- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
534

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Almindelig Topografi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gennem Skagerrak, der lige N. f. Skagen
har en Dybde af henved 70 m, kommer man
ind i Kattegat, der beskyller Jyllands
Østkyst og Nordkysterne af Fyn og Sjælland. Dette
er i det hele et langt farligere Farvand end
Vesterhavet, idet det er opfyldt af Øer og en
Mængde Grunde, Rev og Sandbanker, der
vanskeliggør Sejladsen. Midt i Kattegat ligger en
Række af Øer og Grunde - Trindelens Grund,
Læsø, Kobbergrunden, Anholt med Knobens
Grund og Hesselø -, der deler det i et vestligt
og et østligt Løb; i det første langs Jyllands
Kyst ligger lave, sandede Grunde og Rev,
medens det østlige Løb langs Sveriges Kyst er
opfyldt af Klipper og Skær. Desuden
vanskeliggøres Sejladsen ved heftige og uregelmæssige
Strøm- og Vindforhold, ligesom Farvandet ofte
om Vinteren belemres med Masser af Drivis.
Kattegat kræver derfor ogsaa for Sejladsens
Skyld en Del Fyr ved Kysterne og Grundene.
Men i Modsætning til Vesterhavet er Kysterne
her langt mindre ensformige og har en stor
Del Indskæringer og Fjorde, der afgiver sikre
Ankerpladser og fl. gode, om end ikke dybe
Havne. Jyllands Østkyst har i det hele, især den
sydlige Halvdel, ikke den Ensformighed, der
præger Vestkysten; thi dels findes her ikke den
stærke, stadige Strømning til at slibe Kysten,
og dels er her større Rigdom paa fastere
Jordlag og Stenrev, der ligesom danner Udenværker
mod Havets Paavirkning. Den nordlige Del af
Kysten er endnu Flyvesandskyst med Klitter,
den sydlige Halvdel er for det meste bakket og
skovbevokset. Vandet uden for Kysten er for det
meste lavt, naar undtages i Bugterne paa den
lille- ell. østjyske Halvø (Djursland) og i
Aarhusbugten. De vigtigste Indskæringer er
Aalbækbugten mellem Skagen, uden for hvilket der
ligger et Stenrev, og Hirsholmene uden for
Frederikshavn, dernæst Indløbet til Limfjorden,
Mariager Fjord (hvis inderste Del kaldes Hobro
Fjord), Randers Fjord (der gaar c. 15 km mod
S. til Grundfjord), hvorefter Kysten drejer mod
Ø. over Stævnshoved, Gjerrild Klint og Fornæs
og danner den ovenn. østjyske Halvø, paa hvis
forgrenede Sydside Bugterne Æbeltoft-, Begtrup-
og Kalø Vig (med Knebel Vig) skærer ind,
dernæst følger Aarhus Bugten og Horsens Fjord,
i hvis Indløb Øerne Hjarnø og Alrø ligger. Alle
disse Fjorde afgiver som nævnt gode Havne; de
eneste Havne lige ved Kysten af nogen Bet. er
Frederikshavn og Aarhus. I Limfjorden, der
efter Gennemskæringen af Aggertangen ikke
længere er nogen Fjord, men et Sund, ligger en Del
Øer, som Egholm, Gjøl, Øland (nu landfast),
Livø, Fur, Mors, Agerø, Jegindø og Venø. Paa
Fyns for det meste flade Nordkyst afsætter
Kattegat Odense Fjord mellem Øens nordligste
Punkt, Agernæs, og den i Fynshoved endende
Halvø Hindsholm, medens der paa Sjællands
mere bakkede Nordkyst findes Sejrø Bugt
mellem Refsnæs og Sjællands Odde (uden for
hvilken det 7-8 km lange, farlige Sjællands Rev
strækker sig) og den c. 450 km2 store Isefjord,
der efter det smalle Indløb mellem Spodsbjerg
og Korshage deler sig i den c. 40 km lange
Roskilde Fjord og Holbæk Fjord med Bramsnæs
Vig, medens den vestlige Arm, Lamme- med
Sidinge Fjord, næsten er tørlagt. Den
sydvestlige Del af Kattegat er opfyldt af Øer, saaledes
Hjelm, Samsø, Tunø, Endelave og Sejrø.

