Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cornus L. (Kornel), Slægt af Kornelfam., Træer ell. Buske, sjældnere Urter - Cornut, Samuel, fr.-schweizisk Forf., (1861- ) - Cornwall, det sydvestligste Grevskab i England og den yderste Del af den lange, corniske Halvø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nordjylland, den blomstrer i Maj-Juni. I Norge er den
hyppig paa lgn. Voksesteder.
A. M.
C. er haardføre Buske, som dyrkes alm. i
Haverne p. Gr. a. deres dekorative Værd.
Foruden de ovf. nævnte Arter C. alba, C. florida og
C. mas dyrkes ogsaa C. tatarica Mill. (Sibirien);
den har skinnende rød Bark og er derfor ret
virkningsfuld i Vintertiden. C. mas formeres
ved Frø, som ofte ligger 2 Aar i Jorden, før det
spirer, de øvrige ved Aflægning.
L. H.
Cornut [kår’ny], Samuel, fr.-schweizisk
Forf., f. 1861 i Aigle (Kanton Pays de Vaud) og
har udg.: Louis Veuillot. Étude morale et
littéraire (1891), Monseigneur Freppel (1893), Les
maîtres du félibrige (1896), Le testament de ma
jeunesse (1903), Le trompette de Marengo (1907,
hist. Roman) o. fl.
S. Ms.
Cornwall [’kå.ənwå£ ell. -wə£], det
sydvestligste Grevskab i England og den yderste Del af
den lange, corniske Halvø, der mellem
Bristol-Bugten og Kanalen strækker sig ud mod det
aabne Atlanterhav, er 3513 km2 med (1911)
328098 Indb. (93 pr. km2). C., der ved Floden
Tamar skilles fra det østligere liggende
Devonshire, er et lavt Bjerg- ell. Plateauland (The
Cornish Hights), der i Naturforhold minder
meget om det lige over for liggende Bretagne.
Skifre, Kalk og Sandsten fra Devon- og
Kultiden danner Halvøens Grundvold, men er
gennembrudt af fire store Granitmassiver, der
danner en Rk. lave Bjerge, af hvilke den østligste
Gruppe, Bodmin Moor, naar 419 m i Brown
Willy. Disse Granitbjerge, der dækkes af øde
Hedestrækninger, er Halvøens Rygrad; herfra
sænker sig frugtbare, til Dels skovbevoksede
Dalstrøg ned mod Kysterne til begge Sider.
Længst ude mod SV. deler Halvøen sig i to
mindre, der ender med Forbjergene Kap
Landsend og Lizard Point, hvis Stenarter (Granit og
Serpentin) danner et Bolværk mod Havets
Angreb. Talrige Skær og Klippeøer vidner om, at
C. tidligere strakte sig længere mod V., og
Sagnet fortæller om hele Landskaber, der i
Tidernes Løb er blevne slugte af Havet (se
Lyonesse). Sydkysten er rig paa gode Havne,
bl. a. Falmouth og Penzance; paa Nordkysten
ligger Havnen Hayle ved St. Ives Bay. De
fleste Havne ligger ved Flodmundingerne, der ofte
har Karakter af smalle, forgrenede Fjorde. Den
vigtigste Flod er den sejlbare Tamar, der
udmunder i Plymouth Sound, hvoraf dog kun den
vestlige Bred tilhører C. Klimaet er et mildt
og fugtigt Kystklima. Vinteren er mildere end
noget andet Sted i England; Sneen ligger
sjælden mere end nogle faa Dage, og Falmouths
Middeltemp. for Jan. er 6,5°. De fremherskende
Vinde kommer fra V. og SV. og medfører skyet
Luft og stor Regnmængde (1125 mm i Falmouth).
Den hyppige Blæst hindrer Skovtræerne i at
naa nogen stor Højde; men den milde Luft
tillader paa Sydkysten Myrter, Fuksier, Laurbær
o. a. sydeuropæiske Planter at overvintre i det
frie, og mange Planter begynder allerede at
blomstre ved Juletid, f. Eks. den hyppig
forekommende Tornblad (Ulex Europæus), en
gulblomstrende, vintergrøn Busk, hvoraf alle de
levende Hegn bestaar. Plantevæksten er rigere
paa Arter end i noget andet eng. Grevskab.
