Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Coxe, William, eng. Rejseforfatter og Historiker (1747-1828) - Coxie (Cocxie, Coxcien eller Coxcyen), Michiel van, flamsk Maler, (1499-1592) - Coxitis, Hoftebetændelse. - Coyet, sv. Slægt fra Brabant, adlet 1649. - 1) Peter Julius C., sv. Diplomat (1618-67) - 2) Gustaf Vilhelm C., sv. Militær, (1678-1730) - Coypel, fr. Malerfamilie, der indtog en ledende Stilling i Frankrigs Kunst i Slutn. af 17. og Beg. af 18. Aarh. - 1) Antoine, (1661-1722)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hist. Arbejder er mest Memoirelitteratur,
saaledes Memoirs of Sir Rob. Walpole (1798),
Memoirs of Horatio Lord Walpole (1802), Memoirs
of the kings of Spain of the House of Bourbon
(1813), Memoirs of John, Duke of Marlborough
(1817-19) samt History of the house of Austria
(1807).
C. A.
Coxie [’kåksi.] (Cocxie, Coxcien eller
Coxcyen), Michiel van, flamsk Maler, f.
i Mecheln 1499, d. smst. 1592 som Følge af et
Fald fra en Trappe, da han arbejdede paa et
Vægbillede i Antwerpens Raadhus. C. var Elev
af Faderen, Michiel, kom derefter i Lære hos
Barend van Orley, hvis Indflydelse viste ham
Vej til den rom. Kunstskole og til Rom, hvor
han skal have arbejdet under Rafael, i alt Fald
paavirkedes stærkt af dennes Kunst, og hvor
han stiftede Bekendtskab med Vasari og havde
en Del Sysselsættelse i Freskomaleri. Han
vendte 1539 tilbage til sin Fødeby som en ivrig,
maniereret Efterligner af ital. Malerkunst, var en
Tid knyttet til Bryssel, hvor han 1543 fik
Borgerret, og hvis Mus. nu opbevarer fl. af hans
Arbejder fra denne Periode (»Marias Død«,
»Tornekroningen« og »Nadveren«), og opholdt
sig senere igen hovedsagelig i Mecheln. C., »den
flamske Rafael«’s Ry var saa stort, at fl. Konger
kappedes om at knytte ham til sig; han blev
Filip II’s Hofmaler og udførte for denne Konge
en meget dygtig Kopi efter Brødrene van Eyck’s
Alterbillede »Lammets Tilbedelse« i Gent; det
1559 fuldførte Arbejde, der aldrig naaede til
Spanien, findes dels i Berlins Kaiser Friedr.
Mus., dels i Münchens Pinakotek og i S. Bavo i
Gent. Han hører til den Kreds af stræbsomme
og flinke flamske Malere, der gerne vilde skabe
deres Kunst om i det ital. Maleris Lignelse, men
hvis Flid dog kun delvis lykkedes. Af C.’s øvrige
Arbejder skal anføres Billeder i Notre Dame des
Victoires i Bryssel, i Jakobskirken i Gent,
Jesuiterkirken i Brügge, i Mecheln, i
Malerisamlingerne i Madrid (Prado) og Wien (Hofmus.) etc.
Flere af hans Sønner var Malere. Rafael C.
fra Mecheln (1540-1616), der 1585 blev optaget
i Malergildet i Antwerpen, gik i Faderens Spor.
I Mus. i Gent ses en »Dommedag« af ham. Han
var G. de Crayer’s Lærer.
A. Hk.
Coxitis, Hoftebetændelse.
Coyet [kå’jæt], sv. Slægt fra Brabant, adlet
1649.
1) Peter Julius C., sv. Diplomat
(1618-67). Efter at have studeret i Udlandet, bl. a. i
Leyden, blev han ansat i Kancelliet og sendtes
1654-56 til England og Holland som Envoyé for
at søge at vinde Cromwell og Generalstaterne
for Karl Gustaf’s Politik. Hjemkommet fra en
ny Rejse til Holland i samme Øjemed deltog
han i de Underhandlinger, der førte til
Roskildefreden, og som senere paa Sveriges Vegne
endelig afsluttedes af Sten Bielke og Corfits
Ulfeldt. Han fik senere det Hverv, sammen med
Sten Bielke, at føre Underhandlingerne i Kbhvn
om Fredens Iværksættelse og om en nærmere
Forbindelse mellem Rigerne. I Modsætning til
sin mere eftergivende Kollega forfægtede C. her
i de langvarige Tvistemaal om Forstaaelsen af
Traktaten til det yderste sin Konges Opfattelse
og sit Lands Interesser og trak saaledes
Underhandlingerne i Langdrag. Særlig fra dansk Side
har man derfor villet give C. en Del af Skylden
for, at disse strandede, idet man mente, at han
skulde have indgydt Karl Gustaf Frygt for et
nyt Angreb fra Danmarks Side, naar den sv.
