Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan endnu nævnes Landskabsmaleren C. A.
Kølle og Blomstermaleren O. D. Ottesen,
der paa sit snævrere Omraade viste en lgn.
nænsom Kærlighed til de Emner, han
behandlede, og en lgn. Renhed i Opfattelsen.
Ogsaa for Billedhuggerkunstens
Udvikling gjorde den nationale Retning Epoke
omtr. ved Midten af 19. Aarh. Vi har ovf. set,
hvorledes H. V. Bissen i sin tidligere Tid
fulgte Thorvaldsen’s Spor; kun sjælden udførte
han Figurer over nordiske Opgaver, og gjorde
han en Portrætstatue af en samtidig Mand,
fremstillede han ham i antik Dragt og under
tydelig Paavirkning af antik Kunst. Men da han
efter Slaget ved Fredericia deltog i
Konkurrencen om et Sejrsmonument, gjorde han - efter
sin Ven Høyen’s Tilskyndelse, som det paastaas
- et djærvt Spring ind i den nationale
Realisme, idet han ikke fremstillede nogen Krigsgud
ell. anden Idealskikkelse, men den menige
Landsoldat, den danske »Jens« fra Geleddet; og
Bissen’s store Malmfigur af Soldaten, som
svinger Bøgegrenen og raaber Hurra af fuldt Bryst,
blev meget populær. Da det ny demokratiske D.
især i Beg. gjorde meget stærkere Brug af
folkelige Monumenter, end Absolutismens
Tidsalder havde gjort, fik Bissen en betydelig
Mængde monumentale Opgaver at løse og løste
dem, især hvor det gjaldt om Portrætter af
Samtidige, ypperlig, med djærv og sanddru
Karakteristik; overhovedet havde han særlig
Anlæg for Portrættet. Fra nu af var der kun
Tale om det samtidige Kostume til slige
Opgaver. For øvrigt udførte han Figurer baade
fra nordiske og fra gr. Sagn, især over
alvorlige, gribende, tragiske Motiver. Bissen stod i
sin senere Tid i Spidsen for et betydeligt
Atelier, uden Tvivl det største og virksomste,
som der overhovedet har været inden for
Landets egne Grænser, og drog næsten alle
Billedhuggere af den yngre Slægt til sig som Elever.
Ved Siden af, ham som jævnbyrdig Rival
virkede dog i denne Periode J. A. Jerichau,
som vel i national Bet. langtfra kunde maale sig
med ham, men derimod fra sine Ophold i
Udlandet medbragte en ikke ringe europ.
Anseelse. I Henseende til Formstudier af den
menneskelige Skikkelse, Naturstudier adlede ved
Kendskab til Antikken, var der sikkert ogsaa
yderst faa samtidige Billedhuggere (om nogen),
som kunde maale sig med ham; det er disse
Studier, som giver hans tidligere Arbejder, som
»Panterjægeren«, et fortrinligt Værd, medens
Opfattelse og Komposition er af lavere Rang og
mindre originale. Forud for Bissen havde han
ogsaa en vis »tendre« poetisk Følelse; derimod
stod han langt tilbage for ham i real
Karaktersans og mandig Kraft og havde kun ringe
Anlæg for Portrættet. Derfor var det i sin Orden,
uagtet der blev klaget stærkt derover som
Partiskhed, at de monumentale Opgaver, der i
D. som alle Vegne i Europa paa den Tid
overvejende gik ud paa Portrætter, overdroges til
Bissen. Jerichau var som Kunstner en
temmelig ensom Mand, der ikke stiftede Skole;
nærmest ham som kunstnerisk Ven og Medarbejder
stod H. Conradsen.
Jerichau var imidlertid ubetinget den
betydeligste af de Kunstnere, der stillede sig i et
bestemt Oppositionsforhold til den nordiske og
nationale Retning i Kunsten. Overhovedet var
denne i sin Tid Genstand for en ret
lidenskabelig og fanatisk Opposition; man kritiserede især
Malernes Mangel paa tekn. Chic og
Behændighed og vilde ikke lade den kunstneriske
»Uskyldighed« i deres Behandling gælde. Disse Angreb
gjaldt nok saa meget den Eckersberg’ske
Tradition som den Høyen’ske Doktrin, der i
Virkeligheden heller ikke godt kunde holdes ude
fra hinanden. I Modsætning til »Høyenianerne«
opstillede man især Jerichau’s Hustru, født
Baumann, polsk af Fødsel, uddannet i
Düsseldorf, et let og frodigt, men aldeles
overfladisk Talent. Fremdeles en Række
Portrætmalere: den gamle og originale C. A. Jensen;
J. W. Gertner, der udmærkede sig ved en
vis brillerende Effekt, A. Schiøtt og senere
H. Olrik. Genremalerne D. Monies og C. A.
Schleisner fremstillede i Modsætning til
Malerne af Bondelivet det kbhvn’ske
Smaaborgerliv o. l. Men der var bl. disse
Kunstnere intet positivt Foreningspunkt, intet, som
virkelig kunde danne en Modvægt mod den
fremherskende Retning. Mærkeligt nok var et
Omraade for Malerkunsten, som skulde synes
at maatte være særlig nationalt, og som tillige
havde været et Yndlingsfelt for Eckersberg,
nemlig Sømaleriet, fortrinsvis gaaet over til
Kunstnere, som var stærkt paavirkede
udenlands fra og paa ingen Maade hyldede Læren
om den nationale Kunst, dels Anton
Melbye, dels F. C. Sørensen, som for øvrigt
begge havde meget Talent og gjorde betydelig
Lykke baade i Indland og Udland.
I Bygningskunsten mærkedes
efterhaanden et lgn. Gennembrud som i Malerkunst
og Skulptur. Langt ind i 19. Aarh. havde den
antikiserende Stil været fremherskende, næsten
ene gældende: Thorvaldsen’s Museum, der ikke
alene er det skønneste Værk af den hele
Retning, men ogsaa det, der i Aand og Stil er
mest virkelig antikt, blev, som vi ovf. saa, først
færdigt 1848. Lidt yngre end Museets
Bygmester M. G. Bindesbøll var Brødrene
Christian og Theophilus Hansen; ligesom
han drog de som yngre Mænd til Athen og
uddannede sig der ved flittige og indtrængende
Studier i den oldgræske Bygningskunst, hvis
Stil de senere anvendte paa moderne Opgaver
i Athen selv; thi de vandt tidlig en anset
Stilling i Udlandets Kunst. Chr. Hansen vendte
senere tilbage til D., hvor han ogsaa byggede
i middelalderlig Stil i friere Behandling;
Theophilus Hansen arbejdede i hele den senere Del
af sit Liv i Wien, hvor han blev berømt og
udførte en Række Arbejder af den betydeligste
Art. I D. var man imidlertid ved Aarh.’s Midte
paa Vej til at optage flove og uklare Stilarter
fra det moderne Europas Hovedstæder; men i
Løbet af 1850’erne brød Trangen til kraftigere
hist. og national Karakteristik igennem.
Landets egne ældre Bygninger, Middelalderens og
Renaissancens, var vel allerede tidligere hist.
undersøgte af Høyen; men ved forefaldende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
