Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dançay (Danszé ell. Dantzäus), Charles, fr. Diplomat, (c.1510-1589) - Dance, George, to eng. Arkitekter af s. N. - Faderen (1700-68) - Sønnen, (1741-1825) - Danckelmann, Eberhard, preuss. Statsmand (1643-1722) - Danckwardt, Christian Albrecht, dansk Officer, ( -1710) - Danckwardt, Henrik, sv. Militær, ( -1719) - Danckwerth, Caspar, Topograf, ( -1672)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilvejebragte, førte omsider til Fredskongressen
i Stettin (1570). 2 Aar senere laa han i
hemmelig Underhandling med nogle Misfornøjede i
Sverige om at faa Henrik af Anjou ophøjet paa
den sv. Trone. Dennes Valg til Konge i Polen
gjorde dog snart Ende herpaa. D. blev senere
sendt som Gesandt til den ny polske Konge, og
efter dennes Flugt fra Polen (1574) ordnede D.
hans Anliggender. 1575 var D. virksom for en
ægteskabelig Forbindelse mellem en Fyrste af
den fr. Kongefamilie (i nogen Tid synes
Underhandlingerne at have gældt Kong Henrik III
selv) og Gustaf Vasa’s yngste Datter Elisabeth,
Planer, som dog strandede. - D. var vel
bevandret i sin Tids Videnskab og stod i nær
Berøring med dens betydeligste Dyrkere i
Danmark (Tyge Brahe, A. S. Vedel o. a.). Af hans
Ministerindberetninger, som giver værdifulde
Notitser om samtidige Begivenheder og
Tilstande i Norden, opbevares en Del (fra Aarene 1567
-73) i det danske Rigsarkiv (trykt 1901), en
anden Del (fra 1575 og 1580-86) er trykt i
»Handlingar rörande Skandinaviens hist.«, XI
(Sthlm 1824).
A. M. D.
Dance [da.ns], George, to eng. Arkitekter
af s. N. Faderen (1700-68) har foruden fl.
londonske Kirker bygget Lord Mayor’ens
Mansion House (1739-53), trods Samtidens Kritik
en typisk Bygning i eng. Palladio-Retning og en
Forgænger for Ny-Klassicismen. Sønnen, f. i
London 1741, d. smst. 24. Jan. 1825, blev
Faderens Efterfølger som Londons
Stadsbygningsinspektør og gik videre i nyklassisk Retning.
Hans Hovedværk var det 1770 byggede
Newgate Fængsel (nedrevet 1902), hvis kraftfulde
Rustika talende udtrykte dets Bestemmelse.
Desuden har han bygget Giltpur-Street Fængslet,
Britisk Institutions Palads og en Del af
Guildhall samt uden for London fl. Herresæder.
C. A. J.
Danckelmann [’daŋkəl-], Eberhard, preuss.
Statsmand (1643-1722), blev allerede 1663 Lærer
for Prins Frederik af Brandenburg (den senere
Kong Frederik I) og senere hans Sekretær og
fortrolige Raadgiver. Da Prinsen 1688 blev
Kurfyrste, blev D. Gehejmestatsraad, 1692 Præsident
for Regeringen i Cleve og 1695 Overpræsident
ell. ledende Minister, samt af Kejser Leopold I
ophøjet til Friherre. Han styrede med stor
Dygtighed og fremmede baade Landets aandelige
og materielle Udvikling; fik Univ. i Halle og
Kunstakademiet i Berlin grundlagt. Men hans
Selvraadighed vakte ham mange Fjender (han
fik sine 6 Brødre indsatte i høje Embeder), og
da han baade søgte at sætte en Stopper for
Kurfyrstens Ødselhed og modarbejdede hans
Yndlingstanke at opnaa Kongeværdighed, faldt han
i Unaade. Decbr 1697 blev han afskediget med
en høj Efterløn, men faa Dage efter fængslet
og anklaget for sin Embedsførelse (i alt
fremsattes 290 Klagepunkter). Dommerne kunde
vistnok ikke finde ham skyldig, men alligevel blev
han iflg. Kabinetsordre holdt i haardt Fængsel
indtil 1702 og først løsladt 1707, hvorhos al hans
Ejendom inddroges. Efter Kongens Død 1713
blev han vel kaldt tilbage til Berlin, men fik
ingen virkelig Oprejsning for al den Uret, der
var øvet imod ham.
