Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 375 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cymothoidæ, Fam. af Isopodernes Orden, kendelig paa den brede, korte, leddede Bagkrop og skjoldformede Haleplade - cymøs (bot.), kvastformet (se Blomsterstand). - Cynailurus, se Gepard. - Cynara, se Artiskok og Cardon. - Cynipidæ, se Galhvepse. - Cynocephalus, se Bavianer. - Cynodon Pers., Slægt af Græsfam. (Chloris-Gruppen) med fingerformet samlede Aks - Cynoglossum L. (Hundetunge), Slægt af Rubladfamilien, oftest fleraarige Urter med spredte Blade - Cynomorium Micheli, Slægt af Balanophoraceerne med en enkelt Art., en indtil 0,30 m høj, kødet og rødbrun Plante - Cynomys, se Murmeldyr. - Cynonycteris, se Flagermus. - Cynosura (astron.), Hundehalen, blev opr. brugt som Navn paa »Den lille Bjørn« - Cynosurus, se Kamgræs. - Cynthiana, By i U. S. A., Stat Kentucky, ligger 55 km ØNØ. f. Frankfurt - Cyperaceæ, se Halvgræsfamilien. - Cypergræs, se Cyperus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ganske enkelt Art nær er knyttet til Havet,
omfatter for største Delen blodsugende Dyr, i
Alm. knyttede til Fisk; dette gælder saaledes
Cymothoernes og Ægidernes Gruppe.
De færreste af disse kan dog siges at være egl.
Parasitter, da de næppe for Livet er knyttede
til samme Dyr, men sikkert ofte, ligesom de
blodsugende Flagermus, søger fra den ene Vært
over paa den anden. Dette er navnlig Tilfældet
med Ægiderne; et mere udpræget Snylteliv fører
derimod Slægterne af Cymothoernes Gruppe,
af hvilke mange tager et vistnok meget
langvarigt Ophold i Fiskenes Mundhule og som store
tykke Klumper sidder paa Tungen, uden at
man dog kan paavise, at de suger Fiskens
Blod; nogle Former fæstner sig, ligesom
Snyltekrebsene, til Gællerne og er i saa Fald at
opfatte som rene Parasitter, ja andre findes endog
undertiden i dybe, sækformede Indkrængninger i
Fiskenes Hud. Til Fisk alene er disse Former
imidlertid ikke knyttede; en Æga-Art træffes
saaledes i en Glassvamps (Euplectella
aspergillum) hule Indre, og det synes, som om
paagældende Art den meste Del af sin Levetid er
knyttet til denne. Som fuldstændig fritlevende
Former med tyggende Munddele maa dels
Cirolanerne, dels Seroliderne opfattes.
De sidste er nogle af vor Tids mærkeligste
Krebsdyrformer, hjemmehørende paa de meget
store Havdybder, navnlig om Kerguelens Land
og Patagonien. Legemet er, ganske fladt, og dets
enkelte Ringe løber ofte ud i lange Torne, der
i høj Grad bidrager til at forøge disse Formers
ejendommelige Udseende. De blev ogsaa straks,
da de blev fundne, erklærede for at være
Nutidsrepræsentanter for den for længst uddøde
Krebsdyrgruppe Trilobitterne, med hvilke
Former de i øvrigt sikkerlig aldeles ikke er
beslægtede. Et ejendommeligt Forhold hos
Cymothoerne bør endnu omtales. Slægten Cymothoa er
nemlig hermafroditisk, men paa den mærkelige
Maade, at hvert Individ først er Han, der da,
naar Sædstokkene har hørt op med at fungere,
udvikler Æggestokke; samtidig dermed vokser
Æggepladerne ud og danner det Hulrum, hvori
Æggene gemmes. Dyret er altsaa nu blevet Hun,
der parrer sig med et yngre Individ i
Hanstadiet. - Fam. falder, som den her er taget,
i 4 Hovedgrupper: Cymothoinæ, med de mest
udprægede Snylteformer, Æginæ, Cirolaninæ og
Serolinæ, de sidste 2 Fam. fritlevende. (Litt.:
Schiödte, »Krebsdyrenes Sugemund« [»Nat.
Tidsskr.«, 3. Rk., 4. Bd]; H. J. Hansen,
Cirolanidæ [»Vid. Selsk«, 6. Rk., 5. Bd]).
C. W.-L.

