Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3) Samuel, eng. Maler, (1775-1811) - Daniell's Element, se Galvanisk Element. - Daniell's Hygrometer, se Fugtighedsmaaler. - Daniëls, Carel Edouard, holl. Læge, (1839- ) - Daniel's Bog, se Daniel. - Danielson, Anders Peter, svensk Politiker (1839-97) - Danielson-Kalmari, Johan Richard, finsk Videnskabs- og Statsmand, (1853- ) - Danielssen, Daniel Cornelius, norsk Læge og Naturforsker, (1815-1894)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra sine Rejser reproducerede han i African
scenery etc. (1804-05). Sketches of the native
tribes etc. of Southern Africa udkom efter
hans Død med Stik af ovenn. Broder.
A. Hk.
Daniell’s Element [’dänjə£s-], se Galvanisk
Element.
Daniell’s Hygrometer [’dänjə£s-], se
Fugtighedsmaaler.
Daniëls, Carel Edouard, holl. Læge, f.
4. Juni 1839 i Hillegom ved Leyden, blev Dr.
med. 1862 og nedsatte sig i Amsterdam. Her
udgav han »Het leven en de verdiensten van
Petrus Camper« (1880), der lønnedes med
Guldmedaille af Vid. Selsk. i Utrecht. Dette og
talrige andre hist. Arbejder vedrørende Hollands
Læger og Lægekunst foranledigede, at han blev
ansat som Bibliotekar-Direktør ved det
Nederlandsche Maatschappij tot bevordering der
Geneeskunst’s Bibliotek (1883), og fra nu af
udfoldede han en meget betydelig Virksomhed
som med.-hist. Forf. Han var (1896) Medstifter
af det med.-hist. internationale Tidsskr. »Janus«,
og samlede det i Amsterdam opstillede Mus.
medico-pharmaceuticum, det første og endnu det
bedste i sin Slags, i hvilket det af D. gjorte
Fund af en orientalsk Overs. af Boerhaave’s
Skr gav Anledning til Oprettelse af en Sal til
Ære for Boerhaave.
J. S. J.
Daniel’s Bog, se Daniel.
Danielson, Anders Peter, svensk
Politiker (1839-97), overtog 21 Aar gl sin Faders
Gaard paa Øland og naaede ret snart - trods
Datidens meget daarlige Folkeskoleuddannelse
- ved sin naturlige Begavelse og store Energi
betydelig Indflydelse paa sin Hjemegn. 1872
kom han ind i 2. Kammer, hvor han hurtig
gjorde sig bemærket ved sin Livlighed og Kraft.
Snart fik han Sæde i det ene vigtige Udvalg
efter det andet og ved sin Død var han
Næstformand i Finansudvalget (Statsutskottet). 1880
-82 havde han Sæde i Søforsvarskomiteen, og
han havde ved Forsvarssagen Afgørelse i
Folketinget større Indflydelse maaske end nogen
anden. Straks efter valgtes han da ogsaa ind i
»lantmannapartiets« Ledelse og i
Finansudvalget. Under de ophidsende Kampe for og imod
Beskyttelsestold dannede D. m. fl. det
protektionistiske »Nya lantmannapartiet«, hvis egl.
Leder han snart blev. 1891-94 var D.
Næstformand i 2. Kammer, men blev derefter syg,
og bag hans Ryg forenede sig da de to
»lantmannapartier«. 1897 blev D. paa ny Kamrets
Vicepræsident. - I sine første Aar var D.
udpræget radikal og krævede den allerstørste
Sparsommelighed ogsaa til Forsvarsudgifterne.
Efterhaanden ændrede han dog Signaler og
bidrog i 1880’erne og 1890’erne meget til
Afhjælpelse af Forsvarets største Mangler. Han
ejede sin Stands og sine Meningsfællers
ubetingede Tillid, og ved Siden af Rigsdagsarbejdet
havde han Sæde i en Række meget vigtige
Komiteer. I en lang Aarrække var han Formand
i Södra Kalmar läns Amtsraad.
