Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampkedel er et Apparat, i hvilket der udvikles Vanddamp til Drift af Dampmaskiner o. l.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Damptryk af 10 kg/cm2; Kedlens Hedeflade 60 m2.
Corniske Kedler udføres med indtil c. 2,2 m
Diameter, Lancashire Kedler med indtil c. 2,5 m
Diameter og cylindriske Kedler med 3
Ildkanaler med indtil c. 3 m Diameter.
En særlig Art af de
cylindriske Kedler, der dog
ikke anvendes meget her i
Landet, er Cylindriske
Kedler med
Forvarmere eller med
Kogerør, hvor flere indbyrdes
forbundne Cylinderkedler
uden indvendige Ildkanaler
danner Kedlen. En saadan
Kedel med Forvarmer er vist
i Fig. 5; den bestaar af en
overliggende Hovedkedel A
og to Kedler B og B1, der
tjener som Forvarmere.
Forbrændingsprodukterne passerer først Kedlen A, hvor den
væsentligste Fordampning foregaar, dernæst
Kedlen B og sluttelig B1, i hvilken det kolde
Fødevand føres ind gennem Røret E. Varmen
udnyttes altsaa bedst muligt, idet de afkølede
Forbrændingsprodukter møder stadig koldere
Vand. Det samme er Tilfældet ved den i Fig. 6
viste Ten-Brink Kedel, der har Navn
efter Fyrstedets Indretning. Røgen følger
den med de fuldt optrukne Pile angivne
Vej, medens Vandet kommer ind i Kedlen
ved S og bevæger sig i de punkterede Piles
Retning. I Cylinderkedler med Kogerør,
der tidligere har været brugt en Del,
særlig i Belgien og Frankrig, men nu ikke
anvendes mere, passerer Forbrændingsprodukterne
først Underkedlerne og dernæst
Hovedkedlen, som saaledes skaanes mere.
Ildrørskedlen ell. Røgrørskedlen
anvendes særlig som Lokomotiv- og Skibskedel.
Det er en i Alm. cylindrisk Kedel, hvor
Forbrændingsprodukterne passerer en Mængde i
Kedlens Vandrum anbragte mindre Rør,
Ildrør ell. Røgrør, saaledes at Kedlen faar en
stor Hedeflade paa en forholdsvis lille Plads
og samtidig faar et lille Vandrum. Fig. 7 viser
Typen paa Lokomobil- og Lokomotivkedler.
Foran den egl. cylindriske Kedel B er anbragt
en Ildkasse A, omgivet af Vand paa Siderne og
foroven, idet den omsluttes af en ydre Kasse
med cylindrisk Overdel. I Ildkassens Bagvæg
er Røgrørene C anbragte, i Forvæggen sidder
Fyrdøren D og i Bunden Risten E. For Kedlens
modsatte Ende sidder Røgkammeret F med en
Lem, der kan aabnes, naar
Rørene skal renses for Sod. I Toppen
af Røgkammeret sidder Skorstenen
G. Paa Lokomobilerne udføres
Ildkassen af Staalplader, paa
Lokomotiverne af Kobber, da Ildstedets Temp.
her er saa høj, at Staalplader
hurtig ødelægges. Ligeledes gøres
Røgrørene ofte af Messing ell.
Kobber, hvorved man samtidig opnaar, at
Rensningen for Sod og Kedelsten lettes.
Fig. 8 viser den almindeligste Form for en
cylindrisk Skibskedel af Ildrørstypen, den
saakaldte høje cylindriske Kedel.
Udvendig er Kedlen cylindrisk; Diameteren er stor,
ofte 3-4 m ell. derover, medens Længden er
forholdsvis lille. Fra Kedlens Forflade udgaar
Ildkanaler (i Fig. findes 3 Ildkanaler), hver
med sit Ildsted; de udmunder enten i et fælles
Forbrændingskammer (Lokomotivkedlens
Ildkasse) ell. som paa Fig. i hver sit
Forbrændingskammer, hvorfra Røgen føres gennem et
System af Rør, Ildrørene, til Røgkammeret paa
Kedlens Forside og derfra til Skorstenen.
Skibskedler af denne Type anvendes i næsten alle
Handelsskibe og bygges i meget store
 |
| Fig. 5 a. Cylindrisk Kedel med Forvarmer. |
|
| Fig. 5 b. Cylindrisk Kedel med Forvarmer. |
|
| Fig. 6 a. Ten-Brink Kedel. |
|
| Fig. 6 b. Ten-Brink Kedel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