Cymothoa.

cymøs (bot.), kvastformet (se
Blomsterstand).

Cynailurus, se Gepard.

Cynara, se Artiskok og Cardon.

Cynipidæ, se Galhvepse.

Cynocephalus, se Bavianer.

Cynodon Pers., Slægt af Græsfam.
(Chloris-Gruppen) med fingerformet samlede Aks og smaa
Smaaaks, hvis Yderavner er mindre end
Inderavnerne. 4 Arter. C. Dactylon Pers. har
Udløbere og nedentil nedliggende Stængelled. Den
vokser i alle varme og middelvarme Lande paa
tørre Lokaliteter og danner meget værdifulde
Græsgange, saaledes i de nordamerikanske
Sydstater (Bermuda Grass) og i Forindien,
hvor den endog holdes hellig. I Europa er den
endnu uden Bet. Rodstokken (Rhizoma
Graminis Italici) bruges ligesom Rodstokken af
Kvikgræs.
A. M.

Cynoglossum L. (Hundetunge), Slægt
af Rubladfamilien, oftest fleraarige Urter med
spredte Blade, der ligesom Stængelen er graat
og blødt behaarede. Blomsterne, der hos de
fleste Arter staar i bladløse Svikler, har kort
Rør og Svælgskæl; Kronen er blaa ell. rød. De 4
Delfrugter har Børster med Modhager paa.
Omtrent 50 Arter i tempererede og subtropiske
Egne. C. officinale L. (Læge-H.) er toaarig,
bliver 30-80 cm høj og har graafiltede og
lancetdannede Blade; Blomsterne er smudsig røde.
Den vokser i Danmark hist og her langs Veje,
især i Nærheden af Byer, og blomstrer i
Juni-Juli; i Norge er den sjælden. Den c. 30 cm lange
og 2 cm tykke Pælerod er officinel.
A. M.

Som Prydplanter dyrkes C. coelestinum Lindl.
(Ostindien) med blaa Blomster og C. linifolium
L. (Portugal) med hvide Blomster. Førstnævnte
saas i Marts-Apr. i kold Bænk og udplantes i
Maj, sidstnævnte saas paa Voksestedet i
April-Maj og udtyndes til 12-15 cm.
L. H.

Cynomorium Micheli, Slægt af
Balanophoraceerne med en enkelt Art, C. coccineum L., en
indtil 0,30 m høj, kødet og rødbrun Plante, der
snylter paa forsk. Urter og Buske. Dens korte
Rodstok staar i Forbindelse med Værtplanten
ved korte og rodlignende Udløbere; fra
Rodstokken udspringer cylindriske
Blomsterstængler, der er besatte med talrige, snart affaldende
Skælblade og ender med en Kolbe af tæt
sammentrængte, smaa Blomsterstande, som bestaar
af hanlige, hunlige og tvekønnede, alle meget
enkelt byggede Blomster. Frugten er nødagtig.
C. coccineum vokser i Middelhavslandene fra de
canariske Øer til Arabien, særlig paa Saltbund;
meget hyppig i Nordafrika. Under Navn af
Maltesersvamp (Fungus Melitensis) har
Planten tidligere været brugt som blodstillende
Middel. Ved Tryk afgiver den en blodrød Saft,
der smager sammensnerpende og bittert.
A. M.

Cynomys, se Murmeldyr.

Cynonycteris, se Flagermus.

Cynosura (astron.), Hundehalen, blev opr.
brugt som Navn paa »Den lille Bjørn«, fordi
denne, ligesom en Hund, bærer sin Hale bøjet
opad, senere fik den yderste Stjerne i Halen,
α ursæ minoris, dette Navn.
J. Fr. S.

Cynosurus, se Kamgræs.

Cynthiana [s_in’þ_ia.n_a], By i U. S. A., Stat
Kentucky, ligger 55 km ØNØ. f. Frankfurt, 213
m o. H. ved den sydlige Arm af Licking River.
(1910) 3600 Indb. C. har fl. Fabrikker. 1862 og
1864 stod der fl. Kampe om Besiddelsen af C.
H. P. S.

Cyperaceæ, se Halvgræsfamilien.

Cypergræs, se Cyperus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>