Fra Kattegat fører 3 Sunde ind til Østersøen,
Lille Bælt mellem Jylland og Fyn, Store Bælt
mellem Fyn og Sjælland og Sundet mellem
Sjælland og Sverige. Lille Bælt regnes at
begynde mellem Bjørnsknude, N. f. Vejle Fjord,
og Æbelø ved Fyn og ender mod S. mellem Als’
og Ærø’s Sydspids, medens det mod SØ.
strækker sig S. f. Fyn til en Linie mellem Ærø’s
østlige og Taasinge’s vestlige Kyst. Det begynder
saaledes med en ret antagelig Bredde, men
indsnævres snart til Middelfart Sund, der i en
Længde af c. 15 km strækker sig fra Strib til
Stenderup Hage, og som er smallest mellem
Middelfart og Snoghøj, noget over 700 m; i den
sydlige Del deles dette Sund i to Løb ved
Fænø. Senere udvides atter Lille Bælt betydelig,
saa at der mellem Aabenraa Fjord og Helnæs
paa Fyn er c. 30 km, og mellem Als og Taasinge
er Afstanden endnu større. Lille Bælt danner
mange Indskæringer baade paa jysk og fynsk
Side, paa den første Vejle- og Kolding Fjord
samt det lille Hejls Nor ell. Hejls Minde paa
Grænsen af Nørre- og Sønderjylland, paa fynsk
Side Gamborg Fjord, Føns- og Tybring Vig,
Horne Bugt inden for Helnæs og Faabjorg Fjord.
Af Øerne nævnes, foruden Fænø, Brandsø og
Baagø og S. f. Fyn af de mange smaa Øer Lyø,
Avernakø, Drejø og Skaarø. Lille Bælt er vel
dybt nok til, at endog meget store Skibe kan
besejle det, men det benyttes dog ikke meget
p. Gr. a. de mange Rev og den stride Strøm, der
især er voldsom i det bugtede Middelfart Sund
(9-25 m dybt). - Store Bælt begrænses
mod N. af en Linie mellem Fynshoved og
Refsnæs og naar mod S. til Langelands Sydspids.
Det er mere regelmæssigt i Forløb end de to
andre Sunde, idet Bredden kun skifter fra 18
til noget over 30 km; det smalleste Sted er
mellem Knudshoved paa Fyn og Halskov Odde paa
Sjælland. I øvrigt er det rigt paa Indskæringer
baade paa Fyns og Sjællands Kyster; paa den
første nævnes Kjerteminde- og Nyborg Fjord,
paa den anden Kalundborg Fjord, mellem
Halvøerne Refsnæs og Asnæs, Korsør Nor og
Skjelskør Nor. Ogsaa Vordingborg Bugt eller Søen
mellem Smaalandene, der skærer c. 45 km ind
mellem Sjælland, Møen, Falster og Lolland, maa
regnes som afsat af Store Bælt. Paa Sjælland
afsætter Vordingborg Bugt Svinø Bugt, med
Karrebæk- og Dybsø Fjord, samt Agnø Fjord
inden for Knudshoved. Af Store Bælts mange
Øer nævnes fra N. til S. Romsø, den af Rev
omgivne Sprogø, Aggersø (med den lille
Egholm) og Omø, der adskilles fra Sjælland ved
Aggersø- og Omø Sund, endelig Strynø,
Taasinge (adskilt fra Fyn ved Svendborg Sund),
Turø og den største af dem alle, Langeland,
der splitter den sydl. Del af Store Bælt i to Løb,
hvoraf det østl., Langelands Bæltet, afsætter
Nakskov- ell. Albue Fjord paa Lolland. Ogsaa
Vordingborg Bugten er rig paa Øer, saaledes Bogø,
Fæmø, Askø, Fejø, Skalsø, Raagø og Vejrø. Store
Bælt er det dybeste af de tre Sunde (25-28 m
i Sejlløbet, største Dybde 67 m) og kan besejles
af de største Krigsskibe, men Sejladsen er dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0554.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free