Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Presse - Danmark. Historie. 1) Fra den ældste Tid indtil 1241
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Kristeligt Dagblad« (fra 1896), »Samfundet«
(1902-05), »Riget« (1910-13), »Hovedstaden«
(fra 1912) samt Middagsbladene »Folkets Avis«
(fra 1897), »Forposten« (1898-1901),
»Middagsposten« (1901-09), »Klokken 12« (1902-09),
»Ekstrabladet« (siden 1902).
Endnu mere paafaldende end de kbhvn’ske
Blades Forøgelse i 19. Aarh. er
Provinspressens. Enhver dansk Købstad har nu sin Avis,
mange har to, enkelte fl.; især voksede Tallet
under det stærke politiske Røre i 1870’erne og
1880’erne. Stor Udbredelse og Indflydelse har
»Aalborg Amtstidende« (siden 1889),
»Jyllandsposten« (siden 1871), »Fyens Tidende« (siden
1872), »Sorø Amtstidende« (siden 1815),
Frederiksborg Amts Avis« (siden 1874), »Østsjællands
Folkeblad« (siden 1876), »Lolland-Falsters
Stiftstidende« (siden 1806), foruden en Række
indflydelsesrige socialdemokratiske Provinsaviser.
- Uden for selve D. udkommer der ogsaa
adskillige Blade, hvoraf nogle dog maaske
snarere bør kaldes Tidsskrifter. Island har
»Þjóðólfur«, begyndt i Reykjavik 1849, samt fl.;
Færøerne har »Dimmalætting« (fra 1878);
Vestindien har »Skt Croix Avis« (først, fra 1807,
under Titlen »Dansk vestindisk Regerings Avis«)
og »Skt Thomæ Tidende« (grundlagt 1816);
Grønland endelig endog sin illustrerede Tidende,
»Atuagagdliutit«, der udkommer i Godthaab
(siden 1861). I Sønderjylland udgives
»Modersmaalet« og »Dannevirke« (Haderslev),
»Heimdal« (Aabenraa), »Dybbølposten« (Sønderborg),
»Flensborg Avis«, »Sønderjydske Aarbøger«
(Flensborg), »Nordslesvigsk Søndagsblad« og
»Illustreret Børneblad for Nordslesvig«, - de
fleste af disse med forsk. Aflæggere. Hvor
danske Udvandrere har bosat sig, især i
Nordamerika, er der opstaaet adskillige Organer i
vort Sprog. - Litterære Tidsskrifter siden 19.
Aarh.’s Midte er M. Goldschmidts »Nord og
Syd« (1848-59), M. Steenstrup’s »Danske
Maanedsskrift« (1855-68), H. Scharling’s »Dansk
Tidsskrift for Kirke- og Folkeliv, Litt. og Kunst«
(1869-70), Rasm. Nielsen’s, Bjørnstj. Bjørnson’s
og R. Schmidt’s »For Idee og Virkelighed«
(1869-73), Vilh. Møller’s »Nyt dansk
Maanedsskrift« (1870-73), Georg og Edv. Brandes’ »Det
19. Aarh.« (1874-77), »Nær og Fjern« (1872-
80), »Maanedsskrift for folkelig og kristelig
Oplysning« (1871-88), »Tilskueren« (siden 1884),
»Dansk Tidsskrift« (1898-1905), »Det ny
Aarhundrede« (1903-09), »Gads danske Magasin«
(siden 1905), »Ugens Tilskuer« (siden 1910). -
En »Illustreret Tidende« i Lighed med
Udlandets, væsentlig med aktuelle Billeder, fik D.
