Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 596 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Haandværk og Industri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Elektricitetsværker ell. store Stærkstrømsanlæg spænder
deres Ledninger ud over Landet. De forsk. Arter
af Kraftmaskiner fremgaar af flg.:

	1906		1914
	Antal	HK	Antal	HK
Damp	4212	91300	3952	135400
Olie	1132	7700	3657	36000
Elektricitet	1787	5000	14789	44300
Gas	1484	9300	1307	14800

Næringsloven af 1857, der gjorde en brat Ende
paa den gl. Lavsordning, er endnu det
Grundlag, hvorpaa Haandværk og
Industri næringsretlig set hviler; men
mange andre vigtige Love er siden den Tid
komne til, som direkte ell. indirekte har berørt
disse Erhverv; til dem af mere indirekte Bet.
kan henregnes Love om Omsætnings- ell. alm.
civilretlige Forhold, Firmaloven af 1889,
Meterloven af 1907, Bogføringsloven af 1912 m. fl.
Mere direkte Henblik paa Industri og
Haandværk tager forsk. Love til Beskyttelse af ell.
Kontrol med Produktionen: Varemærkeloven
af 1890, Patentloven af 1894, hvortil knytter sig
senere Love om Beskyttelse af Mønstre m. v.
Til Værn for Køberen gælder Love om
Undersøgelse af Levnedsmidler, om
Margarineproduktion, hvorimod Kontrollen med Spiritus-, Øl- og
Cigaretproduktionen udelukkende har fiskale
Hensyn. Af væsentlig Bet. for Industriens
Vilkaar vil altid Landets Toldpolitik være; den
nugældende L. af 1908, der skal revideres 1917,
yder en gennemgaaende ret moderat Beskyttelse
for Industriprodukter, samtidig med at den
giver Toldfrihed for alle vigtigere Raastoffer og
saadanne Hjælpestoffer, der ikke fremstilles
herhjemme; dette Grundlag vil næppe blive
væsentlig fraveget, men toldteknisk forbedret ved
den kommende Revision; bl. ubeskyttede
Industrier kan nævnes Margarine-, Cementfabrikker
og Mølleri.

Den Revolution, som det gl. Haandværks
Fortrængen af den moderne Industri,
Maskinteknikken og Kapitalismen, maatte foraarsage i
Medhjælperklassens Stilling, har affødt en
Arbejderbeskyttelseslovgivning (Bd
I, S. 935 ff.), der her i D. forholdsvis tidlig
har naaet en betydningsfuld Udvikling. De
vigtigste herhenhørende Bestemmelser er samlede
i Fabrikloven af 1913 og i
Ulykkesforsikringsloven, der antagelig i en nær Fremtid vil
foreligge i en revideret Skikkelse; de andre Love
(om Sygekasser, Arbejdsløshed,
Arbejdsanvisning o. s. v.) griber ikke direkte ind i ell.
lægger Byrder paa Haandværk og Industris
erhvervsmæssige Stilling, hvorfor de ikke skal
omtales her.

Lavsordningens Ophævelse betød ganske vist
ikke Ophævelsen af alle Lav, men disse blev nu
nærmest en Slags gensidige
Understøttelsesforeninger for Fagets Mestre, og det blev enhvers
Sag, om han vilde slutte sig til Lavet.
Udviklingen gennem 1860’erne og 1870’erne kan
nærmest betegnes som en Ophævelse af alle faste
Rammer for Haandværks og Industris
Organisationer, men derefter fulgte en
Nydannelse af Sammenslutninger, der svarede
til den moderne Industris Krav. I 1880’erne og
1890’erne kom Fagforeningerne op, der i Løbet
af en forholdsvis kort Aarrække fik alm.
Tilslutning hos Haandværkets og Industriens
Arbejdere, først de faglærte og siden de
ufaglærte, men herved blev ogsaa Arbejdsgiverne
tvungne ind paa Sammenslutningens Vej, og 1899
kom det til den store Styrkeprøve, s. A. som en
Række Mesterforeninger havde sluttet sig
sammen i »Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening«,
medens den tilsvarende Arbejderforening »De
samvirkende Fagforbund« havde bestaaet siden
1898. Lockouten afsluttedes med
Septemberforliget af 1899, der siden har været
Grundloven i Forholdet mellem de to Parter. Nu
(1915) omfatter Arbejdsgiverforeningen 133
Organisationer med henved 9000 Medlemmer og
desuden henved 100 Enkeltvirksomheder; de
samvirkende Fagforbund omfatter c. 1300
enkelte Afdelinger ell. Fagforeninger, der igen
er sluttede sammen i Fagforbund med henved
120000 Medlemmer; uden for »De Samvirkende«
staar c. 500 Afdelinger med c. 40000 Mand; det
maa dog erindres, at ikke alle disse Arbejdere
tilhører Industri ell. Haandværk. Medens
Arbejdsgiverforeningen har til Opgave at varetage
Forholdet til Arbejderne, er
»Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk«, der
1879 oprettedes ved Tilslutning fra et stort
Antal lokale Borger-, Haandværker- og
Industriforeninger, nærmest virkende i Forhold til
Lovgivningsmagten og Regeringen, som Konsulent
for sine Medlemmer o. s. v. De samme Opgaver
- men væsentligst for Storindustrien -
varetages af det 1910 oprettede »Industriraad«, der
har nær Tilknytning til Industriforeningen i
Kbhvn; denne har dels mere selskabelige
Formaal, dels virker den ved Undervisning,
Udstillinger o. s. v. Af andre større Foreninger,
men med mere specielle Opgaver, kan
fremhæves »Dansk Arbejde«, hvis Program er
udtrykt i dens Navn (stiftet 1908).

Endelig skal nævnes, at Haandværk og Industri,
der kun har opnaaet meget sparsomme direkte
Tilskud fra det Offentlige, faar Støtte
herfra til den tekn. Undervisning, idet Staten
dels har oprettet Polyteknisk Læreanstalt og
yder c. 400000 Kr aarlig til Driften af den,
hvorfra der aarlig udgaar c. 100 Ingeniører, dels yder
Tilskud til Bygningen af tekn. Skoler omkr. i
Landet; af disse er der nu henved 200 med
henved 20000 Elever (heraf 3000 i Kbhvn). Til
videre faglig Uddannelse, især af Haandværkets
og den lille Industris Personel, er oprettet
Teknologisk Institut, der nu faar sin egen Bygning
i Kbhvn, hvortil ogsaa forsk. andre tekniske
Fagskoler vil blive henflyttede. (Litt.:
Falbe-Hansen og Scharling, »D.’s Statistik«,
II, S. 439 ff. [Kbhvn 1887]; Warming, »D.’s
Statistik« [Kbhvn 1913]; Rawert,
»Kongeriget D.’s industrielle Forhold« [Kbhvn 1850];
C. Nyrop, »Vor Haandværkerstands Hist. før
1857« [Kbhvn 1914] foruden en Række andre
Værker af samme Forf. om dansk Haandværk
og Industri, Tabelværker om de 3
Industritællinger 1897, 1906 og 1913 [D.’s Statistik. Stat.
Tabelværk, 5. Rk., Litra A Nr 1, 7 og 12];
»Dansk Industriberetning«, udg. af
Industriforeningen i Kbhvn 1906 og flg. Aar).
J. D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>