Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Statsforfatning og -forvaltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afgøre dem paa egen Haand (ad mandatum)
ell. forelægger dem for Kongen i Statsraadet
ell. uden for dette (gennem Kongens
Kabinetssekretær). For Krigsministeriets og
Marineministeriets Vedk. findes tillige en særlig for hele
Ministeriet fælles Direktør som sagkyndig
Medhjælper for Ministeren, og i Spidsen for visse
særligt omfattende Grene af Administrationen
(Skatte-, Post- og Jernbanevæsenet) er ansat
særlige Generaldirektører med en noget større
Myndighed end alm. Departementschefer. De
enkelte Departementer er atter - bortset fra
Konsejlspræsidiet - delte i forsk. Kontorer
under en Chef med det fornødne Antal
Fuldmægtige og Assistenter.
II. Lokalforvaltningen. 1) De alm.
Øvrighedsmyndigheder. Disse bestaar
dels af en Melleminstans, Overøvrigheden, dels
af den lokale Øvrighed i første Instans, den
alm. Underøvrighed. Der findes 18
Overøvrighedskredse, Amter, i Kongeriget og eet paa
Færøerne, hvortil kommer Byen Kbhvn, der
staar uden for denne Inddeling, idet dens
Magistrat, der paa een Gang er Over- og
Underøvrighed, staar direkte under Centralregeringen. I
Spidsen for hvert Amt staar en Amtmand.
En af Amtmændene i hvert Stift
(Bispedømme) er tillige Stiftamtmand og udgør der i
Forening med Bispen den højere gejstlige
Øvrighed. I Kbhvn varetager Overpræsidenten
Overøvrighedens Hverv, men dog i mere
indskrænket Omfang end uden for Hovedstaden.
Amtmanden har det alm. lokale Tilsyn med
Forvaltningen inden for hele Amtet, for saa
vidt dette ikke udøves direkte af
Centralmyndighederne. Han har deriblandt ogsaa at føre
Tilsyn med Underretterne og Politiet og at
rejse Tiltale i Straffesager, men denne sidste
Myndighed vil dog falde bort, naar ved den ny
Retsplejelovs Indførelse en særlig
Anklagemyndighed indføres. Amtmanden er tillige Formand
i Amtsraadet, hvoraf der er eet i hvert Amt, dog
saaledes at Kbhvn’s, Odense og Aarhus Amter
hvert bestaar af to Amtsraadskredse. Under
Overøvrighedskredsene er der f. T., i forsk.
Antal for hver af disse, i alt 130
Underøvrighedskredse, hvilke falder sammen med
Underretskredsene, idet endnu den alm.
Underretsdommer tillige er Politimester og Underøvrighed.
Heri vil der dog ske en gennemgribende
Ændring ved den ny Retsplejelovs Ikrafttræden,
idet Forvaltningen da vil blive adskilt fra
Retsplejen og derfor alene de ny - 65 -
Politimestre vil blive Underøvrighed. Til Medhjælp
har den lokale Underøvrighed dels det
kommunale Politi, hvor det findes, dels - paa
Landet - Sognefogeder, hvis Hverv er et
borgerligt Ombud. Paa Færøerne er Landsfogeden
Underøvrighed; han bistaas af Sysselmænd.
2) De særlige
Forvaltningsmyndigheder. Foruden de alm.
Øvrighedsmyndigheder, der i Alm. har at drage Omsorg for,
at Lovene overholdes, findes der særlige
Forvaltnings- ell. Øvrighedsmyndigheder, der m. H. t.
særlige Grene af Forvaltningen fører dette
Tilsyn. I gejstlig Henseende deles Landet
saaledes i 7 Stifter ell. Bispedømmer, hvert under
en Stiftamtmand og Biskop (Stiftsøvrighed),
omfattende 83 Provstier, og under disse et stort
Antal Sognekald, Valgmenigheder og danske
Menigheder i Udlandet. Næsten i hvert Sogn
findes der tillige et Menighedsraad, oprettet i
H. t. L. 10. Maj 1912. M. H. t.
Sundhedsplejen er den øverste Tilsynsmyndighed
under Justitsministeren hos
Sundhedsstyrelsen, bestaaende af Lægeraadet og
Apotekerraadet med sagkyndige Konsulenter, samt hos
et Retslægeraad, ligeledes med sagkyndig
Bistand. Under disse Myndigheder staar 21
Amtslæger, en i hver Amtsraadskreds, og under dem
Kredslæger i et saadant Antal, at Lægekredsene
saa vidt muligt svarer til en ell. fl. Retskredse.
I Kbhvn findes en Stadslæge og Vicestadslæge
foruden et Antal Kredslæger og Kommunelæger.
M. H. t. Udskrivningsvæsenet er
Riget delt i 6 Udskrivningskredse, hvoraf
Landsdelene Ø. f. Store Bælt udgør 2, Landsdelene
V. f. Store Bælt 3 og Bornholm 1 Kreds, hver
under en Udskrivningschef. Disse Kredse er
atter delte i Lægdsforstanderskaber - som Regel
forestaaede af vedk. Politimester - og disse
atter i Lægder under en Lægdsmand, der
besørger de Værnepligtiges Indførelse i Rullerne.
I milit. Henseende er Landet delt i 2
Generalkommandokredse, en Ø. og en V. f. Store Bælt.
I fiskal Henseende er Landet til Ansættelse af
Indkomst- og Formueskat til Staten inddelt i et
større Antal Skattekredse med Skatteraad, hvis
Ansættelse kan paaankes til
Landsoverskatteraadet, og til Ansættelse af Ejendomsskyld i
Skyldkredse med Vurderingsraad, hvis
Vurderinger kan paaankes til Overskyldraadet;
m. H. t. Oppebørslen af de direkte Skatter i
25 Amtsstuekredse (med 6 Filialer), hver
forestaaede af en Amtsforvalter, som opkræver
Skatterne og besørger de offentlige Ind- og
Udbetalinger. For Toldoppebørselen findes 3
Overtoldinspektorater; det første omfattende
Hovedstaden, det andet Østifterne og det tredie
Jylland, de to sidste med et stort Antal Toldsteder
under sig. Statsskovene er delte i 24
Skovdistrikter, hvert med en Skovrider i Spidsen under
Kontrol af et under Landbrugsministeriet
hørende Direktorat for Statsskovbruget. Endelig
kan nævnes, at Landet m. H. t. Tilsynet med
Fabrikker, Dampkedler og Bagerier er inddelt
i 18 Kredse, hver med en Fabriksinspektør,
under Direktoratet for Arbejds- og
Fabriktilsynet, samt at der til at føre Tilsyn med
forbryderske og forsømte Børn er oprettet
Værgeraad i alle Kommuner under Kontrol af et
Overværgeraad i Kbhvn.
III. Embedsmændenes alm.
Retsstilling m. m. De allerfleste af de foran
nævnte Forvaltningsmyndigheder beklædes af faste
Statsembedsmænd, d. e. Mænd, der frivilligt og
varigt er traadte i Statens Tjeneste og derfor
ogsaa som Regel lønnes af Staten. Sædvanligt
sondres der inden for dem mellem de egl.
Embedsmænd og de blotte Bestillingsmænd, idet
man ved de første særlig forstaar dem, der
har at udfolde en mere selvstændig Virksomhed
i Modsætning til de mere underordnede
Medhjælpere, men Grænsen er ikke skarp, og nyere
Love betegner dem derfor ofte under eet som
Tjenestemænd. Sædvanligt udnævnes de egl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