Omtr. 70 % af Arealet er under Dyrkning.
Kornavlen, især Havre, er dog ikke stor. Mere
Bet. har Kvægavl (Hornkvæg, Faar) og
Mejeridrift, samt Havebruget, der begunstiges af det
milde Klima. Der produceres uhyre Mængder af
tidlige Grønsager (Kartofler, Asparges etc.) og
Blomster, der sendes til London. Fiskeriet
(Makrel, Pilchard og Sild) har meget stor Bet.
Grevskabets vigtigste Indtægtskilde har dog op til
de nyere Tider været Minedriften. Allerede
Fønikerne hentede her deres Tin, og lige til Beg.
af 19. Aarh. var C. saa godt som eneraadende
paa Tinmarkedet. Men de rige Tinfund i
Ostindien og Australien i Forbindelse med de
forøgede Udgifter ved Minernes Bearbejdelse i
store Dybder har i høj Grad hemmet Driften;
nu produceres c. 8000 t om Aaret.
Kobberproduktionen, der først synes at være begyndt i
Slutn. af 16. Aarh., havde stigende Bet. indtil
1856, men har siden været i bestandig Aftagen,
især p. Gr. a. Konkurrencen fra de amer. og
australske Kobberminer; talrige Gruber er
forladte, kun de største drives endnu. De vigtigste
Miner ligger helt ude mod V. og er alle meget
dybe (indtil 534 m). Berømt er Botallack-Minen
i Nærheden af Cap C. Dens Galerier naar 4-
500 m ud under Havet, hvis dumpe Brusen mod
Klipperne høres dybt nede i Gangene. Af andre
Metaller ejer C. Bly, Jern, Mangan, Antimon
samt rige Lejer af Porcelæns jord, Skifre og
Pottemagerler; Granit brydes til Bygningssten.
Befolkningen var i Tiltagen indtil 1861,
da den udgjorde 369390 Indb., men aftog
derefter p. Gr. a. den svindende Minedrift; i det
sidste Aarti har den dog atter været tiltagende
(1901: 322334, 1911: 328098). Sort Haar og mørke
Øjne er meget alm.; og paa Sydkysten er mange
af Kvinderne af den i Middelhavslandene
fremherskende Type. Det gl. Sprog, beslægtet med
de keltiske Mundarter i Bretagne og Wales, er
uddød (den sidste Kone, der forstod det, døde
1777), men kendes fra nogle Mysterier fra 14.
og en Ordsamling fra 13. Aarh. Enkelte Ord er
bevarede i Fiskernes og Minearbejdernes
Talesprog samt i Person- og Stednavnene. Omtr.
1/3 af Beboerne tilhører den eng. Statskirke,
Resten er Dissenters (navnlig Wesleyanere og
Metodister). Siden 1877 har C. sin egen Biskop.
I Parlamentet er Grevskabet repræsenteret ved
7 Medlemmer. De vigtigste Byer er: Camborne,
Falmouth, Truro, Penzance, Redruth, St Ives
og Bodmin. Den sidste er Grevskabets
Hovedstad. Til C. regnes ogsaa i administrativ
Henseende de V. f. Cap Landsend liggende Scilly-Øer
Historie. Ligesom Bretagne er C.
overordentlig rigt paa Stendysser og forsk. Slags
Stensætninger, der vidner om, at Halvøen
allerede i en tidlig Tid har været beboet. C.
udgjorde en Del af det britiske Kongerige
Damnonia, der længe hævdede sin Uafhængighed mod
Angelsachserne, som dog indtog det i 9. og 10.
Aarh. Vilhelm Erobreren skænkede C. som
Grevskab til sin Halvbroder Robert af Mortain.
1337 ophøjede Edvard III det til et
Hertugdømme og gav sin ældste Søn, den sorte Prins, det
i Forlening. Fra den Tid af fører den eng.
Tronarving Titlen Hertug af C. (Litt.:
Daniell, History and geography of C. [Truro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
