Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Statsforfatning og -forvaltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsamlingsfrihed, det sidste i videre Omfang end
de fleste andre Forfatninger. Uformuendes Børn
tilsiges der fri Undervisning i Folkeskolen. Til
Gengæld paalægger Grl. ogsaa alle vaabenføre
Mænd Værnepligt, en Pligt, der nærmere er
bestemt ved Værnepligtsloven af 8. Juni 1912.
Endelig fastslaar Grl, foruden disse Rettigheder
og Pligter for de enkelte Borgere ogsaa en
selvstændig Ret for Kommunerne til at styre deres
egne Anliggender, idet § 89 udtaler, at
Kommunernes Ret til under Statens Tilsyn
selvstændig at styre deres egne Anliggender ordnes
ved Lov.
IX. De fjernere Rigsdeles
Styrelse. Medens Færøerne helt hører under Grl.
og er repræsenterede paa Rigsdagen ved et
Medlem saavel i Folketinget som i Landstinget,
hvorfor ogsaa alle af den alm. Lovgivningsmagt
givne Love gælder for Færøerne, medmindre
Undtagelse derfra gøres i Loven, styres
derimod Grønland og de
dansk-vestindiske Øer som danske Kolonier og uden
at være repræsenterede paa Rigsdagen. De
grønlandske Kolonier har endnu ingen særlige
Lovgivningsorganer. Derimod findes der paa de
dansk-vestindiske Øer to Kolonialraad, der
under den danske Rigslovgivningsmagts
Overhøjhed kan give Love sammen med Kongen i
Øernes særlige Forhold under Navn af
Anordninger, ligesom ogsaa den over Øerne ansatte
Guvernør i paatrængende Tilfælde kan udstede
foreløbige Love, se Dansk-vestindiske
Øer. Endelig har Island, der heller ikke er
repræsenteret paa Rigsdagen, i alle Anliggender,
der efter L. 2. Jan. 1871 om Islands
forfatningsmæssige Stilling i Riget § 3 er Islands
særlige Anliggender, sin egen Lovgivning og
Forvaltning, saaledes at den lovgivende Magt er
hos Kongen og Altinget i Forening, den
udøvende Magt hos Kongen, der udøver den gennem
Islands Minister, og den dømmende Magt hos
Domstolene, hvis øverste Instans dog
vedblivende er Højesteret. Ang. det nærmere om Islands
særlige Forfatning, der er ordnet ved
Forfatningsloven af 5. Jan. 1874, saaledes som den er
ændret, saavel ved Forfatningsloven af 3. Oktbr
1903 som ved den nylig stadfæstede
Forfatningslov af 19. Juni 1915, se Island.
B. Statsforvaltning. I.
Centralforvaltningen, I Spidsen for Rigets
Forvaltning staar Kongen med Ministrene som de
ansvarlige Ledere. Foruden at raade Kongen i
Statsraadet og repræsentere Regeringen over
for Rigsdagen, bestyrer hver Minister som Regel
tillige en ham særlig underlagt Gren af
Administrationen, for hvis Ledelse han er ansvarlig.
Kun undtagelsesvis har der været Ministre,
som ikke har været Fagministre (Ministre uden
Portefeuille); derimod kan en Minister
midlertidigt ell. stadigt bestyre fl. Ministerier.
Saaledes er navnlig een Mand, Forsvarsministeren,
Leder af saavel Krigs- som Marineministeriet.
Ministeriernes Antal er f. T. (1916), naar Islands
Ministerium medregnes, 13, nemlig:
1) Konsejlspræsidiet
(Statsministeriet), hvorunder hører Ordningen af
Forfatningsforholdene, Foranstaltninger vedrørende
Kongen og Aarpenge til Kongehuset, Ministrenes
Udnævnelse og Afskedigelse, de Rigsdagen
vedrørende alm. Anliggender.
2) Udenrigsministeriet, hvorunder
alle udenrigske Spørgsmaal, Danmarks
diplomatiske Repræsentation i Udlandet og
Konsulatvæsenet. - Gesandter har Danmark f. T.
hos alle Stormagter samt i Norge, Sverige,
Belgien og Tyrkiet, hvorhos enkelte af Gesandterne
tillige er akkrediterede i fl. andre Lande.
3) Krigsministeriet, hvorunder
Forsvarsvæsenet til Lands med Undtagelse af
Udskrivningsvæsenet.
4) Marineministeriet, derunder
Forsvarsvæsenet til Vands, ligeledes med
Undtagelse af Udskrivningsvæsenet, Lods-, Fyr-, Vager-
og Redningsvæsenet, Fiskeriinspektionen,
Søkortarkivet og meteor. Institut.
5) Finansministeriet, hvorunder
Statsbudgettet og Statsregnskabet, Statskassen,
Statsaktiverne og Statsgælden,
Statslivsforsikringsanstalten, Pensions- og Invalidevæsenet,
det statistiske Departement, Møntvæsenet,
Skattevæsenet, Centralbestyrelsen for de
dansk-vestindiske Øer samt hele den administrative
Revision.
6) Justitsministeriet, hvorunder den
civile og kriminelle Retspleje, Politi- og
Fængselsvæsen, Overformynderiet, Tilsyn med
Plejebørn, Familie- og Arveretssager,
Strandingsvæsenet, Bygnings-, Brand- og Sundhedsvæsenet
samt Lenskontrollen og færøiske Sager med
Undtagelse af Kirke- og Skolesager.
7) Indenrigsministeriet; herunder
er Kommunal- og Fattigvæsen, Valgene til
Rigsdagen, Arbejderforhold, Ulykkesforsikring,
Sygekasser, Livsforsikringsselskaber, Skytteforeninger,
Indkvarterings- og Udskrivningsvæsenet,
Indfødsret samt Styrelsen af Kolonierne i
Grønland, der dog til Dels ogsaa henhører under
Kirkeministeriet.
8) Handelsministeriet, herunder
Handel og Søfart, Haandværk og Industri,
Bank- og Sparekassevæsen, Næringssager,
Patentvæsen og Navigationsundervisning.
9) Ministeriet for offentlige
Arbejder. Herunder Vandbygnings-, Dige- og
Vejvæsen, Post-, Telegraf- og Telefonvæsen samt
Jernbanevæsenet.
10) Landbrugsministeriet; herunder
Landvæsen og Landbrug, Vandløbsvæsen,
Landbohøjskolen, Dyrlægevæsenet, Skovvæsen, Jagt
og Fiskeri, Matrikulvæsenet og Statens
Domæner.
11) Undervisningsministeriet.
Herunder hele Skolevæsenet, Univ. og de andre
højere Læreanstalter, Statsbibliotekerne og
Rigsarkivet, det kgl. Teater, Kunstakademiet og
Kunstsamlingerne samt Rigshospitalet.
12) Kirkeministeriet. Herunder
Kirkevæsenet.
13) Islands Ministerium i Reykjavik
med et Kontor i Kbhvn, hvorunder alle Sager
vedrørende Island.
Ethvert af Ministerierne bestaar af et ell.
oftest fl. Departementer med en
Departementschef i Spidsen, der dels selv paa egen Haand
kan afgøre de indkomne Sager, dels refererer
dem for vedk. Minister, der atter enten selv kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
