Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - corno, den ital. Benævnelse paa Messinginstrumentet Horn - Cornouailles, fransk Landskab i Bretagne, i den sydlige Del af Dept Finistére - Cornu (lat.), Horn; C. cutaneum, Hudhorn, hornagtige Udvækster af kronisk Natur, dannede af indtørrede Overhuds celler. - Cornu, Marie Alfred, fr. Fysiker (1841-1902) - Cornu, Maxime, fr. Botaniker, (1843-1901) - Cornubianit, en kontaktmetamorfoseret, mer ell. mindre tydelig skifret, af Glimmer, - Cornus L. (Kornel), Slægt af Kornelfam., Træer ell. Buske, sjældnere Urter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
corno [’kårno, den ital. Benævnelse paa
Messinginstrumentet Horn; c. (di) basetto,
Bassethorn; c. da caccia, Jagt- ell. Valdhorn; c.
cromatico, Ventilhorn; c. inglese, eng. Horn.
S. L.
Cornouailles [kår’nwa.j], fransk Landskab i
Bretagne, i den sydlige Del af Dept Finistère.
Den største By er Quimper, tidligere
Hovedstad i C.
G. Ht.
Cornu (lat.), Horn; C. cutaneum, Hudhorn,
hornagtige Udvækster af kronisk Natur,
dannede af indtørrede Overhudsceller.
E. P-n.
Cornu [kår’ny], Marie Alfred, fr.
Fysiker (1841-1902). C. studerede ved den
polytekn. Skole i Paris og blev senere Prof. i
Fysik smst., fra 1867 til sin Død. Hans første og
talrigste Arbejder gjaldt Lyslæren, hvor han
især blev bekendt ved sine fortrinlige Maalinger
af Lysets Hastighed. Ogsaa ved sine
spektroskopiske Maalinger, især Bestemmelser af
Bølgelængder i Brintspektret, naaede han en
Nøjagtighed som ingen før ham. Han arbejdede
tillige med Elektricitet og Magnetisme, og
sammen med Baille bestemte han
Gravitationskonstanten (1870). Som udmærket Eksperimentator
og klar i skriftlig som mundtlig Fremstilling var
C. en fortrinlig Repræsentant for fr. Fysik.
K. S. K.
Cornu [kår’ny], Maxime, fr. Botaniker, f.
1843 i Orléans, d. i Paris 1901. Hans Studier,
der alle er prægede af udmærket
Iagttagelsesevne og megen Omhu, drejer sig fortrinsvis om
kryptogame og plantepatologiske Emner. Han
har saaledes opdaget og studeret
Monoblepharideernes lille Familie, hvad der har særlig
Interesse derved, at det er den eneste til nu
kendte Afdeling af Svampene, som har
(selvbevægelige) Spermatozoer. 1872 blev han Doktor
paa et Arbejde over Saprolegniaceerne, og
senere Studier over Peronosporaceerne og
Uredineerne, over de saakaldte Stylosporer og
Spermatier hos Ascomyæterne o. a. især
parasitiske Svampe, bragte ham ind paa
Plantesygdommenes Omraade; han blev Medlem af flere
vigtige Kommissioner, og hans utvivlsomt
berømteste og praktisk betydningsfuldeste Arbejde
er Études sur le Phylloxera vastatrix (1878), i
hvilket han behandler og paa 24 store, smukke
Kvarttavler afbilder Druelusen og dens
Udvikling paa Vinstokken. 1884 blev han Decaisnes
Efterfølger som Professeur de culture og
Direktør for den bot. Have ved Museum d’histoire
naturelle og udfoldede fra nu af en stor og
fortjenstfuld Virksomhed paa et andet, mere
praktisk Omraade til stor Nytte for hans
Fædreland og dets Kolonier.
V. A. P.
Cornubianit, en kontaktmetamorfoseret, mer
ell. mindre tydelig skifret, af Glimmer,
Feldspat og Kvarts bestaaende Stenart, der bl. a.
findes fl. St. i Erzgebirge.
J. P. R.
Cornus L. (Kornel), Slægt af Kornelfam.,
Træer ell. Buske, sjældnere Urter, med
modsatte, meget sjælden spredte Blade, der er
kortstilkede ell. siddende og paa Undersiden ofte
graagrønne. Blomsterne er smaa, hvide, grønne
ell. gule. Frugten er en Stenfrugt med 2 Rum
og 2 Frø. Over 30 Arter. C. mas L.
(Kornelkirsebærtræ) er en anselig Busk med
ægdannet-elliptiske og tilspidsede Blade, der er
noget benaadede, og gule Blomster i Skærme med
et lille Svøb. Blomsterne fremkommer før
Løvspring (i Danmark Marts-April). De aflange
Frugter, der opr. er koralrøde, men hos talrige
dyrkede Varieteter af anden Farve (gul, violet),
anvendes til Syltning og paa anden Vis; deres
Kerner bliver i ristet Tilstand benyttede som
Kaffesurrogat, Stenene til Rosenkranse. Veddet
af Kornelkirsebærtræet er meget haardt og
modtager let en smuk Politur; det anvendes derfor
til Drejerarbejde, til Æsker m. m. Det dyrkes
alm. i Haver (se ndf.). C. sanguinea L. (Rød
Kornel) er en 3-4 m høj Busk, der
udmærker sig ved sine særlig om Efteraaret skinnende
røde Grene; Bladene er ægdannede og
tilspidsede, har 3-5 Nerver paa hver Side af
Midternerven og bliver om Efteraaret stærkt
rødfarvede. Blomsterne, der sidder i en flad
Halvskærm uden Svøb, er hvide. De blaasorte
Frugter er kuglerunde. Rød Kornel er temmelig
alm. i Danmark i Skove, langs Gærder o. l. St.;
sjælden i Norge (sydøstlige); den blomstrer i
Juni-Juli og plantes ofte som Prydbusk.
Veddet anvendes i forsk. Øjemed; i Tyskland faas
»Ziegenhainer-Stokke« af dens Grene. C. alba
L. er en ca. 20 m høj Busk med purpurrøde
Grene, bredt elliptiske, paa Undersiden blege
Blade og blaalig hvide Frugter. Den hører
hjemme i Nordasien, men plantes ofte i Haver.
C. florida L. (se Fig.), en anselig og smuk Busk
ell. et lille Træ med elliptiske Blade, et stort
4-bladet, hvidt ell. rødligt Svøb og smaa,
hvidgrønne Blomster, benyttes ligeledes som
Prydbusk, men kommer kun i Blomst i varmere
Egne; dens Hjemsted er Nordamerikas østlige
Stater. Veddet skal være meget anvendeligt. C.
suecica L. (Hønsebær, norsk Skrubbær)
er en 10-25 cm høj Urt med ægdannede Blade,
der har 2 Nerver paa hver Side af
Hovednerven. De smaa sorterøde Blomster sidder i en
Skærm; denne omgives af et 4-bladet, hvidt
Svøb, der let lader sig forveksle med et
Bloster. Frugterne er højrøde. Hønsebær er en
udpræget nordisk Plante, der forekommer i de
nordlige Egne af Europa, Asien og Amerika;
ogsaa i Grønland. I Danmark vokser den i Skove
og Lyngmoser, men findes kun alm. i
 |
| Blomstrende Gren af Cornus florida. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
