Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampkedel er et Apparat, i hvilket der udvikles Vanddamp til Drift af Dampmaskiner o. l.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Størrelser; man bygger saaledes hyppigt til store Skibe
Kedler med 5 m Diameter, 6,2 m Længde og
600 m2 Hedeflade. De største Kedler bygges
som dobbelte cylindriske Kedler,
d. v. s. de forsynes med Ildkanaler og Fyr i
begge Ender, medens Forbrændingskamrene
anbringes i Midten af Kedlen.
Vandrørskedler er D., hvis Hedeflade
hovedsagelig dannes af snævre Rør, der
indeholder Kedelvandet, medens
Forbrændingsprodukterne passerer uden om Rørene. P. Gr. a.
Rørenes ringe Diameter, 30-130 mm, og deraf
flg. store Styrke er Vandrørskedler i Stand til
at taale et meget højt Damptryk, og Faren
Ted en Kedeleksplosion er kun ringe, saa meget
mere som en Overanstrengelse ikke vil
foraarsage en voldsom Sprængning af hele Kedlen,
men kun Brud paa et af Rørene. Man har
allerede i D.’s første Periode forsøgt at anvende
Vandrørskedler, men det lykkedes først 1849
Franskmanden Belleville at konstruere en
praktisk brugbar Vandrørskedel. I Fig. 9 er vist en
Belleville-Kedel, den bestaar af en Rk.
lodrette Rørelementer, der dannes af næsten
vandrette Rør a; hvert Element er forneden
forbundet til en fælles Vandkasse A og foroven
til en fælles Dampsamler B. Efter et lgn.
Princip har Alban, Root, Walther, Babcock & Wilcox,
Büttner, Breda, Steinmüller, samt af Danske
Dreyer og Jul. Bruun konstrueret
Vandrørskedler. I Fig. 10 er vist en moderne
Steinmüller-Kedel til Landanlæg, forsynet med Overheder
for Dampen. Den bestaar af et Rørsystem a, for
Enderne af hvilket er anbragt flade
Samlekasser A, der foroven er forbundne til den
cylindriske Dampsamler B. Vandcirkulationen i
Kedlen foregaar ved, at det kolde Fødevand fra
Dampsamleren B strømmer ned gennem den
højre Samlekasse A til Rørsystemet a, hvor det
opvarmes, og derefter igen stiger op gennem
den venstre Samlekasse A til Dampsamleren B.
Forbrændingsprodukterne passerer fra Risten E
i den ved Pilene angivne Retning op mellem
Rørene a til Overhederen O og derfra bort
gennem Kanalen C til Skorstenen. Kullene indfyres
gennem Fyrdøren D paa Risten E, der bagtil
afsluttes af Fyrbroen F. Fig. 10 a viser et
Fyrsted i en Steinm’uller-Kedel, indrettet til mek.
Indfyring ved Hjælp af Kæderist.
Indfyringen sker automatisk, ved at Risten, der er
 |
| Fig. 7. Lokomotivkedel. |
|
| Fig. 8. Høj cylindrisk Skibskedel. |
|
| Fig. 9. Belleville Kedel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
