Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danielssen, Daniel Cornelius, norsk Læge og Naturforsker, (1815-1894) - Danielsson, Anders, sv. Rigsdagsmand (1784-1839) - Danielsson, Axel Ferdinand, sv. Socialdemokrat (1863-99) - Danielsson, Olof August, sv. Filolog og Sprogforsker,(1852- ) - Daniel Stern, se Agoult. - Danien, d. s. s. Danium. - Danilevskij, Grigorij Petrovitsch, russ. Romanforfatter, (1829-1890)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svigersøn Armauer Hansen 1873 fundne
Leprabacil er lejret. D. skrev foruden de nævnte Skr
fl. a., bl. a. et om »Planteparasitære
Hudsygdomme«, og efterlod et posthumt udg. Værk:
»Behandlung der Lepra«, optaget i Penzoldt
und Stintzing: »Handbuch des sp. Therapie
innerer Krankheiten« (1894). Var D. Banebryder i
Medicinen, var han det i ikke mindre Grad i
alle Forhold, der vedrørte Højnelsen af den
alm. Kultur, navnlig i hans Fødeby. Han var
den ledende Aand i en Mængde Foretagender,
som han delvis selv havde stiftet
(Nationalscenen, Athenæum, Videnskabsselskabet,
Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme).
Fremmest bl. disse er dog Bergens Mus., hvis Præses
han var fra 1864 til sin Død, og som under hans
Ledelse naaede sin anerkendte Stilling. Det er
ogsaa med fuld Ret, at hans Buste rejstes 1885
af Bergens Borgere i Mus.’s Forhal. D.’s Aske
henstilledes i Sokkelens Fod. Ogsaa hans
Virksomhed som Kommunalpolitiker og i
Nationalforsamlingen (1859-76) har nydt Anerkendelse.
D. var Æresdoktor ved Lunds (1868) og Kbhvn’s
(1879) Univ.; desuden Medlem af talrige
udenlandske Akademier og lærde Selskaber. Han og
W. Boeck hædredes 1855 af det fr. Akademi
med en Æresgave paa 2000 frc., hvilken Sum
nu danner en Præmie for dermatologiske
Arbejder, administreret af Kria Univ. og uddelt
hvert 3. Aar. D. efterlod Bergens Mus. hele sin
Formue. Den biol. Station i Bergen grundlagdes
ved en Indsamling i Anledning af D.’s 50-Aars
Jubilæum, der i øvrigt fejredes ved Udgivelsen
af et Festskrift.
J. S. J.
Samtidig med sin lægevidenskabelige
Forfattervirksomhed udfoldede D., til Dels i
Samarbejde med Lægen I. Koren, en i fl.
Retninger meget omfattende Virksomhed paa zool.
Omraade og har derved i ikke ringe Grad
forøget Kendskabet til Dyrelivet langs Norges
Kyster og i det nordlige Atlanterhav; han udgav
saaledes en Række store, smukt illustrerede
Monografier over Gephyreer, Koraldyr,
Søanemoner og Pighude. Størst Bet. som Zoolog
fik han dog ved sin Ledelse af Bergens Mus.,
hvis Samlinger først ved den under hans
Ledelse foretagne Omordning og Fornyelse vandt
virkelig videnskabelig Værdi.
R. H. S.
Danielsson, Anders, sv. Rigsdagsmand
(1784—1839). Efter at have erhvervet det ringe
Maal af boglige Kundskaber, som dengang var
tilgængelige for Almuens Børn, fik han en Plads
som Tingskriver. Hans Virksomhed som saadan
skaffede ham en Indsigt i Lov og Ret, der i
Forening med hans klare Forstand, Villiekraft
og Talegaver tidlig skaffede ham Adgang til det
politiske Liv. Allerede 1809 blev han af sit
Herred udset til Rigsdagsmand og fik senere sit
Mandat fornyet for hver Rigsdag, han oplevede.
