Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cyanklorid - Cyanammonium, se Ammoniumcyanid. - Cyanater, d. s. s. cyansure Salte, se Cyansyre. - Cyanbarium, se Baryumcyanid. - Cyanbrinte (Blaasyre) (se ogsaa Cyan), CNH, er en farveløs Vædske - Cyanea, se Gopler. - Cyanecula, se Blaahals. - Cyanider, Cyanmetaller, er Forbindelser af Cyan og Metal *c: cyanbrintesure Salte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til de fleste andre Sølvforbindelser uopløseligt
i Ammoniakvand, hvilket kan benyttes til
Paavisning af C. I det store fremstiller man
Natrium-C., Na2N2C, ved at lede en rask Strøm
af Ammoniak og Acetylen ell. andre fugtige
Kulbrinter gennem smeltet Natrium ved 400° og
efterhaanden lade Temp. stige til 550°. 4Na+
4NH3+C2H2=2Na2N2C+7H2 (D. R. P. Nr 149678
13. Febr 1901). Kalcium-C. (Kalkkvælstof),
CaN2C, fremstilles ved at lede Kvælstof over
Kalciumkarbid (ell. over en Blanding af brændt
Kalk og Kul) ved 1000°-1100° i en indvendig
fra elektrisk ophedet Ovn; naar Processen er
begyndt, kan Strømmen afbrydes, idet den af
Processen udviklede Varme er tilstrækkelig til
at føre den til Ende. Teknisk Kalcium-C. er et
graalighvidt, tungtsmelteligt Pulver, der
indeholder 19-24 % Kvælstof, som det let kan
afgive i Form af Ammoniak, hvorfor det i hvert
Fald til Dels kan erstatte Chilesalpeter som
Gødning.
R. K.
Cyanammonium, se Ammoniumcyanid.
Cyanater, d. s. s. cyansure Salte, se
Cyansyre.
Cyanbarium, se Baryumcyanid.
Cyanbrinte (Blaasyre) (se ogsaa Cyan),
CNH, er en farveløs Vædske af Vf. 0,967 ved 18°,
der koger ved 25,2° og stivner ved ÷ 10°-
÷ 15° til farveløse, fjerformede Krystaller. Det
er en meget svag Syre (en Syre med en lille
Dissociationskonstant, s. d.), hvis vandige
Opløsning næppe kan rødne Lakmuspapir, og som
uddrives af sine Salte, Cyanider, af Kulsyre. C.
blander sig med Vand, Alkohol og Æter i alle
Forhold. Den rene vandfri Syre er ret holdbar,
men selv smaa Urenheder fremkalder
Sønderdeling under Dannelse af brune Fnug, og en
vandig Opløsning spaltes paa lgn. Maade, idet
der ogsaa dannes Myresyre m. m. En ganske
ringe Tilsætning af Mineralsyre forøger
Holdbarheden betydeligt. Den rene C. saavel som en
stærk vandig Opløsning brænder med smuk
violet Flamme.
C. forekommer overordentlig hyppigt i
Planteriget, baade i fri Tilstand (Blade af det
javanske Træ Pangium edule indeholder hidtil 1 %
af Tørstoffet) og indgaaende som Bestanddel af
en Del Glukosider, f. Eks. Amygdalin, der findes
i bitre Mandler og i Stenfrugternes Kerner,
hvorfor Bittermandelvand indeholder C. som
den egl. virksomme Bestanddel. Den opstaar
altid, naar Ammoniak ell. en Blanding af
Kvælstof og Brint ledes over glødende Kul, og findes
derfor i raa Stenkulsgas, hvoraf den vindes i
Form af Kaliumferrocyanid ved, at den for
Tjære befriede Gas vaskes med en
Potaskeopløsning, hvori der er opslemmet Ferrokarbonat.
I det smaa fremstilles C. i vandig Opløsning
ved at destillere Kaliumferrocyanid med
fortyndet Svovlsyre. Vandfri faas den lettest ved at
lade en kold Blanding af lige Rumfang
koncentreret Svovlsyre og Vand dryppe til fast
Kaliumcyanid. C. paavises let, ved at man gør
den paagældende Opløsning svagt alkalisk,
derpaa tilsætter en Blanding af Ferro- og
Ferrisalt og til sidst overmætter med Saltsyre.
