Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampmaskine er en Maskine, der kan omsætte den i Vanddamp indeholdte Energi til mek. Arbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tages særligt Hensyn til at opnaa en økonomisk
Drift. Omdrejningstallet er lavt (70-100 O/M)
og D. derfor tung. I Fig. 25 er vist D. i et
Passagerskib. Det er en Tregangsmaskine, hvis
Overfladekondensator er støbt i eet med
Stativerne. Dampfordelingen besørges i
HT-Cylinderen af en Stempelglider, i MT-Cylinderen af en
Trick-Glider og i LT-Cylinderen af en
dobbeltportet Glider. De to sidstnævnte Glidere er
aflastede ved Bærecylindre. Til Gangskiftning
findes en særlig lille D.; Luftpumpen,
Cirkulationspumpen o. fl. mindre Pumper trækkes ved
Balancer.
D. i Krigsskibe skal være af en lettere
Konstruktion, og dette opnaas ved Anvendelse af
stærkere Materiale og finere Forarbejdning. De
skal kunne udvikle en stor Hestekraft for en
ringe Vægt og maa derfor forceres, hvorved
Økonomien bliver mindre. Omdrejningstallet er
højt: 100-200 i større Skibe, 300-400 i
Torpedobaade.
I Fig. 26 er vist en fircylindret
Tregangsmaskine til en Torpedojager. Den arbejder med
et Kedeltryk paa 17 kg/cm2 og udvikler 3900
I. H. K. ved 340 O/M (Baaden har to saadanne D.).
Hvad Dampmaskinens Størrelse angaar,
bygges de fra ganske smaa Typer indtil c. 20000
I. H. K., og medens man f. T. kun kan bygge
praktisk brugbare Dieselmotorer, der kan udvikle
indtil 3-400 H. K. pr Cylinder, bygger man nu
D., som kan udvikle indtil 4000 H. K. pr Cylinder.
Hvor det drejer sig om Drivmaskiner med en
forholdsvis lille H. K., vil en Forbrændings- ell.
Elektromotor i Reglen være at foretrække for
en D., bl. a. fordi den kræver mindre Betjening,
kortere Tid til Klargøring og er bedre egnet til
intermitterende Drift. Men i mange Tilfælde,
hvor man har Brug for Damp til industrielt
Øjemed eller til Opvarmning o. l. og
derfor maa have et Dampkedelanlæg, vil det i
Reglen være mest hensigtsmæssigt at anvende
Damp til Drivkraft, og eventuelt overføre denne
ad elektrisk Vej til Arbejdsmaskinerne. I
Elektricitetscentraler har Stempel-D. hidtil været
anvendt meget som Drivmaskine, men den har
i de senere Aar faaet en vigtig Konkurrent
i Dampturbinen og Dieselmotoren.
Iflg. »Statistisk Aarbog« 1915 fandtes 1914 i
Danmark c. 24000 fast anbragte Drivmaskiner
(ekskl. Elektricitetsværkernes). Af disse var c.
4000 D. (Stempel-D. og Dampturbiner), c. 4000
Forbrændingsmotorer, c. 15000 Elektromotorer
og c. 1000 Gasmotorer. - Tilsammen havde de
nævnte Maskiner c. 230000 H. K., hvoraf
Dampmaskinerne c. 135000 H. K.,
Forbrændingsmotorerne 36000 H. K., Elektromotorerne 44000 H. K.,
Gasmotorerne 15000 H. K. - Kun 17 % af
Antallet var altsaa D.; men de ydede 59 % af
den samlede H. K. - Af Elektricitetsværkernes
613 Drivmaskiner med c. 89000 H. K. var der
65 Dampmaskiner (Stempel-D. og Dampturbiner)
med c. 45000 H. K., 370 Forbrændingsmotorer
med c. 36000 H. K., 178 Gasmotorer med c. 8000
H. K. Af disse var altsaa c. 16 % D. og de
udviklede c. 50 % af den samlede H. K. Endvidere
fandtes i Danmark iflg. »Danmarks
Handelsflaade« ved Beg. af 1915 c. 675 Dampskibe paa
over 100 t med c. 500000 H. K. (nøjagtig
Angivelse af H. K. findes ikke). Angaaende
Lokomotiver (s. d.).
 |
| Fig. 26. Fircylinder Tregangsmaskine til en Torpedojager. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
