Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crauk, Gustave Adolphe Désire, fr. Billedhugger, (1827-1905) - cravate. Halstørklæde, Halsklud ell. Daskeklud - Craven, Elizabeth Berkeley, Lady, eng. Forfatterinde (1750-1828) - Crawford, Francis Marion, amer. Romanforfatter (1854-1909) - Crawford, James Ludovic Lindsay, Lord of C. and Balcarres, (1847-1913) - Crawford, Thomas, amerikansk Billedhugger, (1813-1857) - Crawfordsville, By i U. S. A., Stat Indiana, ligger ved Sugar Greek, 70 km VNV. f. Indianapolis - Crawford, John, skotsk Orientalist, (1783-1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Marmor, Luxembourg-Mus.) m. fl. C. var det
2. Kejserdømmes mest søgte
Portrætbilledhugger; har udført en stor Mængde
Portrætmedailloner og Buster: af Kejserinde Eugénie (til
Hôtel de Ville), af Mac Mahon, Niel, Shahen af
Persien, etc., og monumentale Portrætstatuer:
af Marskal Pélissier (Versailles), General Chanzy
til Monumentet i Mans (1885), af E. About m. m.
fl. (Litt.: Welter, Æuvres de G. C.).
A. Hk.
cravate [kra’vat]. Det har været antaget,
at Navnet paa Halstørklæde, c., er af
kroatisk Oprindelse, og at Halstørklædet først
bares af Kroaterne, men Victor Cay har i
Glossaire arch. du moyen âge oplyst, at det allerede
var i Brug i 14. Aarh. Den rom. Soldats focale
var en lang c., viklet om Halsen og Enderne
stukne ind i Bæltet. c. kom atter i Mode i Kong
Frederik III’s Tid og hed Halsklud ell.
Daskeklud p. Gr. a. sine nedhængende
Ender. Under Kong Frederik IV afløstes den af
et lavt Halsbind. Dette voksede under Kong
Christian VII til uhyre Højde ved Hjælp af
Puder, der lagdes ind i c., og saaledes holdt
Moden sig fra sin Beg. 1790 til 1850.
Bernh. O.
Craven [’kreivən], Elizabeth Berkeley,
Lady, yngste Datter af Augustus, 4. Jarl af
Berkeley, eng. Forfatterinde (1750-1828). 1781 lod
hun sig skille fra sin første Mand, Lord Craven,
og blev 1791 gift med Markgreve Kristian
Frederik af Anspach. Hun har bl. a. skrevet:
Journey through the Crimea to Constantinople (1789,
2. Udg. 1814) og det interessante: Memoirs of
the Margrâvine of Anspach (2. Udg. 1825).
I. O.
Crawford [’krå.fəd], Francis Marion,
amer. Romanforfatter (1854-1909), Søn af
nedenn. T. C. Han lagde sig efter orientalske
Sprog, studerede i England (Trinity College,
Cambridge) og derefter ved tyske Universiteter
og i Rom; 1879 rejste han i Indien, hvor han
fandt Stof til fl. af sine Romaner. Af disse kan
nævnes: Mr. Isaacs (1882), Dr. Claudius (1883),
A Roman Singer (1884), To Leeward (1884), An
American Politician (1885), Zoroaster, A Tale
of a Lonely Parish (1886), Marzio’s Crucifix
(1887), With the Immortals (1888), Sant’ Ilario
(1889), A Cigarette-Maker’s Romance (1890), A
Tale af Arabia (1891), The three Fates (1892),
Love in Idleness: a Bar Harbour Tale (1894),
Casa Braccio (1895), Via Crucis (1899); 1898
udgav han: Ave Roma Immortalis, en Skildring
af Roms Historie og Kunst. Hans Skuespil
Francesca da Rimini blev opført i Paris 1902,
spillet af Sarah Bernhardt. Flere af hans
Romaner er oversatte paa Dansk.
I. O.
Crawford [’krå.fəd], James Ludovic
Lindsay, Lord of C. and Balcarres, f. 28. Juli
1847 i Germain-en-Laye, d. 31. Jan. 1913 i
Haigh Hall, Wigan. C. oprettede 1872, efter at
have udrustet paa egen Bekostning en Ekspedition
til Cadiz for at iagttage den totale Solformørkelse
22. Decbr 1870, i Dun Echt, Aberdeenshire, et
Privatobservatorium, som han rigt udstyrede med
de bedste Instrumenter, hvoraf enkelte gjorde
Jjeneste under de to af C. udsendte
Venus-Ekspeditioner, 1874 til Mauritius og 1882 til Jamaica.
