Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cowper, William, eng. Digter (1731-1800) - Cowperske Kirtler er to under den bageste Del af Mandens Urinrør liggende rundagtige, ærtestore Kirtler - cowrie, se Kopal. - Cox, David, eng. Landskabsmaler, (1783-1859) - Cox, John Edmund, eng. Gejstlig og filantropisk Forf. (1812-90) - Coxa, d. s. s. Hofte. - Coxalgi, Smerte i Hoften uden paaviselig organisk Aarsag. - Coxe, Henry Octavius, eng. Bibliotekar (1811-81) - Coxe, William, eng. Rejseforfatter og Historiker (1747-1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Salmebog, han havde under Udgivelse. C.’s
Bidrag, der næsten alle er skrevne før 1773, er
mærkede C., og blandt dem findes fl., der nu
hører til den eng. Kirkes mest skattede Salmer.
S. A. som Salmerne udkom, flyttede Newton til
London, og befriet for hans fanatiske
Voldsomhed oplevede C. nu den lykkeligste Tid i sit
Liv. 1782 udgav C. en Række moralske Satirer,
skrevet i det vanlige Pope’ske Metrum; den
bedste af dem er den sidste Retirement, der menes
at være blevet til under Indflydelse af hans ny
Veninde, Lady Austen, fra hvem han ogsaa fik
Emnet til sin berømte komiske Ballade John
Gilpin. Det er ogsaa hende, hvem hans
betydeligste Værk skylder sin Oprindelse; hun
opfordrede ham til at skrive noget i Blankvers og
gav ham som Emne Sofaen i hans Værelse, et
Emne, der ved at nemme hans Hang til
Moraliseren og fæste hans Opmærksomhed ved det
daglige Livs simple Ting, gav ham en Retning,
der stemmede med hans egen blide Natur, og
som eng. Digtning netop da trængte til. Bogen
The Task udkom 1785 i 6 Bøger, hvoraf den
første er The Sopha, hvori findes den bekendte
Linie God made the Country and man made the
town. Han skildrer det eng. Landskab jævnt og
ligetil uden Forsøg paa at give det større
Værdighed og Bet., end det i sig selv har, men
saaledes, at den Skønhed og lægende Ro for
Menneskesjælen, det har bragt ham, ogsaa naar
ind til Læsernes Sind. Gennem sin Behandling
af Landlivets jævne Hændelser og Mennesker
bidrog han meget betydeligt til den ny Retning
i eng. Litt., der var begyndt med Thomson, og
som naaede sit Højdepunkt i Wordsworth. I den
flg. Periode var hans Kusine Lady Hesketh en
af hans nærmeste Omgangsfæller og bidrog ved
sit lyse Blik paa Livet meget til at opmuntre
ham. Fra denne Periode stammer en Del af
hans bedste mindre Digte. 1791 overs. C. Homer
paa eng. Blankvers, en Overs., der næppe kan
kaldes helt vellykket; heldigere var han med
sine Gengivelser af Horats. Senere gav han en
Overs. af Milton’s lat. Digte. 1794 fik han atter
et Anfald af Sindssyge, som han aldrig helt
forvandt. C.’s Værker er udgivne med Biografi
bl. a. af Southey (8 Bd, 1835); af nyere Udg.
maa fremhæves Benham’s (The Globe Edition)
og Griffith’s (2 Bd, Clarendon Press-Serien).
Complete Poetical Works ed. by H. S. Milford
(1905), Correspondence of W. C. by T. Wright,
4 Bd (1904). (Litt.: Thomas Taylor, Life
of W. C. [1835]; Goldwin Smith, C. [1885]
i Serien English Men of Letters).
I. O.
Cowperske Kirtler [’kaupərskə- ell. ’ku.-]
er to under den bageste Del af Mandens Urinrør
liggende og i dette udmondende rundagtige,
ærtestore Kirtler, fra hvis sammensat
drueformede Kirtelgange afsondres en sejg, slimet
Vædske. De svarer til de Bartholinske Kirtler hos
Kvinden. I sjældne Tilfælde findes imellem dem
en tredie lille Kirtel, Antiprostata.