1859; den har holdt sig til Dato; andre
illustrerede Tidsskrifter var »Nutiden« (1876-90),
F. Hendriksen’s »Ude og Hjemme« (1877-84)
med ypperlige Træsnit. Til et noget bredere
Publikum henvendte sig den af Carl Aller
grundlagte »Illustreret Familiejournal« (fra
1877) og Jul. Schiøtt’s »Nordstjernen« (1885-
97). Illustrerede Ugerevuer er »Hver 14. Dag«
(1894-96), »Hver 8. Dag« (siden 1896),
»Verdensspejlet« (1902-10), »Verden og Vi« (siden
1911), »Hjemmet« (siden 1904). - Af
Vittighedsblade har der siden »Corsaren«’s Dage været
forsøgt mange; men et længere Liv har kun
været beskaaret »Punch«, begyndt 1873; det
afløstes 1895 af »Puk« og dette igen 1899 af
»Klods Hans«. (Litt.: Af Tiden indtil 1750 har
man en meget grundig og udførlig Skildring i
P. M. Stolpe’s »Dagspressen i D.« [4 Bd,
Kbhvn 1878-82]; for de senere Tiders Vedk.
findes der ingen større sammenhængende
Fremstilling).
(E. G.). C. S. P.
Historie.
1) Fra den ældste Tid indtil 1241.
Nogle Tusinde Aar f. Kr., da D. væsentligst
var opfyldt af Ege- og Fyrreskove, blev
Kysterne befolkede opr. ved Indvandring fra
Vesteuropa. Nybyggerne var ud over det laveste
Kulturtrin; de havde deres Kanoer og gode
Redskaber af Træ og Ben, især dog af Flint
(se Stenalderen), og de levede et nøjsomt
Fisker- og Jægerliv, mest ved Fjorde og Vige,
hvor Skaldyngerne endnu minder om deres
Færden. Med den yngre Stenalder optræder et
nyt Folk, med en anden og højere Kultur;
Vaaben og Redskaber er fuldkomnere,
Ravperlernes skønne Former og Urnernes
Ornamentik røber den vaagnende Kunstsans.
Stendysser og Jættestuer er talende Vidnesbyrd om
primitiv Religion. Foruden Hunden, der længe
havde været Menneskets Ledsager, holdt man
Faaret, Geden, Oksen og Svinet som Husdyr,
og man dyrkede lidt Korn. Ved Midten af 2.
Aartusinde f. Kr. gaar Stenalderen over i
Bronzealderen. For Rav tiltuskede man
sig Sydens Bronze og Guld, der førtes hid ad
Mellemeuropas Floder. Med disse Metaller fik
man Elementer af den høje etruskiske Kultur
med dens mærkelige Spiralornamentik, men
man bearbejdede den selvstændigt
(Bronzelurerne). Agerdyrkning, Skibsfart og Handel
udvikledes videre, man tilbad Solen og andre
Naturmagter og udfoldede en vis Luksus og
Pragt, saa Livet ikke længere ensidig bar
Præg af en haard Kamp for Tilværelsen. I 5.
Aarh. f. Kr. begynder Jernalderen;
Gallerne erobrede Norditalien, og deres Jernkultur
træder ogsaa i D. i St f. den straalende
etruskiske Bronzekultur; nu hamres Vaabnene af
det haarde Jern, medens Bronzen støbes til
Smykker og Kar. I de første Aarh. e. Kr.
antog Kulturen et helt rom. Præg; man indførte
og efterlignede rom. Sager, drak Vin af rom.
Kar og Glasbægre og optog senere de ved
Ændring af lat. Bogstaver dannede Runer.
Folkevandringstidens Uro og Omvæltninger har
ogsaa sat sig Spor i D.; vi véd, at Danerne
kæmpede med Longobarderne ved Østersøen og
gjorde Tog til Frankerriget, hvor de led to
Nederlag, medens de store Mosefund vidner om
svære Kampe inden for Landets Grænser;
Folkevandringsrigernes barbariske Dyreornamentik
genfindes ligeledes hos os. Endelig kommer den
vesterlandske Paavirkning, hvor den fantastiske
irske Prydkunst til sidst bliver fremherskende;
Skibe og Vaaben bliver ypperlige og statelige,
hele Livet er en Krigsfærd, Vikingetogene
bryder frem. Fra fjerne Tiders Sjæle- og
Naturdyrkelse er man samtidig naaet til den højt
udviklede Asalære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
