Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crati, Flod paa Halvøen Kalabrien i Syditalien, udspringer paa Silabjerget - Cratægus L. (Tjørn, norsk Hagtorn), Slægt af Kernefrugtfamilien, smaa løvfældende Træer ell. Buske med Grentorne - Crau, la , Romernes Campi lapidei, *c: stenede Marker, Slette idet sydøstlige Frankrig, Dept Bouches-du-Rhone - Craufurd, Robert, eng. General, (1764-1812) - Crauk, Gustave Adolphe Désire, fr. Billedhugger, (1827-1905)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod Nord forbi Cosenza gennem en sumpet og
usund Dal, optager fra højre Side Mucone, fra
venstre Busento og kort før Mundingen Coscile,
og falder efter et Løb paa 89 km i Havbugten
ved Tarent.
H. P. S.
Cratægus L. (Tjørn, norsk Hagtorn),
Slægt af Kernefrugtfamilien, smaa løvfældende
Træer ell. Buske med Grentorne og lappede
ell. fligede Blade. Blomsterne, der sidder i
Halvskærm, er oftest hvide og er i øvrigt
byggede efter Familiens Type. Frugten er et
»Stenæble«; der findes 1-5 Frugtblade, som under
Modningen bliver stenhaarde, og som hvert kun
omslutter eet Frø; Frugtkødet er melet; den
Skive, som inden for de visnede Bægerblade
findes i Frugtens Spids, er kun lille (Forskel fra
Mispel-Arter). Slægten er udbredt i nordl.
tempererede Egne. C. oxyacantha L. (Alm.
Hvidtjørn ell. Hvidtorn) er en 2-5 m høj
Busk; sjældnere udvikler den sig til et Træ.
Bladene er omvendt ægdannede og fjerlappede
med 3-5 savtakkede Lapper; de nedre
Sidenerver er indadkrummede. Blomsterne har
oftest 2-3 Grifler, og Frugterne 2-3 Stene.
Hvidtjørn blomstrer i Maj-Juni. Den er alm.
vildtvoksende i Skove og Krat, ved Gærder o. s. v.
i Danmark, men ikke vild i Norge, hvor den
derimod plantes. Den anvendes i Haver som
Prydbusk og til Hegn. De kuglerunde Frugter
bliver siddende Vinteren over og tjener mange
Fugle som Føde. Veddet er meget haardt og
anvendes i Drejeriet. Af de unge Grene faas
Stokke. C. monogyna (Jacq.) Willd.
(Engriflet Hvidtjørn) har dybt fjerfligede Blade;
de nedre Sidenerver er udadkrummede.
Blomsternes Stilke og Bægeret er haarede; de har
1 Griffel, og Frugten 1 Sten. Busken blomstrer
14 Dage senere end foregaaende. Baade i
Danmark og Norge er den vild, i Danmark er den
dog neppe alm.; i Norge vokser den langs
Kysten og kun i Lavlandet. Alm. plantet i Hegn.
En sidstnævnte meget nærstaaende Art, C.
calycina Petermann (Skov-Hvidtjørn),
forekommer i Skove og Krat. Rødblomstrede
Varieteter (Rødtjørn) dyrkes hyppig i Haver;
deres Blomster er gerne fyldte. C. Azarolus L.
(Azaroltræ) bliver en 4-8 m høj Busk med
kiledannede og i Spidsen 3-lappede Blade samt
temmelig store og spiselige Frugter. Det
stammer fra Egnene fra Lilleasien til Persien og
dyrkes i Sydeuropa. C. crus galli L. har aflangt
ovale, kileformede og læderagtige Blade, der
fra Midten til Spidsen er fint savtakkede, lange
Torne og næsten kuglerunde, skarlagenrøde
Frugter. C. coccinea L. har runde ell. ovale Blade,
der er bugtet-lappede, lange Torne og omvendt
ægformede, skinnende røde Frugter. Begge
Arter stammer fra det atlantiske Nordamerika og
dyrkes, især den sidste, som Havetræer.
A. M.
C. formeres i Reglen bedst ved Frø, som maa
nedkules 1-2 Aar inden Saaningen. De modne
Frugter lægges lagvis med Grus ell. Sand
imellem Lagene i udgravede ell. murede Kuler.
