Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Venstre« i Landet selv. Disse Krav var
Kunstakademiet ude af Stand til at dæmpe ell. lede. De
fremragende og populære Kunstnere, som det
talte i sin Midte, var kun faa, saa at dets
kunstneriske Autoritet ikke kunde imponere nogen,
og Majoritetens Holdning var vrangvillig og
afvisende lige over for de Yngre. Akademiet, der
ogsaa tidligere havde været belejret udefra,
havde for nogle Aar tilbage i et Anstød af Frisind
begaaet den Uforsigtighed at forøge sit
Medlemstal alt for stærkt, saa at det nu for et
Akademi i et lille Land nærmede sig det parodiske.
Da nu Stormen mod det rejste sig, kom det til
at staa i den umulige Situation, at det var galt,
hvad enten det optog ny Medlemmer - thi saa
blev det endnu større -, eller det lod være -
thi saa kunde det ikke knytte de Yngre til sig.
Nødvendigheden af en Omordning maatte ogsaa
anerkendes af Regeringen, og efter at et
foreløbigt Forsøg var klikket, gennemførtes 1887 en
ny Forfatning, som i Princippet egl. ophævede
den gl. akademiske Indretning
(Selvsuppleringen), men som blev saa hensynsfuldt
gennemført, at de Yngre foreløbig dog kun blev
repræsenterede ved et Mindretal i Styrelsen. I disse
Aar oprettedes ogsaa under Ledelse af enkelte
fremragende Kunstnere uden for Akademiet
(Tuxen, Krøyer, Zahrtmann) private
Malerskoler, som fik Understøttelse af Staten. Dog har i
de paafølgende Aar Akademiets Skole atter
mere og mere samlet Ungdommen; den er
ogsaa blevet forøget med en sideordnet og stærkt
besøgt Kvindeskole (1888).
For de Malere, som fremtraadte siden Midten
af 1870’erne, var det definitivt forbi med den
Eckersberg’ske Tradition; det gælder ikke alene
dem, som studerede udenlands, navnlig i Paris;
ogsaa de, som blev hjemme, har tilegnet sig den
moderne Kunsts fremherskende Opmærksomhed
for det fænomenale, for Lysets og
Luftens malerisk opløsende og samlende Virkning,
saa at Tingene og Figurerne ikke længere
præsenterer sig saa tørt og glat afpudset som i de
Ældres Billeder, men hyppigst heller ikke er
saa grundig opfattede som hos Eckersberg selv
ell. de bedste bl. hans ældre Elever. Den
direkte Berøring med den fr. Kunst fortsattes dog
ikke længe. Et varigt Præg af den bevarede
navnlig L. Tuxen, en begavet Kolorist, der
især er bekendt ved sine store Portrætbilleder.
P. S. Krøyer søgte efter Udflugter i Spanien
og Italien og Studier i 17. Aarh.’s store
Kolorister (navnlig Velazquez) tilbage til sin egen
tidlige Ungdoms Omraade, de danske Strande og
Fiskerlejer, og udviklede sig til en Maler af
Friluft og Solskin, som kun har faa Jævninge i
Europa; tillige udmærkede han sig som
Portrætmaler - undertiden ogsaa som
Portrætbilledhugger - ved et sjældent fint og træffende
Blik for det individuelle. Den jævnaldrende
Michael Ancher, der ogsaa fra tidlig Tid
var en Elsker af de danske Strande, gjorde
Skridtet fuldt ud og bosatte sig paa Skagen, der
overhovedet i en Aarrække udøvede en stærk
Tiltrækningskraft paa en hel Gruppe af
nordiske Malere, saa at der endog halvt i Spøg, halvt
i Alvor var Tale om »Akademiet paa Skagen«
som Modvægt mod det slemme i Kbhvn. Michael
Ancher ægtede der den begavede Malerinde
Anna Ancher, der ogsaa tilhører denne
Kunstnergruppe. Selv er han baade til Aanden
og til Haanden tungere anlagt end Krøyer og
har ringere malerisk Uddannelse; men han
udmærker sig fremfor ham og de andre ved en
vis storladen og dybt indtrængende realistisk
Opfattelse af Sømandslivet i dets evige Kamp
mod alvorlige og farefulde Forhold. Vi har her
et Eksempel paa, at denne ny Skole - hvad den
end direkte ell. indirekte skyldte Udlandets
Kunst - dog stillede sig i det allernærmeste og
intimeste Forhold til det hjemlige Liv, den
skildrede. Et andet Eksempel herpaa frembyder
Viggo Johansen, der med yderst ringe
Vejledning fra Hjemmet ell. Udlandet har
udviklet sig til en meget ejendommelig Mester i det
maleriske. Han maler alt, hvad der i det
personlige Liv er ham det nærmeste, sin egen Stue,
sin Hustru og sine Børn, sine Omgangsvenner,
og Emnerne for hans Landskaber ligger kun
faa Skridt fra hans Dør. Han er derved en af
de mest typiske Repræsentanter, man
overhovedet kan finde, for den moderne Realisme,
hvis Livsnerve er det skjulte Baand mellem
Kunstneren og hans Emne, og som lever og
aander i den fuldkomne Fortrolighed med
Sagen. Bl. de rene Naturmalere staar nærmest
ved denne Gruppe Sømaleren C. Locher, der
i sine bedste Billeder har overgaaet sine
nærmeste Forgængere i Henseende til Storhed,
Friskhed og Sandhed i Skildringen af Havet;
fremdeles Landskabsmaleren Godfr.
Christensen, der gerne vælger Motiverne for sine
store og farverige Billeder fra de danske Fjorde
og Indsøer, og Th. Niss, der har et sjældent
Blik paa storladne og ejendommelige Motiver
baade fra Land og Sø; og de dygtige,
naturalistiske Dyrmalere H. Therkildsen og N.
Petersen Mols. Ældre af Aar, men ganske
paa den yngre Kunsts Side er Landskabs- og
Dyrmaleren Th. Philipsen, som har
frembragt nogle af de aandfuldeste danske
Landskaber, der overhovedet er malede. Den store
Opmærksomhed for Bøndernes Liv, der var saa
ejendommelig for Kunsten omkring 1850, har
senere tabt sig meget; dog har L. A. Ring og
H. A. Brendekilde malet ejendommelige
Landsbyscener. Derimod har, ligesom i
Genremaleriet fra 1820’erne og 1830’erne,
Hovedstadens Gade- og Almueliv øvet større Tiltrækning;
derfra har navnlig Brødrene Frants og Erik
Henningsen hentet rørende ell.
humoristiske Motiver. Bl. de Yngre: Knud Larsen,
G. Seligmann, C. Wentorf, G. Achen.
Bl. de mange fra Frankrig paavirkede
Kunstnere staar den begavede Portrætmalerinde Frk.
Bertha Wegmann temmelig ene som
Repræsentant for tysk Skole.
(Jul. Lange).
De forholdsvis gode materielle Kaar i de
sidste 20-30 Aar har medført, at Stat,
Kommuner og Privatfolk har haft bedre Raad til at
bygge end tidligere. De fleste større Opgaver
tilfaldt Arkitekter paavirkede af Hans J. Holm.
Af deres Lærer fik de Anvisning paa en
grundig og inderlig Tilegnelse af gl, dansk
Bygningskunst, navnlig Middelalderens og
Renaissancens; fra deres Studierejser erindrede de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
