- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
511

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danaer (gr.), et efter Stammehelten Danaos afledt Navn paa Indb. i Argos - Danaergave, se Danaer. - Dana Fjord, Farvandet ved Indsejlingen til Göteborg - Danaider, den gr. Konge Danaos' 50 Døtre, som nødtvungne ægtede Aigyptos' Sønner. - Danait, en Varietet af Arsenkis med 4-10% Kobolt. - Danakil (Sing. Dankali), Navnet paa nogle Nomadestammer, der bebor Kyststrækningen D. ell. Adal paa Afrikas Nordøstkyst - Danalit, se Helvin. - Danaos, efter et gr. Sagn Søn af Belos og f. i Ægypten, hvorfra han flygtede af Frygt for sin Broder Aigyptos' Sønner - Danava'erne (»Danu-Ætlinge«) omtales allerede i Rigveda (hvor de ogsaa kaldes Danu'er) som Gudernes Fjender - Danburit, Mineral sammensat GaB2S12O8; fladerige, farveløse, gullige ell. hvide Krystaller - Danbury, By i U. S. A., Stat Connecticut, ligger 45 km V. f. Newhaven ved Hill River - Danby, se Osborne. - Dançay (Danszé ell. Dantzäus), Charles, fr. Diplomat, (c.1510-1589)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ferentes (Jeg frygter D., ogsaa naar de bringer
Gaver) anvendes ofte for at karakterisere
Modstanderes Venlighed som hyklet
(Danaergave); J. N. Madvig skal engang under en
parlamentarisk Forhandling, da en Taler
havde benyttet Citatet, og et andet Medlem
ønskede at faa det oversat, have overrasket
Forsamlingen ved flg. Gengivelse: Naar Krokodillen
ynksomst græder, den allersnarest Børn
opæder.
K. H.

Danaergave, se Danaer.

Dana Fjord, Farvandet ved Indsejlingen til
Göteborg, der begrænses mod V. og N. af
Fötö, Hönö, Grötö og Hissingen, mod Ø. af
Hake-Fjord og mod S. af Vinga Sand.
G. F. H.

Danaider, den gr. Konge Danaos’ 50 Døtre,
som nødtvungne ægtede Aigyptos’ Sønner. Paa
deres Faders Bud dræbte de deres Ægtefæller
i Bryllupsnatten, alene med Undtagelse af
Hypermnestra, som skaanede sin Mand, Lynkeus.
Efter Døden maatte D. evig øse Vand i et
bundløst Kar; det endeløse, forgæves Arbejde med
at samle Vand til Brudebadet (en af de
vigtigste Bryllupsceremonier hos Grækerne) var
en Straf for den Udaad, hvorved de havde
forbrudt sig mod Naturens Orden. Sagnet om
D. var behandlet i et nu tabt oldgræsk Epos
»Danais«, der har tjent senere gr. Digtere som
Kilde; deres Straf findes undertiden afbildet
i antikke Kunstværker.
C. B.

illustration placeholder
Danaiderne i Underverdenen, arkaisk Vasebillede i München.


Danait, en Varietet af Arsenkis med 4-10
% Kobolt.

Danakil (Sing. Dankali), Navnet paa
nogle Nomadestammer, der bebor
Kyststrækningen D. ell. Adal paa Afrikas Nordøstkyst fra
Halvøen Buri til den sydlige Del af
Tadjura-Bugten og fra denne Kyststrækning mod SV. til
henimod Schoa. D. er sprogligt og antropologisk
Hamiter; inden for Hamiterne synes de atter
nærmere at høre sammen med Gallaer og
Somalier. Selv kalder D. sig Afer (Sing. Afri),
d. e. fri; af Abessinierne kaldes de Adal (Adail).
De bærer deres Haar i en høj buskagtig
Frisure, og de tatoverer sig med bestemte
Stammetegn. I religiøs Henseende er de fanatiske
Muhammedanere. Som Beboere af et ufrugtbart
Steppeland er D. Nomader og holder Hjorde af
Faar og Geder samt Kameler; en Del af
Kystbeboerne er dog Fiskere, og navnlig gælder dette
de D., der har slaaet sig ned paa Dahlak-Øerne
i det røde Hav. D. driver tillige
Karavantransport mellem Kystlandet og Schoa og var
tidligere store Slavehandlere. Forhen var de
forskellige D.-Stammer forenede under et eget
Kongerige, der tog livlig Del i Krigene mellem
Muhammedanerne og Abessinierne. Efter den
eng.-ital. Overenskomst 1891 hører D. for
største Delen under den ital. Koloni Eritrea, og kun
en mindre Del hører til den fr. Koloni Somali.
H. P. S.