Hær var blevet engageret andensteds. Derved
skulde C. have bidraget ikke lidet til
Fredsbrudet. Til sit Forsvar udgav han senere paa
Kongens Befaling et vidtløftigt Skrift paa Latin,
Svensk,, Tysk og Engelsk. Aug. 1659 sendtes han
paa ny til Holland for at tilbyde dette Land
Fyn m. m., imod at Sverige fik fri Hænder over
for Danmark. Denne Sendelse indvirkede dog
kun lidet paa Hollands Politik i Norden. Der
blev atter 1666 lagt Beslag paa C.’s fremragende
diplomatiske Evner, idet han det nævnte Aar
sammen med tvende andre blev udsendt for at
varetage Sveriges Mægling ved Fredskongressen
i Breda. Dennes Slutning (31. Juli 1667) oplevede
han dog ikke.
2) Gustaf Vilhelm C., sv. Militær, foreg.’s
Sønnesøn (1678-1730). Han studerede en kortere
Tid i Lund, men blev 1699 Militær og gjorde
Tjeneste som Kaptajn, først i Frankrig, senere
i Holsten og Polen, hvor han tjente med
Udmærkelse indtil 1705, da han tog sin Afsked.
Ved de Danskes Indfald 1709 genindtraadte han
i Tjenesten og kæmpede med Tapperhed ved
Helsingborg. 1719 blev han Generalmajor. Af
en ell. anden Grund blev han imidlertid
misfornøjet med den ny Regering i Sverige og
bosatte sig i Kjøbenhavn. Her indlod han sig
med en forhenværende norsk Amtmand Povl
Juel, som for Embedsmisbrug var blevet
afskediget og nu nærede et dødeligt Had til Frederik
IV. I Fællesskab begyndte nu disse at virke til
Danmarks Skade og for den gottorpske Hertug
Karl Frederik’s Ophøjelse. Først fremsatte de et
Forslag om, at Sverige skulde erobre Grønland,
hvilket dog tilbagevistes af den sv. Regering.
Derefter lagde de Planen om med russ.
Krigsmagt at berøve Frederik IV Norge med Bilande.
I dette Øjemed indledte de en Brevveksling
saavel med Zaren som med Karl Frederik,
hvilken sidstnævnte de vilde betænke med den
norske Krone, hvorefter den sv., som han
eftertragtede, skulde blive lettere at vinde. Mangel
paa Forsigtighed paadrog dem dog snart
Mistanke, og hele Planen røbedes. Juel fængsledes,
og da den danske Regering, sikkert uden Grund,
frygtede, at Konspiratorerne havde udstrakte
Forbindelser i Norge, blev Processen kort. Juel
straffedes som Landsforræder med Henrettelse
(1723), C. med Fængsel paa Livstid i Kastellet
i Kbhvn. (Litt.: C. Flood, »Povel Juel« [Kria
1876]; E. Holm, »Danmark-Norges Hist. 1720
-1814«, I, S. 286 ff.).
(P. Ø.). A. M. D.
Coypel [kwa’pæl], fr. Malerfamilie, der
indtog en ledende Stilling i Frankrigs Kunst i Slutn.
af 17. og Beg. af 18. Aarh., og hvis Værker
danner en Overgang fra Ludvig XIV’s pompøse
Kunst til Ludvig XV’s Rokokomaleri. Om dens
Anseelse vidner de mange (gode) Stik af Poilly,
Tardieu etc. efter Billeder af Familiens Medlemmer.
1) Antoine, f. 1661 i Paris, d. smst. 1722,
var Søn og Elev af nedenn. N. C., hvem han 11
Aar gl fulgte til Rom, hvor han studerede den
italiensk-klassiske Kunst og gjorde saa raske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