E. E.
Danckwardt, Christian Albrecht, dansk
Officer, d. 1710, tjente først nogle Aar i
Marineregimentet og søgte derefter i fremmed
Tjeneste først i Sachsen, senere i Frankrig, hvor
han med Hæder fulgte Regimentet »Royal
Danois« i Felttoget i Flandern under Marskallen af
Luxembourg og deltog i Slagene ved Fleurus,
Stenkerken og Neerwinden. Skønt der blev gjort
ham hædrende Tilbud for at holde ham i fr.
Tjeneste, vendte han dog hjem og blev 1699
Kompagnichef i Garden til Fods, 1704
avancerede han til Major, og 5 Aar efter blev han
Gardens Kommandør. I Slaget ved Helsingborg
stod han med sin Afdeling yderst paa den danske
højre Fløj. Uplands, Smaalands og
Södermanlands Regimenter gik frem mod ham, den
nærmeste Nabo, Dronningens Livregiment, forlod
sin Plads i Slaglinien og blottede derved
Gardens Flanke. Omringet paa alle Sider kæmpede
Garderne med fortvivlet Mod, og D. foregik med
det bedste Eksempel. En Kanonkugle knuste
begge hans Ben; men desuagtet vedblev han
dog at opmuntre sine Folk til at holde ud. Han
overlevede kun kort det ulykkelige Slag.
A. L.
Danckwardt, Henrik, sv. Militær, d. i
Göteborg 5. Septbr 1719, blev 1716 Oberst og
Kommandant i Karlsten (Marstrand) og skulde
som saadan modstaa Tordenskjold’s Angreb Juli
1719. Tordenskjold bemægtigede sig uden
Besvær Marstrand By og de i Havnen liggende
Krigsskibe og begyndte at bombardere Karlsten.
Hos Besætningen, som for de 2/3’s Vedk. bestod
af sachsiske Krigsfanger, viste der sig Tegn paa
Mytteri, og ængstet heraf og af Tordenskjold’s
overdrevne Skildringer af Belejringshærens
Overmagt overgav D. efter en Dags Beskydning den
stærke Fæstning med dens store Forraad mod
at faa fri Afmarch. Da man mente, at D. havde
kapituleret uden tvingende Nødvendighed,
stilledes han for en Krigsret, dømtes til Døden og
blev henrettet.
A. M. D.
Danckwerth, Caspar, Topograf, f. i
Oldensworth, hvor hans Fader, Hans D., var
Landfoged, d. 1672. Han lagde sig efter
Lægevidenskab, tog 1633 Doktorgraden i Basel og
praktiserede siden i Husum. 1641 udnævntes
han til Borgemester i denne By og kastede sig
over hist.-geogr. Studier. Paa Opfordring af
Kartografen Johannes Mejer skrev han som
Tekst til dennes Kort sin »Landesbeschreibung
der zwei Herzogthumer Schleswig und
Holstein«. Dette epokegørende Arbejde udkom 1652
med 37 fortrinlige Kort af Joh. Mejer.
Omkostningerne, der beløb sig til 6746 Rdl., afholdtes
af Forfatternes Brødre, Apoteker Samuel Mejer
i Kbhvn og Kammermester Joakim D. paa
Gottorp, men D. stod alene for Redaktionen;
derved har han stillet Joh. Mejer i Skygge, men
dennes Kort overgaar dog langt D.’s Tekst.
Bogen, hvis Stof nu er i allerhøjeste Grad forældet,
har tidligere spillet en stor Rolle i
Hertugdømmerne. Gennem den kom den holsten-gottorpske
Opfattelse af Slesvigs etnogr. Forhold til Orde.
D. blev derved en Forløber for senere Tiders
Separatister, og hans Lærdomme bragte ham i
Strid med Kong Frederik III, der endog truede
Værket med Konfiskation. Ligeledes blev D.
uenig med Joh. Mejer, og den gottorpske Hofret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