Danalit, se Helvin.

Danaos, efter et gr. Sagn Søn af Belos og
f. i Ægypten, hvorfra han flygtede af Frygt for
sin Broder Aigyptos’ Sønner. Han landede først
paa Rhodos, hvor han byggede et Tempel for
Athena Lindia, der havde givet ham Anvisning
til at tømre et Skib med 50 Aarer, og kom
derfra til Argos, hvis Hersker han blev efter en
Kamp med den tidligere Konge Gelanor. D.
gjaldt for Grundlægger af Borgen i Argos og af
et Tempel for Apollon Lykios, indviet efter
Sejren over Gelanor; ogsaa andre Bygninger og
Anlæg henføres til D., der først skulde have
hævet Argos til dets store Magt, og efter hvem
Argiverne derfor fik Navnet Danaere.
C. B.

Danava’erneDanu-Ætlinge«)
omtales allerede i Rigveda (hvor de ogsaa kaldes
Danu’er) som Gudernes Fjender, bekæmpede
af Indra; til dem hører bl. a. Vritra, hvis
Moder synes at kaldes Danu. Senere kaldes
de Efterkommere af Kaçyapa og Daksha’s
Datter Danu. De bekæmpes dels af Indra,
dels af Vishnu; ogsaa Rishi’er hjælper til at
overvinde dem; ligesaa Krigsguden Skanda.
Til D. hører ogsaa Rahu og Ketu, hvis
Forsøg paa at sluge Solen og Maanen foraarsager
Formørkelserne. For øvrigt gaar de saa
temmelig i eet med Daitya’erne (s. d.).
(S. S.). D. A.

Danburit [dänbə’rit], Mineral sammensat
CaB2Si2O8; det optræder i fladerige, farveløse,
gullige ell. hvide Krystaller, som ligner Topas.
Krystalformen er rombisk. Haardheden er lidt
over 7, Vægtfylden 3,0. D. findes ved Danbury
i Connecticut, hvor Krystallerne sidder i
Dolomit, paa Scopi S. f. Disentis i Graubünden
(Schweiz), i Japan o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.

Danbury [’dänbəri, By i U. S. A., Stat
Connecticut, ligger 45 km V. f. Newhaven ved
Hill River. (1910) 23500 Indb. D. har stor
Tilvirkning af Hatte, Skotøj og forsk.
Beklædningsartikler. Under Befrielseskrigen blev D. ødelagt
af Englænderne 27. Apr. 1777.
H. P. S.

Danby [’dänbi], se Osborne.

Dançay [dã’sæ] (Danszé ell. Dantzäus),
Charles, fr. Diplomat, f. i Frankrig c. 1510,
d. i Danmark 1589, sendtes mellem 1550 og 1560
til Danmark for at søge at hindre Christian III
i at slutte sig til det mod Frankrig og Skotland
fjendtlige England for at generobre Orkn-Øerne.
Han udførte med Held dette Hverv og vandt
som redelig og duelig Diplomat stor Indflydelse
ved Hoffet i Kbhvn. I Beg. af 1563 rejste han paa
Frederik II’s Anmodning til Frankrig for at søge
at skaffe Danmark Hjælp i den truende Krig
mod Sverige. Men i St f. at udvirke en saadan
fik han af den fr. Regering Befaling om at virke
for Fred. Under hele den nordiske Syvaarskrig
arbejdede D. senere ufortrøden og med stor
Dygtighed for at mægle. De Fredsmøder, han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0529.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free