1809 deltog han med sin Stand i Kampen mod
de højere Stænders Privilegier, men støttede
senere fra Tid til anden Regeringen. Paa
Rigsdagen 1815 støttede han ivrig Bondestandens af
Regeringen valgte Sekretær i at paavirke
Bønderne efter Regeringens Ønsker. Men da paa
Rigsdagen 1817-18 en Opposition begyndte at
vaagne, sluttede D. sig helt og holdent til
denne og blev snart dens anerkendte Leder i
Bondestanden. Fra den Tid kæmpede han ufortrødent
for at udvide Næringsfriheden, for Inddragelse
af unødvendige Embeder og større
Sparsommelighed i Statsforvaltningen i det hele taget samt
for en ny, mere ensartet Skattefordeling. Han
var ogsaa en af Talsmændene for Kravet om
en Repræsentationsreform, ligesom han
forlangte Offentlighed ved Bondestandens
Raadslagninger samt en forbedret Folkeundervisning
som det konstitutionelle Livs Grundvold. Han
vandt i særlig Grad sin Stands Tillid saavel
inden for som uden for Rigsdagen. Stedse fl.
Herreder valgte ham til deres
Rigsdagsrepræsentant, og til sidst repræsenterede han som
valgt af 27 Herreder 1/12 af Sveriges Almue.
Bondestanden indsatte ham i Rigsbankens
Styrelse, og lige til sin Død var han Direktør for
Laanekontoret i Göteborg. De mange Stillinger,
han beklædte, gav ham betydelige Indtægter; men
paa disse sparede han saa lidt i Kampen for sine
Anskuelser, at han efter Rigsdagen 1834-35 stod
paa Randen af en økonomisk Ruin, der dog
afværgedes ved Venners Mellemkomst. D. er en
af de mest indflydelsesrige
Almuerepræsentanter, Sverige nogen Sinde har ejet.
A. M. D.
Danielsson, Axel Ferdinand, sv.
Socialdemokrat (1863-99), blev Student 1881. Da
Aug. Palm 1885 søgte Hjælp for at starte
»Socialdemokraten«, fandt han i D. en vel rustet
Medarbejder, og han blev 1886 Bladets Redaktør
ved Hjalmar Branting’s Side. Allerede Aaret
efter grundlagde D. i Malmö Bladet »Arbetet«,
som under hans Ledelse blev Sydsveriges mest
udbredte socialdemokratiske Organ. 1888 fik han
18 Maaneders Fængsel for sine Angreb paa
Domstolene. Efter udsonet Straf genoptog D. sin
ledende Virksomhed, men nu i mere moderat
Aand med stedse mere bestemt Sigte paa
praktisk opnaaelige Maal, og paadrog sig herved bl.
Partiets mere doktrinært-ortodokse Elementer
Bebrejdelse for Frafald. Paa Partikongressen i
Göteborg 1894 formulerede han Forslaget om
alm. Arbejdsnedlæggelse for at fremtvinge
Gennemførelsen af Demokratiets Stemmeretskrav,
og paa Kongressen i Sthlm 1897 redigerede han
Partiets Program for de kommende Aar. D. var
den egl. Banebryder for Socialdemokratiet i
Sverige og en af dets betydeligste Mænd.
K. V. H.
Danielsson, Olof August, sv. Filolog og
Sprogforsker, f. 15. Oktbr 1852 i
Häradshammar (Östergötland). Han blev 1879 Docent i
klassiske Sprog i Upsala og 1891 Prof. i Græsk
smst. Hans Studier omfatter baade det gr. og
de italiske Sprog, navnlig Etrurisk, og ogsaa
med de ind. har han syslet. Af hans Skr kan
mærkes Studia grammatica (Upsala 1879),
»Grammatische und etymologische Studien«
(1888) og Epigraphica (1890). T en Aarrække
har han været med til at lede Udgivelsen af
det omfattende Værk Corpus inscriptionum
Etruscarum.
H. H. R.
Daniel Stern [da’niæl-’stærn], se Agoult.
Danien [fr. da’niæ], d. s. s. Danium.
Danilevskij [dani’ljefski], Grigòrij
Petròvitsch, russ. Romanforfatter, f. 26. Apr.
1829, d. 18. Decbr 1890. Udgaaet fra et rigt
adeligt Hus i Guv. Charkov studerede han Jura,
var 1850-57 ansat under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
