Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kirkelige Forhold, Undervisningsvæsen m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirkelige Forhold, Undervisningsvæsen m. m.
»Den Religion skal i Kongens Riger og Lande
aleene tilstædis, som overeens kommer med den
Hellige Bibelske Skrift, det Apostoliske,
Nicæniske og Athanasii Symbolis, og den
Uforandrede Aar 1530 overgiven Augsburgiske Bekiendelse,
og Lutheri liden Catechismo«. Saaledes bestemte
Danske Lov (2-1) den danske Kirkes
Grundkarakter. Grundloven af 1849 indfører
Religionsfrihed, dog maa »intet læres ell. foretages, som
strider mod Sædeligheden ell. den offentlige
Orden«, og »ingen kan p. Gr. a. sin Trosbekendelse
berøves Adgang til den fulde Nydelse af
borgerlige og politiske Rettigheder ell. unddrage sig
Opfyldelsen af nogen alm. Borgerpligt«.
Grundloven af 1849 bestemmer imidlertid tillige: »Den
evangelisk-lutherske Kirke er den danske
Folkekirke og understøttes som saadan af Staten«,
og »Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov«.
Disse Grundlovsbestemmelser gik uforandrede
over i Grundloven af 1915. Danmark har 3 Slags
religiøse Samfund, nemlig Folkekirken, dernæst
de »anerkendte Trossamfund«, hvis Præsters
kirkelige Handlinger har borgerlig Gyldighed,
og endelig de »ikke anerkendte Trossamfund«.
1911 stod dog kun 1 1/2 % af hele Befolkningen
uden for Folkekirken; inden for denne stod
2715187, uden for den stod 1142 Reformerte,
192 Anglikanere, 4284 Metodister, 2778
Irvingianere, 5664 Baptister, 65 Kvækere, 1282
Adventister, 147 Unitarer, 9821 rom. Katolikker, 256
gr. Katolikker, 5164 Jøder, 797 Mormoner og
c. 2000 tilhørende andre mindre Samfund. Uden
for Trossamfundene stod 8151.
Riget er fra gl Tid delt i 7 Stifter, der styres
af Biskopper. Under Kirkeministeren er de
Kirkens øverste Tilsynshavende, idet Biskoppen,
dels alene, dels i visse Tilfælde i Forening med
Stiftamtmanden, udgør den højeste gejstlige
Øvrighed, Stiftsøvrigheden. Der er stærke Ønsker
fremme om at dele det folkerige Sjællands Stift.
Sjællands Biskop anerkendes fra gl Tid som den
danske Kirkes Primas; det er ham, der
ordinerer de andre Biskopper. Hvert Stift er
inddelt i Provstier, der forestaas af en Provst, som
selv tillige er Sognepræst og fører det specielle
Tilsyn med Provstiets Præster og kirkelige
Forhold. Under hvert Provsti findes igen
Pastoraterne, hvert især omfattende eet, hyppig to,
sjældnere fl. Sogne. Sognet danner saaledes
Grundledet i Menighedens Organisation under
Folkekirken. Meilem Menighedens Medlemmer
og Sognepræsten bestaar det saakaldte
Sognebaand; det er bl. a. Sognepræsternes Ret og
Pligt at udføre de forefaldende kirkelige
Forretninger. Ved L. af 4. Apr. 1855 har
Menighedens Medlemmer imidlertid faaet Adgang til
at løse Sognebaand og slutte sig til en anden
Præst end Sognets, og ved L. af 15. Maj 1868
er der yderligere aabnet Menighedsmedlemmer
Adgang til at danne Valgmenigheder.
