Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kirkelige Forhold, Undervisningsvæsen m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valgmenighedsloven, borgerligt Ægteskab og endnu flere
Sager. Adskillige af disse Udkast er senere tagne
op af Regeringen.
De kirkelige Retninger falder i det
væsentlige i 3 Hovedgrupper: Den højkirkelige
ell. Centrum, den grundtvigianske og den
indremissionske. Det er dog gennemgaaende kun paa
Landet, man finder dem klart udprægede. I
Byerne og navnlig i Kbhvn udviskes Forskellene
ofte, og i den unge Slægt danner der sig ny
Synspunkter. Størst indbyrdes Forskel er der
mellem Grundtvigianerne, men dog stiftede disse
en fælles Forening 1898, »Kirkeligt Samfund af
1898« og indviede 1908 som Samlingssted
»Grundtvigs Hus« i Studiestræde i Kbhvn.
Ogsaa Centrum er i de senere Aar begyndt at
samle sine Meningsfæller bl. Præster og
Lægfolk. Indre Mission har imidlertid stadig det
kraftigste Sammenhold. Fra den
grundtvigianske Retning er udgaaet en mægtig
Højskolebevægelse, der har hævet Landbefolkningen
aandeligt, religiøst og nationalt. Ogsaa Indre
Mission opretter nu Højskoler. Bl. den yngre
Slægts Teologer er en ny, mere liberal Retning,
paavirket af den liberale Teologi i Tyskland,
ved at komme frem, medens der i det praktiske
Kirkeliv har vist sig adskillig eng. Paavirkning.
I Hovedstaden er der saaledes i de senere Aar
holdt stærkt besøgte Vækkelsesmøder. Der viser
sig mellem de gl. Retninger større og større
Tilbøjelighed til at mødes i praktisk Samarbejde.
De sidste Aar har vist en stadig voksende
Spænding mellem liberal Teologi og radikalt
Kirkesyn paa den ene Side og positiv Teologi
og konfessionelt Kirkesyn paa den anden. Til
Forsvar for sidstnævnte stiftedes 1911 »Kirkeligt
Forbund af 1911«. Et Udslag af Divergenserne
er Arboe Rasmussen’s Sag. Arboe Rasmussen
gjorde sig som Sognepræst i Folkekirken til
Talsmand for liberale, nærmest unitariske
Anskuelser. Hans Optræden førte til en kirkelig
Retssag, om hvilken der stod stort Gny.
Højesteret frikendte ham 1916 uden at afgøre
Sagens principielle Spørgsmaal, og da den
radikale Regering samtidig opstillede et
Kirkeprogram med Ritualfrihed og Afskaffelse af
Præsteløftet, er der begyndt en Kirkekamp, under
hvilken der fra fl. Sider kræves Kirkens
Adskillelse fra Staten.
Det frivillige kirkelige Arbejde har i
den sidste Menneskealder taget stærkt Opsving.
Nogle Hovedgrene af det skal nævnes:
Kjøbenhavns Kirkesag er Arbejdet
for at skaffe Kbhvn de fornødne Kirker og
kirkelige Embedsmænd. Dette Arbejde er taget op
med en mægtig Energi af det kbhvn’ske
Kirkefond, som imidlertid har fundet god
Støtte i »Foreningen til Opførelse af smaa
Kirker« og i Lokalkomiteer inden for fl. Sogne.
Kirkefondet, hvis første Sekretær var Præsten
Julius Friis Hansen, har udført Hovedarbejdet
og har forstaaet at gøre Bet. af Kirkesagen klar
hele Landet over, saaledes at der er skabt en
alm. Bevægelse i de fleste, af Landets kirkelige
Kredse for at støtte Kirkesagen i Kbhvn
aandeligt og økonomisk. Opgaven blev fra første Færd
stillet saaledes af Kirkefondet, at man skulde
arbejde hen mod Dannelsen af Sogne paa ikke
over 10000 Indb., hvert Sogn med een Kirke og
to Præster. Resultatet af Arbejdet for Kirkesagen,
der uden Sammenligning kan kaldes det
betydningsfuldeste kirkelige Fænomen i D. i den sidste
Menneskealder, og som helt har været baaret
af Frivillighedsprincippet, er da blevet, at
medens Kbhvn-Frederiksberg 1890 havde c. 382000
Indb. med 18 Kirker og 49 Præster, havde det
1915 c. 590000 Indb. med 49 Kirker og 115
Præster. Kirkefondets Status pr 31. Decbr 1914
udviste Aktiver, derunder 19 Kirkebygninger,
til et Beløb af 2761480 Kr. Flere af
Kirkefondets Kirker er selvunderholdende, ɔ:
Menigheden udreder alt fornødent til Lønning af
Embedsmændene, som af offentlige Midler
gennemgaaende kun modtager de saakaldte
Præstepenge, og til Kirkens Drift, foruden at disse
Menigheder gennemgaaende har udfoldet
betydelig Virksomhed paa praktiske Omraader og
indsamlet betydelige Beløb ogsaa til andre
kirkelige Formaal. Det sædvanlige er dog, at
den lokale Menighed og Kirkefondet i Forening
udreder de nødvendige Beløb. Kirkefondet ejer
sine Kirker, men overlader Brugsretten til
Folkekirken, dog paa den Maade, at Fondet i
Tilfælde af Konflikt altid vil kunne have
Brugsret til den halve Kirke.
Menighedsplejen er gaaet betydelig
frem i de senere Aar, navnlig i Kbhvn og i de
andre større Købstæder. 1914 var der i Kbhvn
med Frederiksberg og Hellerup 60
Menighedsplejer med c. 800 frivillige Hjælpere og c. 70
faguddannede, medens den samlede aarlige
Indtægt for disse 60 Menighedsplejer beløb sig til
c. 360000 Kr. 1. Oktbr 1902 sluttede en Del af
de kbhvn’ske Menighedsplejer sig sammen til et
Forbund, de samvirkende
Menighedsplejer, og dette Forbund, som nu omfatter
alle Byens Menighedsplejer paa een nær, har
været til Styrkelse og Fremgang for
Menighedsplejesagen. Forbundets fælles Interesser
varetages af et Udvalg, der dels arbejder for i al
Alm. at fremme Sagen, dels søger at hjælpe ved
at dueliggøre de mange Hjælpere, dels
indsamler Gaver og dels sætter ny Foretagender i
Gang som Menighedskort, paabegyndt
1902, ved hvilke en Fattig hjælpes gennem
Henvisning til sin lokale Menighedspleje, Gamles
Landophold (1906), som i Sommertiden
sender Gamle ud paa Landet, dels til
Privatfamilier, dels ved Skovture, og
Børneplejestationer (1908), som giver diegivende
Mødre med sunde Børn gratis Lægetilsyn og
materiel Støtte for derved at hjælpe det spæde
Barn over dets første, kritiske Leveaar.
Den danske Diakonissestiftelse
havde 1915 i alt 335 Søstre og udfoldede en
stor filantropisk Virksomhed, dels paa sit eget
Sygehus og sine egne Anstalter og Hjem, dels
ved at overlade andre Institutioner sine
Diakonisser. Navnlig i Menighedspleje arbejder
mange Søstre. Det yngre Diakonissehus, Skt
Lukasstiftelsen, havde 1915 i alt 70
Søstre og ligeledes en betydelig filantropisk
Virksomhed. Stefansforeningen
oprettede 1912 en Diakonskole i Kbhvn.
Kirkelig Forening for indre
Mission i D. havde 1913 i alt 172 Missionærer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