S. B.
cowrie [’ka^uri], se Kopal.
Cox [kåks], David, eng. Landskabsmaler,
f. 1783 i Birmingham, d. 15. Juni 1859 i Harborne
ved Birmingham. Efter at C., den ubemidlede
Smedesøn, 1804 var kommet til London, kunde
han give sig Kunsten i Vold, først med
Teater-Dekorationsmaleri; men snart svang han sig ved
ihærdigt Selvstudium og ved J. Varley’s
Vejledning op til Anseelse som Maler og blev 1813
Medlem af Selskabet for Akvarelmaleri, den
Kunstteknik, han især lagde sig efter. Hans flg.
Kunstnerliv er opfyldt af talrige Studierejser
rundt om i England, en enkelt Gang til
Fastlandet (Holland, Frankrig) og er især knyttet
til Hereford, hvor han slog sig ned 1815,
derefter til London og, fra 1840 indtil hans Død, til
Harborne. C. har især vundet sig et Navn ved
sine Vandfarvebilleder, hvis kraftige Farve, fine
Behandling af Lys og Skygge og betydelige
Totalvirkning vel blev beundrede af Samtiden, men dog
først efter hans Død, ligesom hans Oliemalerier,
er skattede som nogle af eng. Landskabskunsts
mest ægte Ydelser; i Birmingham Gal. c. 40
Arbejder af C., ogsaa mange i Brit. Mus. og Vict.
a. Alb. Mus. i London. Han har skrevet (og
forsynet med Raderinger): Treatise on landscape
painting (London 1814) m. m. (Litt.: Solly,
D. C., a memoir [London 1873]; Hall, D. C.
[London 1881]; Redgrave, D. C. and P. de
Windt [1891]; Baldry, C. [1903]). Sønnen
David C. (1809-85) var en ret søgt Maler, gik
i Faderens Spor, men uden at kunne byde
noget nyt.
A. Hk.
Cox [kåks], John Edmund, eng. Gejstlig
og filantropisk Forf. (1812-90), studerede i
Oxford, beklædte derefter forsk. Præsteembeder i
Norfolkshire, hvorpaa han 1849 blev Præst i
London. Her blev C. bl. a. Præsident for Poor
Clergy Relief Society, der understøtter fattige
Gejstlige og deres Efterladte, ligesom han ogsaa
beklædte en høj Stilling i de eng. Frimureres
Storloge. C. har udg. Memoirs of Sarah Martin,
der har erhvervet sig stor Anseelse ved Besøg
i Fængsler og Omsorg for Fanger. Han har udg.
fl. Skr om Frimureri, bl. a. The old constitutions
of the Order (1871) og Dr. Aske’s Manuel and
Lectures (1870). C. er ogsaa Forf. til Musical
recollections of the last half century (1872), til
Principles of the Reformation (1844),
Protestantism contrasted with Romanism (1852) og har for
Parker Society udg. Cranmer’s Skr.
V. S.
Coxa, d. s. s. Hofte.
Coxalgi, Smerte i Hoften uden paaviselig
organisk Aarsag.
Coxe [kåks], Henry Octavius, eng.
Bibliotekar (1811-81), var fra 1860 Overbibliotekar
ved det Bodleyanske Bibliotek i Oxford og
samtidig Præst ved forsk. Menigheder. Han ledede
Gennemførelsen 1859-80 af det kæmpemæssige
Katalogarbejde (723 Foliobind) i det Bodleyanske
Bibliotek.
Coxe [kåks], William, eng. Rejseforfatter
og Historiker (1747-1828), foretog som Mentor
for Greven af Pembroke 1775-79 en Rejse
gennem en stor Del af Europa; senere fulgte han
1784 Parlamentsmedlemmet Whitbread gennem
Syd- og Nordeuropa; 1786 berejste han Schweiz
og Frankrig, 1794 Holland, Tyskland og Ungarn.
Sine Iagttagelser nedlagde han i Sketches of the
natural, civil and political state of Switzerland
(1779), der senere blev omarbejdet under Titlen
Travels in Switzerland and the country of
Grisons (1789). Endvidere Travels into Poland,
Russia, Sweden and Denmark (1784-90). Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>