Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cyklon (gr.) Vindsystem, der findes i Atmosfæren omkr. et Omraade, hvor Lufttrykket er lavere end over Omgivelserne - Cyklone, se Støvsamler. - Cyklopflynder, se Flynderfisk. - Cyklopi, medfødt Misdannelse, hvor de 2 Øjne er ell. synes sammensmeltede til eet omtr. i Midtlinien liggende - Cyklop-Øerne, ital. Scogli de Ciclopi eller Faraglioni, 7 Basaltklipper, der ligger ved Siciliens Østkyst - Cyklorama (gr.), se Panorama. - Cyklus (lat. circulus, af gr.), - l) i Kronologien det mindste Antal Aar, efter hvis Forløb visse et Kalenderaar tilhørende Egenheder gentager sig - 2) I Geologien: hele det Tidsrum, hvori en Landstrækning uafbrudt har været dækket af Hav - Cylinder (mat.) et Legeme begrænset af to lige store Cirkler, hvis Planer er vinkelrette paa Centrernes Forbindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omgivelserne. Lufttrykforskellen ved Jordens Overflade vil
endelig give Anledning til Dannelsen af Vind
langs denne. Cyklonalt Vindsystem dannes i saa
Tilfælde altsaa først foroven, dernæst forneden.
Fra Nordamerika bevæger de fleste C. sig mod
ØNØ., og de tiltager som Regel i Størrelse ved
Passagen over Atlanterhavet, saaledes at den
gennemsnitlige Diameter af C. over dette Hav
er c. 2000 km. Efter at have naaet Europa bliver
C.’s gennemsnitlige Bevægelsesretning mere ren
østlig, og de C., der fra det stille Ocean naar
Nordamerika, faar der til at begynde med en
mere østsydøstlig Bevægelsesretning. Medens
C.’s Bevægelse i Amerika er forholdsvis
regelmæssig og i ret god Overensstemmelse med de
højere Luftlags Bevægelse, er C.’s Bevægelse paa
Atlanterhavet, men navnlig i Europa, yderst
forsk., saa man f. Eks. her til Lands kun vil
faa en meget ringe Træfferprocent, saafremt
man vil »spaa« Vejr efter Reglen om C.’s
østnordøstlige og østlige Bevægelsesretning.
Paa særegen Maade er C. udviklede i
Troperne. C., der optræder i disse Egne, er relativt
meget sjældne, har ringe Udstrækning (faa
Hundrede km), stor Vindhastighed, er praktisk talt
udviklede ens til alle Sider og danner næsten
fuldstændige Hvirvelstorme. De naar
forholdsvis kort op i Atmosfæren, og de højere Skyer
deltager ikke i Hvirvelbevægelsen. De tropiske
C. opløses ofte ved at passere over Land, og
Bjergkæder paa 1000 m Højde standser og
opløser dem i meget kort Tid. Derfor optræder
de tropiske C. kun over Havene, paa Øer og
ved Kyster. N. f. Ækvator bevæger de tropiske
C. sig hovedsagelig mod VNV.
Bevægelsesretningen bliver senere mere nordlig, og efterhaanden
som C. fjerner sig fra Ækvator, mister de deres
tropiske Karakter, faar en nordøstlig og
østnordøstlig Bevægelse, og er, saafremt de naar
Nordvesteuropa, her ikke til at skelne fra de
C., der er opstaaet paa højere Bredder.
En væsentlig Grund til, at C. udvikles paa
anden Maade i Troperne end paa højere Bredder,
maa søges i den Omstændighed, at den afbøjende
Kraft, der hidrører fra Jordrotationen, kun er
ringe i Troperne. Luften kan derfor ad
forholdsvis kort Vej naa fra et højt til et lavt
Lufttryk.
D. la C.
Cyklone, se Støvsamler.
Cyklopflynder, se Flynderfisk.
Cyklopi, medfødt Misdannelse, hvor de 2
Øjne er ell. synes sammensmeltede til eet omtr. i
Midtlinien liggende Øje. Næsen (ydre og indre)
mangler ell. repræsenteres af en kort Snabel,
der da sidder over Øjenhulen. I Reglen findes
ogsaa andre Misdannelser. De af C. lidende
Fostre (som oftest kvindelige) fødes hyppigst for
tidlig og dør stedse snart efter Fødslen.