Observatoriet var et velkendt Centrum for
astrofysiske Studier. En detailleret Meddelelse om
Ekspeditionen til Mauritius er givet i Dun Echt
Publications (II, III, 1877, 1885). Foruden første
Bd af nævnte Publikation, der indeholder en af
C. udarbejdet Katalog over alle af Struve maalte
Dobbeltstjerner, lod C. 1879-90 udgaa 179 Dun
Echt Circular for paa den Maade at bringe den
astronomiske Verden hurtig Meddelelse om
vigtigere Begivenheder, som Opdagelsen af
Kometer, ny Stjerner etc. Da C.’s Assistent Copeland
1889 blev Astronomer royal for Skotland,
skænkede C. alle sine Instrumenter og sit værdifulde
astronomiske Bibliotek til Observatoriet i
Edinburgh. C. var Medlem af Royal Society og
Royal astronomical Society, hvis Præsident han
var 1878-80. C. var en ivrig Filatelist og
succederede 1910 den engelske Konge som
Præsident for Royal Philatelic Society. 1874-80
repræsenterede han Wigan i Underhuset og
havde senere under Titlen Lord Wigan Sæde i
Overhuset.
J. Fr. S.
Crawford [’krå.fad], Thomas, amerikansk
Billedhugger, f. 1813 i New York, d. i London
10. Oktbr 1857. C., som var af irsk Herkomst,
blev uddannet dels i sin Fødeegn, dels og særlig
under Thorvaldisen i Rom (i 1830’erne). Her
arbejdede han videre paa det Thorvaldsen’ske
Grundlag og kæmpede sig frem til en anset
Kunstnerstilling; han var en aandfuld Kunstner,
men ofte svag i det tekniske. C. vakte først
Opmærksomhed ved »Orfeus i Underverdenen«
(1839, Boston Mus.), udførte derefter »Børn i
Skoven«, »Herodias med Johannes Døberens
Hoved«, »Flora«, »Danserinde« (Metropol. Mus.,
New York) etc. og tog især Bifald med sine
større monumentale Værker, mindre ved
Washington’s kolossale Rytterstatue i Richmond
(Virginia) end ved den mægtige »Amerikas
Genius« til Washingtons Kapitol, Reliefferne med
allegoriske Fremstillinger af den
nordamerikanske Frihedskrig (Kapitol) m. m. Et betydeligt
Arbejde er Bronzestatuen af Beethoven
(Boston’s Athenæum).
A. Hk.
Crawfordsville [’krå.fədzvi£], By i U. S. A.,
Stat Indiana, ligger ved Sugar Greek, 70 km
VNV. f. Indianapolis. (1910) 9371 Indb. C. har
det 1835 grundlagte Wabash College og driver
betydelig Handel.
H. P. S.
Crawfurd [’krå.fəd], John, skotsk Orientalist,
f. 3. Aug. 1783 paa Øen Islay ved Skotland, d.
i London 11. Maj 1868, studerede i Edinburgh
og traadte 1803 i det eng.-ostindiske Kompagnis
Tjeneste som Militærlæge. Da han under et
Ophold paa Øen Penang havde lært Malajisk,
udnævntes han til eng. Gesandt hos en af de
indfødte Fyrster paa Java. Da han 1817 var vendt
tilbage til England, udgav han her Frugterne
af sine Studier og Undersøgelser, saavel i Indien
som paa de indiske Øer, i Skrifterne: Researches
in India (2 Bd, 1817) og History of the Indian
Archipelago (3 Bd, 1820), hvilket Værk endnu
den Dag i Dag anses for et vigtigt Kildeskrift.
1821 gik C. atter til Indien, sendtes i en Mission
til Hofferne i Birma og Cochinchina, var derpaa
1823-26 Guvernør i Singapur, siden Kommissær
i Pegu og, da Krigen med Birma var endt, eng.
Gesandt ved Hoffet i Birma; 1827 vendte han
atter tilbage til England, hvor han forfattede
adskillige Skr. foruden mange Afh. i
videnskabelige og andre Tidsskrifter. C. har saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