Udsæden finder Sted om Foraaret, saa snart
Jorden er bekvem, og er Vejrforholdene heldige
for Spiringen, optages Frøplanterne om
Efteraaret, i modsat Fald først næste Efteraar. De
unge Planter sorteres efter Størrelsen, indslaas
og plantes om Foraaret paa Bede med 7-9
Rækker paa langs ad 1,33 m brede Bede.
Varieteterne og de sjældnere Arter formeres ved
Okulation paa kraftige Grundstammer af
Engriflet Hvidtjørn.
L. H.
Crau, la [la-’kro], Romernes Campi lapidei,
ɔ: stenede Marker, Slette idet sydøstlige
Frankrig, Dept Bouches-du-Rhône, begrænses mod V.
af Kanalen fra Arles til Port du Bouc, mod Ø.
af Strandsøen Étang de Berre, og: strækker sig
fra N. til S. mellem Montagnes des Alpines og
Middelhavet (Bugten Fos). Sletten, der er c.
500 km2, hæver sig fra Middelhavet
efterhaanden til 30-40 m og er dækket med Rullesten
og Grus, der er hidført af Rhône og Durance;
den har en ufrugtbar Jordbund og mangler
Vand, da der kun falder meget lidt Regn.
Vegetationen er derfor yderst fattig; dog trives
mellem Stenene en Smule Græs og aromatiske
Urter, og om Vinteren græsser store Faarehjorde
her, men om Sommeren er C. en Ørken. Store
Dele af Sletten er dog nu frugtbargjorte ved
betydelige Kunstvandings-Anlæg (Canal de
Craponne, Canal des Alpines o. fl.); den første
Vandingskanal blev anlagt i 16. Aarh. af Adam de
Craponne. Store Strækninger mod N. og Ø. er
derved forvandlede til Enge, Vinhaver og
Olivenplantager.
G. Ht.
Craufurd [’krå.fəd], Robert, eng. General,
f. 1764, d. 24. Jan. 1812. Kun 15 Aar gl traadte
han som Fændrik ind i den eng. Hær og naaede
allerede 1783 Kaptajnsrang, i hvilken Stilling
han med Dygtighed kæmpede i Indien 1790-92.
Efter sin Tilbagekomst til Europa sendtes han
til det østerr. Hovedkvarter, hvor han gjorde
sig bemærket, og forfremmedes ved sin
Hjemkomst til England til Oberstløjtnant 1797. Aaret
efter udmærkede han sig ved Undertrykkelsen
af Oprøret i Irland og i Kampen mod det paa
denne Ø landsatte fr. Korps. 1805 forfremmedes
han til Oberst og sendtes 1807 til Amerika, hvor
han som Brigadekommandør førte Avantgarden
ved Buenos Aires under General Whitelock.
S. A. tjente han i John Moor’s Hær og
udmærkede sig i Kampen ved Castro Gonzalo. Efter
et kort Ophold i England vendte han 1809
tilbage og tjente under General Wellesley. Ogsaa
her udmærkede han sig, om end hans Ilterhed
undertiden bragte ham i vanskelige Situationer.
Ham vendte ved Vinterens Indtræden tilbage til
England, men var 1811 igen i Amerika og deltog
i Kampen ved Fuentes de Onoro, i hvilken
Kamp de lette Tropper, der førtes af C.,
spillede en betydelig Rolle. Under Stormen paa
Ciudad Rodrigo saaredes C. dødelig. Regeringen
rejste et Monument for ham i St Paul’s Katedral.
B. P. B.
Crauk [kråk], Gustave Adolphe
Désiré, fr. Billedhugger, f. 16. Juli 1827 i
Valenciennes, d. 17. Nov. 1905 i Paris. Han blev
uddannet i École des Beaux-Arts i Paris, opnaaede
1851 prix de Rome og viste sig med
»Bakkantinde og Satyr« (1857) som en talentfuld
Kunstner af den klassiske Retning, den han ogsaa
fulgte i sine senere Arbejder: »Omfale« (1859),
Bronzestatuen »Faun« (1861), Marmorgruppen
»Tusmørket« (1870), »Tritoner« (1879, til en
Fontæne), Gruppen »Ungdom og Kærlighed,« (1884
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
