Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Renhed i Følelsen endnu den Dag i Dag er
uovertrufne, og som allerede nu fra Samlernes Side
er Genstand for en Efterspørgsel, der næppe
vil blive ringere i Fremtiden.
Den nationale Bevægelse ytrede sig tidligst
i Malerkunsten. Den fantasifulde og
kundskabsrige Høyen opstillede det Maal at hæve
Nordens gl. Nationalskat af Myter og Sagn paa
kunstnerisk Vis. Med en let og kæk illustrativ
Fantasi gjorde Lorenz Frølich Forsøg
paa at fremstille Nordens Guder, men kunde
ikke ganske fyldestgøre Høyen’s og hans Skoles
Krav til kunstnerisk Studium. Saa gjorde
Const. Hansen lærdere og grundigere
Forsøg i samme Retning, men de fandt i det hele
mindre Genklang hos Publikum. Senere
forsøgte L. A. Schou og Holger Roed (der
begge døde som unge Mænd) sig paa lgn.
Emner, atter i friere fantastisk Opfattelse; men
man kom aldrig rigtig nogen Vej i denne
Retning, dertil var den fremherskende
Eckersberg’ske Skole for realistisk, den stækkede
Fantasiens Vinger med Kritik. Høyen’s Tanke
havde egl. været den, at man skulde søge den
nordiske Folkestammes opr. Grundtræk i den
levende Samtid, især i Folkets lavere, af den
moderne Civilisation mere uberørte Lag, bl.
Bønder og Fiskere. Det var den samme, i
Grunden rent æstetiske Betragtning, som ogsaa
i Forfatningen af 1849 fik saa betydelige
politiske Resultater; de lærde Folk i Kbhvn saa
med en vis æstetisk Beundring hen til
Landalmuen og betragtede den som den rette
Indehaver af Foldets gl. Urkraft; man malede den
og digtede om den og løftede den i Højsædet i
politisk Henseende, medens kun saare faa
havde rigtig reelt Kendskab til den. For
Malerkunsten blev Beskuelsen af Bøndernes Liv i
Virkeligheden næsten slet ikke nogen Overgang
til Fremstillingen af Guder og Helte; paa god
dansk Vis befandt man sig bedst paa det jævne
og malede Folkelivsbilleder efter Virkeligheden;
Kunsten blev for lang Tid en god Bondeven.
Men i denne Folkelivsskildring fornemmer man
for det meste meget tydelig Modsætningen
mellem den kbhvnsk dannede Kunstner og det
Bondeliv, som han maler. Kunstneren medfører
udefra, fra Akademi, Selskabsliv og Teater, endog
udenlands fra, især fra Italien, en hel Del
Begreber om Menneskene, deres Indre og Ydre,
som ikke saa ganske passer til de danske
Bønder; det er forholdsvis sjældent, at han naar
helt til Bunds i sand Opfattelse af
Virkeligheden, om end hans Billede for Resten kan
være meget stemningsfuldt og elskværdigt.
Enkelte Kunstnere, som dengang ikke længere var
unge, sluttede sig straks til denne Bevægelse,
fremfor alle J. V. Sonne, der frembragte en
Mængde originale og stemningsfulde, poetisk
følte og naivt malede Billeder især af
nordsjællandske Scener. Desuden malede baade han og
N. Simonsen populære Billeder af de
slesvigske Krige; i Henseende til kunstnerisk
Sandhed og Ejendommelighed har Sonne’s Billeder
Fortrinnet for Simonsen’s. Bl. de dengang Unge
udmærkede sig især tre, omtr. jævnaldrende
Folkelivsmalere. Sjællænderen F.
Vermehren malede temmelig smaa Billeder, mest kun
med en enkelt ell. et Par Figurer; han hørte
til dem, som trængte grundigst til Bunds i
Sagen baade i Henseende til
Menneskeskildringen og Lys- og Luftstemningen, hans Billeder
var ikke alene yderst gennemførte, men tillige
paa ethvert Punkt gennemtrængte af Emnets
særegne Karakter. Københavneren J. Exner
vandt ved sine elskværdige, joviale og smukt
anordnede Bohdescener fra Amager o. a. St. en
Popularitet, som maaske har været enestaaende
i dansk Kunst, idet den omfattede saa godt som
hele Nationen med alle dens Samfundslag. Den
Maler af denne Gruppe, som stod Bondelivet
nærmest og opfattede især dets alvorlige Sider
med mest Karakter og psykologisk Dybde, var
Jyden Chr. Dalsgaard i hans tidligere
Periode. Til de ovenn. sluttede sig A. Dorph,
H. J. Hammer, H. Siegumfeldt, F. C.
Lund o. fl.
Fra 1840’erne at regne erobrede Kunsten i
det hele Landet og Folket fra dets forsk. Sider
betragtet. Tilløb til et dansk Landskabsmaleri
havde man ogsaa tidligere kendt, allerede fra
J. Juel’s Tid; senere havde den geniale
Nordmand J. C. Dahl under sit Ungdomsliv i D.
malet enkelte gode danske Landskaber; J. P.
Møller var en professionel og frugtbar
Landskabsmaler, ikke uden Talent. Efter ham fulgte
den dygtige H. Buntzen og Fr. C.
Kiærschou. Men med Undtagelse af enkelte smaa
Billeder af Eckersberg og hans Elever (især
Købke) havde der dog ikke været nogen
Gengivelse af dansk Natur, hvori dens Karakter
fremtraadte ganske rent og uden Indblanding af
Indtryk fra fremmed Natur og Kunst, især det
gl. holl. Landskabsmaleri; det kom først ret
med et Slægtled af Kunstnere, der fremtraadte
omtr. fra 1840, nogle Aar tidligere end de
ovenn. Folkelivsmalere. J. Th. Lundbye
delte sit Studium og sin Opmærksomhed omtr.
ligelig mellem Landskabet og Dyreverdenen;
han røber i sine tidligste Billeder ligesom den
jævnaldrende C. Dalgas endnu Indtryk fra
de gl. Hollændere, men aabenbarede senere den
reneste Opfattelse af dansk, især sjællandsk
Natur, som han gengav med en ganske
ejendommelig nobel og stilfuld Skønhed uden at
betage den dens jævne Karakter. P. C.
Skovgaard havde især en ægte kunstnerisk
Følelse for de mangfoldige Planteformers
Karakter og forstod med sin Pensel at gengive dem
med stor plastisk Skønhed, hvorimod han i
Henseende til Stemningen er mindre interessant.
Hans overlegne og formfulde Sikkerhed i
Behandlingen og Storhed i Opfattelsen gav ham
en stor Indflydelse paa den flg. Slægt af
Landskabsmalere. G. Rump havde egl. en
flersidigere og mere poetisk Opfattelse end
Skovgaard; han var en mild og fin Kolorist og den
første, som forstod at gengive det dæmrende
Lys i Bøgeskovens Indre. V. Kyhn var i
Henseende til Evnen til at finde og fremdrage
ejendommelige Motiver den originaleste og
nationaleste af dem alle og har i sit lange Liv
vist sig uudtømmelig i denne Retning; derimod
har han i det hele ikke været paa Højde med
de forannævnte i Henseende til Motivernes
Gennemførelse. - I Række med disse Kunstnere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