Derved fremkommer et Bundfald af Berlinerblaat,
hvis C. er til Stede.
C. har en bittermandelagtig, bedøvende Lugt,
og er en overordentlig stærk Gift, maaske den
stærkeste, man kender; for et voksent
Menneske anses 60 mg at være dødbringende. Den
virker især ved Indaanding og gennem
Fordøjelseskanalens Slimhinder, derimod synes den
udvendige Berøring af Huden ikke at være synderlig
farlig, hvad Erfaring fra Cyanidfabrikkerne
viser. Indaanding af den rene Damp medfører
Døden øjeblikkelig, mindre Mængder giver
Hovedpine og Kvalme. Som Modgift bruges
Brintoverilte ell. Indaanding af Klor ell. Ammoniak.
Giftigheden aftager med Koncentrationen, og en
stærkt fortyndet Opløsning bruges som
Lægemiddel (bl. a. nedsætter den Blodtemperaturen).
C. fremstilledes første Gang som en vandig
Opløsning af Scheele 1782. Han kendte dog ikke
dens Giftighed og fremstillede den ved at ryste
Kvægsølvcyanid med Jernfilspaaner og
fortyndet Svovlsyre, indtil Vædsken ikke mere smagte
af Kvægsølv (Hg(CN)2+Fe+H2SO4=2HCN+
FeSO4+Hg); derimod skal allerede de ægypt.
Præster have vidst at fremstille en Gift af
Bittermandelvand, hvormed de skaffede dem af Vejen,
der forraadte deres Hemmeligheder.
R. K.
Cyanea, se Gopler.
Cyanecula, se Blaahals.
Cyanider, Cyanmetaller, er Forbindelser
af Cyan og Metal ɔ: cyanbrintesure Salte. De
forekommer ikke i Naturen, men dannes, naar
stærke Baser glødes med Kul under
Tilstedeværelse af Kvælstof. C. af Alkalimetallerne, og de
alkaliske Jordarters Metaller, er letopløselige i
Vand. Opløsningerne reagerer alkalisk og lugter
af Cyanbrinte, idet denne uddrives af Luftens
Kulsyre. Kvægsølvcyanid er ogsaa let
opløseligt, men sønderdeles ikke af Kulsyre,
derimod let af Saltsyre; næsten alle andre C. er
tungtopløselige i Vand (Sølv-C. ligner Klorsølv
og benyttes ved Bestemmelsen af Cyanbrinte),
men letopløselige i Alkali-C., hvorved dannes
Dobbelt-C. som Kaliumsølv-C., o. l. Disse
Dobbelt-C. deler sig i 2 Grupper, af hvilke den
ene, f. Eks. Nikkel- og Sølvforbindelserne, let
spaltes af Syre under Udvikling af Cyanbrinte,
medens den anden, af hvilken de vigtigste er
Kaliumferro-C., gult Blodludsalt, gult
Cyanjernkalium, K4FeCy6,3H20, og
Kaliumferri-C., rødt Cyanjernkalium, K3FeCy6, ikke giver
Cyanbrinte ved Tilsætning af Saltsyre, men
derimod en kompleks Syre (s. d.), f. Eks.
Kaliumferro-C. giver Ferrocyanbrinte (K4FeCy6+4HCl
=H4FeCy6+4KCl), som et hvidt krystallinsk
Bundfald. - Alle C. er meget giftige, med
Undtagelse af den sidstnævnte Gruppe Dobbelt-C.,
der er uskadelige.
Kalium-C., Cyankalium, KCN, fremstilles i ren
Tilstand ved Glødning af afvandet
Ferrocyankalium i en Digel uden Luftens Adgang, idet der
udskilles Kulstofjern, som synker til Bunds,
K4Fe(CN)6=4KCN+FeC2+N2. - Natrium-C.,
Cyannatrium, NaNC, fremstilles i det store ved at
smelte Natrium-Cyanamid med Kul, Na2N2C+C=
2NaNC, ved at lede den ved tør Destillation af
Melassebærme dannede Cyanbrinte i stærk
Natronlud og paa fl. a. Maader. Baryum- og
Kalcium-C. fremstilles ved Glødning af
Karbonaterne med Kul og Kvælstof ell. ved at gløde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