Grundlovens Løfte om en Kirkeforfatning er
kun delvis indfriet. Indtil 1903 var baade de
lokale Menigheder og Kirken som Helhed uden
nogen virkelig Repræsentation, og alle Kirkens
Gejstlige udnævntes af Kongen paa Ministeriets
Indstilling. 1903 indførtes imidlertid en
Repræsentation for hver lokal Menighed, nemlig et
Menighedsraad, bestaaende af Sognepræsten og
et vist Antal læge Mænd og Kvinder, valgte af
Menigheden. Menighedsraadet, der først var en
foreløbig, men senere blev en fast Institution,
har faaet sin Hovedbetydning ved at medvirke
i Præstevalget. Raadet indstiller 3 Kandidater,
mellem hvilke Ministeriet vælger; indstilles en
Kandidat enstemmigt, udnævnes han.
Menighedsraadet bestyrer og uddeler Indholdet af
Kirkens Blok og Bøsser og tager Beslutning
om forsk. mindre betydningsfulde Forhold
vedrørende Kirkens Brug, Sognedeling, Lærebøger
o. desl. Samtidig med, at Menighedsraadene
1903 indførtes, vedtoges en Lov om et kirkeligt
Udvalg. Denne Lov bestemte, at et Udvalg
skulde nedsættes, først og fremmest for »at afgive
Betænkning over og gøre Forslag til de
Bestemmelser, som anses fornødne til
Gennemførelsen af den i Grundloven foreskrevne
Ordning af Kirkens Forfatning«, derunder
Præstevalg, men dernæst ogsaa for at drøfte andre
kirkelige Problemer. I Udvalget indtraadte 4
Medlemmer, valgte af Ministeriet, 4 Biskopper,
8 andre Gejstlige, valgte af samtlige Landets
Gejstlige (undtagen Biskopperne), 1 teol. og 1
jur. Prof., 18 Lægmænd, valgte ved middelbare
Valg af Menighedsraadene og 1 Medlem fra
Færøerne. Til Formand valgte Ministeren Biskop
Skat Rørdam. Udvalget, hvis Forhandlinger
offentliggjordes, havde 7 Samlinger i Tidsrummet
fra 31. Maj 1904 til 12. Oktbr 1907, da det
sluttede sine Møder. Alle Møderne holdtes i
Helligaandshuset i Kbhvn. 2/3 af Udvalgets
Medlemmer, nemlig 24, samledes om et
Forfatningsforslag, og kun 9, indbyrdes meget afvigende i
Anskuelser, stemte imod; 2 stemte ikke, og 1
var fraværende. Dette Flertalsforslag fastholder
Nødvendigheden af at bevare Menighedsraadene,
men ønsker tillige et Kirkeraad som fælles
Organ for Menighedsraadene. Disse sidste faar
anvist saa temmelig de samme Opgaver som i
Loven 1903 og deltager desuden i Valget af
Kirkeraadet, hvis Sammensætning ogsaa i alt
væsentligt svarer til det kirkelige Udvalgs. Det
skal have 39 Medlemmer. Kirkeraadets Opgaver
er flg.: Raadets Betænkning indhentes, forinden
Lovforslag om kirkelige Anliggender forelægges
Rigsdagen, og forinden Anordninger i kirkelige
Sager udstedes; det tager Del i Styrelsen af
Kirkens Midler, og det er endelig berettiget til
at indgive Andragender om kirkelige
Anliggender til Regering og Rigsdag. Ingen ny
Anordning i rent indre kirkelige Anliggender maa
udstedes, naar Kirkeraadet modsætter sig
samme. Regering og Rigsdag har imidlertid endnu
ikke stillet Forslag om Indførelsen af et
Kirkeraad. Udvalget gjorde endvidere Udkast til Love
om Besættelse af Præste-, Provste- og
Bispeembeder og Behandling af folkekirkelige
Retssager, det udtalte sig om borgerlig Begravelse,
Forholdet til Dissenterne, Grl.’s § 77,
Ophævelsen af Højtidsoffer og Accidenser, Kirkernes
Bestyrelse, Konfirmationen, det kbhvn’ske
Kirkefond, Ligbrændingen, Præsternes Lønning,
Naadensaaret, Nadverskikkene, Præsternes
Uddannelse, Sjællands Stifts Deling, Sognebøgerne,
Stiftsmidlernes Administration, Synet over
Kirker og Kirkegaarde, Ændringer i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
