Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cypergræs, se Cyperus. - Cypern (gr. Kypros, tyrk. Kibris), britisk Ø i Middelhavet i Hjørnet mellem Lilleasien og Syrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cypern (gr. Kypros, tyrk. Kibris),
britisk Ø i Middelhavet i Hjørnet mellem Lilleasien
og Syrien, 9590 km2 med (1911) 274108 Indb.
Gennem C. strækker sig to Foldekæder fra Ø.
til V. Den nordlige Kæde, Cerines-Kæden,
strækker sig fra Kap Hagios Andreas, længst mod
NØ., til Kap Kormakiti. Den er dannet af
miocene Sandsten og Mergelsten, Kalksten fra
Kridttiden, Gabbro og Serpentin. Det højeste Punkt
er Buffavento (954 m). Nordskraaningen hæver
sig stejlt op af Havet, medens Sydskraaningen
er mindre stejl. S. f. Cerines-Kæden strækker
sig et 30-40 km bredt Sletteland, Mesaria, C.’s
vigtigste Kulturland. Overfladen bestaar af
pliocene Mergler, opr. overlejrede af Konglomerat,
som staar tilbage i Overfladen af en Del
taffelformede Bjerge, der som Erosionsrester fl.
Steder hæver sig over Sletten. Gennem denne
strømmer Øens største Vandløb Pidias. S. f.
Sletten hæver sig Troodos-Kæden, hvis højeste
Partier bestaar af Serpentin, Diabas, Gabbro o.
a. Eruptiver, medens de lavere Bakker
indeholder eocene Kalksten. De højeste Punkter er
Troodos (1952 m), Taputsa (1562 m), Stavrovuni
(Olympos, 689 m). Mod S. aabner sig mange
smukke Dale. Klimaet er hedt, og Heden
føles saa meget mere, som Luftfugtigheden
(Juli og Aug. 66 %, Febr og Decbr 75 %}
særlig om Sommeren er større end ellers i
Middelhavslandene. Kerynia paa Nordkysten har i
Middeltemp. for Jan. 11,9°, for Juli og Aug. 28,3°,
Middelekstremerne: 2,4° og 39,8°. Nicosia i det
Indre har for Jan. 9,5°, Juli 28,3°,
Middelekstremer: ÷ 0,6° og 41,0°, medens Larnaka paa
Sydkysten for Jan. har 12,0°, for Aug. 27,9°,
Middelekstremer: ÷ 0,1° og 39,8°. Regntiden
varer fra Novbr til Febr. I den herlige
Foraarstid Marts-Maj falder endnu en Del svagere
Regnskyl. I Juni bliver det tørt, og Natteduggen
hører op. Søvinde mildner ved Kysten
Sommerheden om Formiddagen. Septbr er den
ubehageligste Maaned, Vandløbene tørrer ind, Jorden
slaar Revner af Tørhed, Bladene begynder at
visne paa Træerne, og Støvplagen er frygtelig.
I Oktbr begynder igen de første svage Regnskyl.
De aarl. Regnmængder er for Kerynia 54,4 cm,
Nikosia 36,5 cm, Larnaka 35,6 cm, hvoraf i
Tidsrummet Juni-Septbr i Kerynia 0,9 cm, i Nikosia
2,2 cm, i Larnaka 0,9 cm. Det aarlige Antal af
Regndage er i Gennemsnit for hele Øen 52,
hvoraf 2,4 i Juni-Septbr, 1,5 i Oktbr, 36,9 i
Novbr-Febr, 11,2 i Marts-Maj. Svarende til Klimaet er
den tørre Slette steppeagtig, medens Maki og
Skov findes paa Bjergene. Af Skov findes næsten
kun Naaleskov, overvejende dannet af Pinus
maritima, Pinus laricio og Juniperus foetidissima.
Af vilde Dyr træffes Vildkat, Vildsvin og i de
afsides Bjerge mod Nord et vildt Faar (Ovis
cypria).
Befolkning. Hovedmassen af
Befolkningen taler Græsk. Til den gr. Kirke bekender sig
214480. Ved Kap Kormakiti lever nogle faa
Hundrede Maronitter, som taler Arabisk. De 56428
Muhammedanere kaldes Tyrker, skønt de
ingenlunde alle forstaar det tyrk. Sprog. Landbrug
er Hovederhverv. Det fordrer næsten overalt
kunstig Vanding. Der dyrkes Hvede, Byg, Havre,
Linser, Oliven og Bomuld. Vinavlen er meget
betydelig. Johannesbrødtræer er alm. plantede,
og deres Frugter udføres. 1911 fandtes 62100
Stykker Hornkvæg, 35200 Svin, 68740 Heste,
Muldyr og Æsler, 294828 Faar og 274 Geder.
Det antages, at Agerlandet vilde kunde udvides
til det tredobbelte. Betydelige Arbejder er
foretagne i de senere Aar til Opsamling og
Fordeling af Vand. Ved Kysten drives
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