Lp. M.
Cyklop-Øerne, ital. Scogli de Ciclopi eller
Faraglioni, 7 Basaltklipper, der ligger ved
Siciliens Østkyst S. f. Byen Aci reale. Iflg.
Sagnet blev C. af den blinde Polyfem slynget mod
Odysseus.
H. P. S.
Cyklorama (gr.), se Panorama.
Cyklus (lat. circulus, gr. κύκλος), 1)
betegner i Kronologien det mindste
Antal Aar, efter hvis Forløb visse et Kalenderaar
tilhørende Egenheder gentager sig i samme
Orden, f. Eks. Aarenes Søndagsbogstav faar
samme Rækkefølge, Nymaanerne indtræffer paa
samme Datum etc. De vigtigste Cirkler er a)
Solcirklen ell. Søndagsbogstavcirklen, der
omfatter 28 Aar ell. 7 Skudcirkler, efter hvis Udløb
Ugedagene falder paa de samme Maanedsdage.
b) Maanecirklen ell. Metoncirklen, der udgør
19 Aar; da indtræffer Maanens Faser paa
samme Datum. c) Indiktionscirkel paa 15 Aar.
Multipliceres de Antal Aar, hver af disse 3 Cirkler
indeholder, fremkommer de i Kronologien
brugelige Perioder, og efter som man tager alle
3 med ell. kun 2 af dem, kan der dannes 4
Perioder. Af disse bruges kun 2, nemlig den
viktorianske Periode, som man faar af
Solcirkel og Maanecirkel paa 28 X 19 = 532
Aar, kaldet Paaskecyklen (cyclus
paschalis) ell. stort Aar (annus magnus), og den
julianske Periode, som dannes af alle 3
Cirkler paa 28 X 19 X 15 = 7980 Aar. Den blev
indført af Scaliger. Se i øvrigt Kalender.
J. Fr. S.
2) I Geologien forstaar man ved C. hele det
Tidsrum, hvori en Landstrækning uafbrudt har
været dækket af Hav. De Aflejringer, der er
dannede i Løbet af en C., begynder derfor med
Stranddannelser, oven paa hvilke følger
Dybvandsdannelser, der til sidst igen afløses af
Stranddannelser, svarende til Havets forskellige
Dybder under C.’s Forløb.
J. P. R.
Cylinder (mat.). Ved C. forstaas i daglig
Tale hyppigst et Legeme (se Fig.)
begrænset af to Uge store Cirkler (C.’s Endeflader),
hvis Planer er vinkelrette paa
Centrernes Forbindelseslinie
AB (Aksen), samt af en
krum Flade beskrevet
af en ret Linie CD, der
har bevæget sig
saaledes, at den stadig har
været parallel med
Aksen og har haft et
Punkt fælles med hver
af Cirklernes Omkredse.
Endefladernes Afstand
AB kaldes C.’s Højde.
C.’s Rumfang maales
ved Produktet af Højde
og Grundflade, d. v. s. Antallet af f. Eks.
Kubikmeter deri er = Produktet af Antallet af Meter
i Højden og Antallet af Kvadratmeter i
Grundfladen; den krumme Overflades Areal er saa
mange Kvadratmeter, som Produktet af
Antallene af Meter i Højden og i Grundfladens
Omkreds angiver. Betegnes C.’s Højde ved h og
Endefladernes Radius ved r, bliver altsaa
Rumfanget = πr2h og den krumme Overflades Areal
= 2πrh; I Matematikken forstaas ved en C.
ethvert Legeme, der begrænses af en
Cylinderflade, d. v. s. en Flade frembragt af en
ret Linie, der bevæger sig parallel med sig
selv paa en hvilken som helst Maade, samt af
to parallelle Planer. Den ovf. beskrevne C.
kaldes her den rette cirkulære C. ell.
Omdrejningscylinderen, da den kan frembringes af et
Rektangel ABCD, der drejer sig om sin ene Side
AB; cirkulær kaldes C. altid, naar dens
Endeflader er Cirkler. Enhver C.’s Rumfang
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
