Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampmaskine er en Maskine, der kan omsætte den i Vanddamp indeholdte Energi til mek. Arbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fabrikanlæg og Elektricitetsværker, forlanger
man, at Omdrejningstallet holdes konstant,
hvorfor de maa forsynes med paalidelige
Regulatorer.
I Fig. 21 er vist en D. til et Elektricitetsværk.
Det er en Tregangsmaskine med to LT-Cylindre,
hvoraf den ene er i
Tandem med HT-, den anden
med MT-Cylinderen. Der
anvendes Ventilstyring
med Centrifugalregulator.
Kondensatoren er anbragt
under D. og er i
Forbindelse med 2 Luftpumper,
der bevæges ved en
Krumtap og en
Balancebevægelse. Ved c. 110
Omdrejninger pr Minut
(O/M) udvikler D. 1200
indicerede Hestekræfter
(I. H. K.).
Til overhedet Damp er
Schmidt-Motoren
(Fig. 22) særlig egnet. Det
er en Tamdem-D., hvor HT-Stemplet er direkte
forbundet med LT-Stemplet
(Differentialstempel). Ved Enden af HT-Cylinderen findes en
Damp-Indstrømnings- og en
Udstrømningsventil; fra sidstnævnte gaar Dampen (efter at have
trykket Stemplet frem) gennem det ringformede
Rum omkr. LT-Cylinderen til Mellemkamret R.
Trykforskellen paa Differentialstemplet vil
bevæge dette tilbage. Under næste Slag gaar
Dampen ind i LT-Cylinderen gennem en
Ventil foroven samtidig med, at der indlades
frisk Damp i HT-Cylinderen; under det flg.
Slag forlader Dampen LT-Cylinderen
gennem en Ventil forneden. Ved denne
Konstruktion undgaas det saaledes, at den
overhedede Damp kommer i Berøring med
nogen Pakdaase.
Stempel-D. i Skibe er nutildags i
Reglen en staaende Flergangsmaskine,
oftest en Tregangsmaskine, med
Overfladekondensation. I moderne Maskiner anvendes
ofte overhedet Damp og undertiden
Ventilstyring ell. Jævnstrøms-D.; Gliderstyring
med Stephenson’s Kvadrant er det
almindeligste. D. er direkte koblet til
Fremdrivningsmidlet, der saa godt som altid er en
Drivskrue. Der kan findes 1-4 Skruer;
hver Skrueaksel bevæges af eet, sjældnere
to, Sæt Maskiner. Paa Akslen indskydes et
Trykleje, der overfører Skruens
Drivtryk til Skibet. I moderne Oceandampere
findes ofte baade D. og Dampturbiner, idet
de sidstnævnte udnytter D.’s Spildedamp.
Foruden Hovedmaskineriet findes -
særlig i Passager- og Krigsskibe - et stort
Hjælpemaskineri (Pumper, elektriske
Generatorer, Spil, Styremaskiner, Ventilatorer m.
m.). Til Drift af dette anvendes smaa
hurtiggaaende D. (se Fig. 23), eventuelt
Elektromotorer ell. Forbrændingsmotorer.
D. i Handelsdampere bygges solidt, og der
![]() |
Fig. 25 a. Staaende Tregangs-Skibsmaskine (set fra Enden). |
![]() |
Fig. 25 b. Staaende Tregangs-Skibsmaskine (Længdesnit set fra Siden). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>