Le festin de Pierre
blev længe foretrukket for den originale Tekst.
Paa sine gl. Dage skrev han en Dictionnaire
des arts et des sciences (1694) og Dictionnaire
géographique et historique (1708). Hans Théâtre
udgaves 1722 i 5 Bd og af E. Thierry 1880.
(Litt.: Reynier, Th. C., sa vie et son
théâtre [1893]).
S. Ms.
Cornelia, en af de ædleste Romerinder, var
en Datter af Scipio Africanus den Ældre og blev
i sit Ægteskab med Sempronius Gracchus
Moder til de to navnkundige Folketribuner. Efter
sin Ægtefælles Død afslog hun den ægyptiske
Konge Ptolemaios’ Haand for udelukkende at
hellige sig til sine Børns Opdragelse; da man
spurgte hende om hendes Smykker, pegede hun
paa Sønnerne med Ordene: »De er mine
Smykker«. Selv var hun i Ry for sjælden Dannelse,
og hendes Breve beundredes for deres skønne
Sprog; nogle bevarede Brudstykker af et Brev,
hvori hun advarer sin yngste Søn mod hans
revolutionære Planer, er dog næppe ægte. Som
Gracchernes Moder ærede Folket hende siden
ved at rejse hendes Statue. (Litt.: Sörgel,
»C., die Mutter der Gracchen« [Erlangen 1868]).
Kr. E.
Cornelii, de 10000 af Sulla frigivne Slaver,
se Cornelius.
Corneliszen [kår’ne.lisən], Cornelis, van
Haarlem, holl. Maler, f. i Haarlem 1562, d.
smst. 1638. Han kom i Lære hos Pieter Pietersz
i Amsterdam, tog 17 Aar gl til Frankrig, opholdt
sig i Antwerpen, hvor Gillis Coignet blev hans
Lærer, og vendte derefter tilbage til Haarlem,
hvor han malede et Skyttegildebillede (1683,
Mus. i Haarlem). Her oprettede han sammen
med Karel van Mander et Malerakademi, hvor
der maledes efter levende Model og efter
Antikkerne. I hans store, maniererte, stærkt
overlæssede Billeder, af hist., mytol. ell. bibelsk
Indhold, spiller den nøgne Figur, duelig gjort, men
af grove og ikke synderlig tiltalende Former,
en fremtrædende Rolle. Hans Billeder, der til
Tider kan indeholde friske Smaatræk grebne ud
af Livet, nød, udførte som de var efter den »ital.
Maner«, Samtidens Beundring. Malerier af C.
ses bl. a. i Haarlem, Haag (»Gudebilledie« m. m.),
Dresden (»Venus, Bacchus og Ceres«), Sthlm,
Gaunø-Saml. og Kbhvn, hvis Kunstmus. ejer
hans »Allegori paa Livets Korthed«. (Litt.:
Wedekind, »C.« [Leipzig 1911]).
A. Hk.
Corneliszen [kår’ne.lisən], Jan van
Oostsanen (urigtig kaldet van Assen), holl.
Maler og Tegner for Træsnit, f. før 1470 i
Oostsanen, d. i Amsterdam 1533. C. var en dygtig
Kunstner, nød Ry i levende Live og uddannede
adskillige Elever, bl. a. J. Scorel. Han er klar
og stærk i Farverne, god Fortæller, lidt barok
i sit Fremstillingssæt, der ynder det udmajede
Kostume og de sirlige Lader. Bl. hans religiøse
Billeder kan fremhæves »Hieronymus-Alter«
(1511, Wiens Hofmus.), »Christi Fødsel« (1512,
Neapel Mus.), »Christus som Gartner« (1507,
Kassel) og »Marie-Alter« (Kaiser Friedr. Mus.
i Berlin). I Kunstmuseet i Kbhvn »David og
Abigail«. Ogsaa som Tegner for Træsnit er C.
betydelig (150 Bl.).
A. Hk.
Cornelius, Slægtnavn for fl. gammelromerske
Familier, dels patriciske, dels plebejiske. De
mest fremragende Cornelier se under Navnene
Cinna, Dolabella, Gallus, Lentulus,
Scipio, Sulla og Tacitus. Samme
Slægtnavn fik ogsaa de 10000 Slaver, som L.
Cornelius Sulla frigav og tilstod Borgerretten for i
dem at finde en Støtte for sit Herredømme.
Kr. E.
Cornelius, Karl Adolf, tysk
Historiegransker (1819-1903), syslede især med
Tysklands Historie i Reformationstiden; af hans
talrige Skr fremhæves: »Geschichte des
Münsterschen Aufruhrs der Wiedertäufer« (2 Bd, 1855
-60) og »Studien zur Geschichte des
Bauernkriegs« (1861).
Kr. E.
Cornelius, Karl Alfred, sv. Biskop og
Kirkehistoriker, f. 10. Febr 1828, d. 9. Febr 1893,
blev Student i Upsala 1845, Dr. phil. 1851, cand.
theol. 1852 og Docent i Kirkehistorie 1853. 1855
udnævntes C. til Lektor i Teologi ved
Hernösands Latinskole. 1856-57 forestod han
Professoratet i Eksegetik ved Upsala Univ, og 1860
blev han Adjunkt i Teologi ved Upsala Univ.
1862 udnævntes C. til Professor i Kirkehistorie,
blev ved Jubelfesten i Lund 1868 Dr. theol. og
1884 Biskop i Linköping Stift. C. deltog i
»Kirkerigsdagene« 1868, 1878, 1883 og 1888. Han har bl.
a. udg, flg., alle i mange Oplag udkomne, Skr:
»Lärobok i kyrkohistoria« (1860), »Öfversigt af
religionens historia« (1861), »Handbok i svenska
kyrkans historia« (1867), »Handbok i
kyrkohistorien« (1872) samt »Det nittende århundredets
kyrkohistoria« (1879), »Svenska kyrkans
historia efter reformationen« (1887) og »Kristna
kyrkans historia«, 1-7 (1889-91).
A. M. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