A. M. D.
Danielson-Kalmari, Johan Richard,
finsk Videnskabs- og Statsmand, f. 7. Maj 1853
i Hauho, Docent ved Univ. i Helsingfors 1878 og
Prof. i Verdenshistorie 1880. Da de russ. Angreb
paa Finlands Selvstændighed i Slutn. af
1880’erne blev meget voldsomme, udgav D. 1890 paa
Finsk »Finlands Forening med det russ. Rige«,
hvori han paa Grundlag af hist. Kendsgerninger
kuldkastede de fra russ. Side fremsatte
Paastande. D. fortsatte og uddybede
Fremstillingen af ovenn. Tidsrum i sine Værker (paa
Finsk), »Finlands indre Selvstyre« (1892) og
»Foreningen af Viborgs Len med det øvrige
Finland« {1894). Af hans andre hist. Værker
skal nævnes »Bidrag till en framställning af
Englands socialpolitik och ekonomisk-sociale
utveckling under XII-XVI århundradet« (1880)
samt »Die Nordische Frage in den Jahren 1746
-57« (1888) og (paa Finsk) »Den finske Krig og
Finlands Krigere i Aarene 1808-09« (1896).
1881-84 var D. Hovedredaktør for Tidsskriftet
»Valvoja«. Han har ogsaa taget ivrig Del i
Finlands praktiske politiske Liv. Siden 1885 har
han været Medlem af Landdagen og er en af
dens ypperste Talere. Da Generalguvernør
Bobrikov ved sin Voldspolitik begyndte paa at
tilintetgøre Finlands Rettigheder, indtraadte
der en Spaltning i det finske Parti m. H. t.
den Fremgangsmaade, som skulde vælges, og i
sit Flyveskrift (paa Finsk) »I hvilken Retning?«
(1901) forsvarede D. det Standpunkt, at det var
nødvendigt, især for Embedsmændene, til en vis
Grad at bøje sig for det ydre Tryk. Efter Yrjö
Koskinens Død er D. Fører for det
gammelfinske Parti. 1903-06 var D. Univ.’s Vicekansler.
1908-09 var han Senator uden Portefeuille.
Eva M.
Danielssen, Daniel Cornelius, norsk
Læge og Naturforsker, f. i Bergen 4. Juli 1815,
d. smst. 13. Juli 1894, cand. med. 1838, vendte
straks tilbage til sin Fødeby, hvor han paa Skt
Jørgen’s Hospital paabegyndte det Studium af
Spedalskheden (Lepra), som skulde bringe hans
Navn frem i allerførste Række. Han blev Læge
ved nævnte Stiftelse 1841, og Staten gav ham da
en toaarig Understøttelse til fortsatte
Undersøgelser over nævnte Sygdom, som han
studerede i Udlandet 1843-44. 2 Aar senere blev D.
Overlæge ved Lungegaardshospitalet, en
Helbredelsesanstalt for Spedalske, hvis Oprettelse
lige var besluttet, men som først traadte i
Virksomhed 1849, og han blev i denne Stilling til
sin Død. Oprettelsen af andre Plejestiftelser af
lgn. Art foranledigede, at D. 1847 rejste til
Udlandet for at studere Hospitalers Indretning, og
s. A. udgav den norske Stat det af D. og W.
Boeck udarbejdede store Skrift »Om
Spedalskhed« (1847, fr. Overs. 1848), et Arbejde, der blev
grundlæggende, til Trods for, at det kun beskrev
den ene - knudede - Form af Spedalskheden.
Den anden Form - den anæstetiske Lepra -
beskrev D. i et senere Arbejde, optaget i
»Samling af Iagttagelser over Hudens Sygdomme«
(1855-93). Naar der med disse Arbejder
grundlagdes et nyt Studium af Lepraen, var det, fordi
det kliniske Billede af Sygdommen afgrænsedes,
og fordi en Mængde Tilfælde af lepralignende
Hudsygdomme blev udskudte, ligesom Begrebet
»lokal Lepra« o. fl. a. for stedse udslettedes.
Aarsagen til Sygdommen konstaterede
imidlertid hverken D. ell. Boeck, men D. havde forlængst
fastslaaet Tilstedeværelsen af nogle for
Sygdommen karakteristiske Celler, i hvilke den af D.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
