Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dannelsesfejl, medfødte Misdannelser, der er afhængige af sygelige Tilstande under Fosterets Anlæg og Udvikling - Dannelsesvæv ell. Delingsvæv kaldes de særlige Væv, der ved Celledeling forøger Antallet af Celler i en Plante - Dannemand, en i gl. danske og sv. (især jur.) Skr alm. Betegnelse: retskaffen, troværdig Mand - Dannemand, Bente, f. Andersen Rafsted (1790-1862) - Dannemand'ske Stift, det grevelige, Aastrup Kloster - Dannemora, gl. berømt Jernmalmsfelt i Sverige, ligger 48 km N. f. Upsala lige ved Grufsjön
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dannelsesfejl, medfødte Misdannelser, der
er afhængige af sygelige Tilstande under
Fosterets Anlæg og Udvikling (se
Misdannelser).
Lp. M.
Dannelsesvæv ell. Delingsvæv kaldes
de særlige Væv, der ved Celledeling forøger
Antallet af Celler i en Plante og derigennem
sørger for dens normale Udvikling. Cellerne i
D. staar paa den ganske ungdommelige Celles
Udviklingstrin, de er sædvanlig smaa, har tynde
og bløde, ensartede Cellevægge uden
Cellemellemrum; de er rige paa Protoplasma og har
forholdsvis store Cellekerner, medens
Stivelsekorn, Oliedraaber o. l. ellers ret alm.
Indholdsstoffer ikke findes i dem. D. gaar uden skarpe
Grænser over i de helt udvoksede Dele, forsk.
udformede Væv. At udvoksede Dele saaledes
findes nær ved ganske ungdommelige Væv, i
hvilke alene Udviklingen sker, er typisk for
Planterne i Modsætning til Dyrene, hvor
Udviklingen sædvanlig sker samtidig over hele
Legemet. D. findes paa forsk. Steder i Planterne
og har noget forsk. Former alt efter Stedernes
Natur. Se herom Kambium og
Vækstpunkt.
W. J.
Dannemand, en i gl. danske og sv. (især
jur.) Skr alm. Betegnelse: retskaffen, troværdig
Mand. I de ældste danske og sv. Love bruges i
samme Bet. dughande man (egl.: »Mand, som
duer«); dette Ord fortrænges i 14. Aarh. af
danne man, dande man ell. donde man
(dannequinde, danneswen m. fl.), der ligesom det
beslægtede Adjektiv dannis (brav) er laant fra
mellemnedertysk donde, Præs. Part. til don,
gøre, handle; Grundbetydningen er altsaa:
driftig, virksom. Af senere Forfattere (f.
Eks. Joh. Ewald) bruges D. fejlagtig i Bet.
»dansk Mand«.
V. D.
Dannemand. Kong Frederik VI traadte kort
efter sin Tronbestigelse i et intimt Forhold til
en Datter af Borer ved Holmen, Morten
Andersen Rafsted og Malene Gregersdatter ved Navn
Bente, som var f. 6. Aug. 1790. Hun fødte
Kongen 2 Døtre og 2 Sønner og blev kaldt Fru
Frederikke Benedicte D., fra 1829 med
Oberstinderang. Kongen forærede hende et Hus
ved Toldbodvejen i Kbhvn, hvor hun førte et
meget stille og tilbagetrukket Liv. Hun døde 23.
Decbr 1862. Hendes Børn optoges 1830 i
Adelstanden. Den ældste Datter, Louise Frederikke
(f. 1810, d. 1888), var gift med Kaptajn Wilhelm
Zachariæ, den yngste, Caroline (f. 1812, d. 1844)
med Chef for Hestgarden, Major Adolf Frederik
Schack Brockdorff. Den yngste Søn, Valdemar,
døde 1835 i en Alder af 15 Aar, den ældste,
Frederik Vilhelm (f. 1813, d. 1888),
optoges 1839 kort før Faderens Død i
Grevestanden, og Kongen gav ham Hovedgaarden Aastrup
i Saaby Sogn paa Sjælland, hvilken han 1857
tillige med sin anden Hustru Louise Christine
f. Komtesse Schulin (f. 1815, d. 1884) oprettede
til et Kloster (se Dannemand’ske Stift).
H.-L.
Dannemand’ske Stift, det grevelige, Aastrup
Kloster, oprettet i H. t. Lensgreve Frederik
Vilhelm D.’s (1813-88) og 2. Hustru, Louise,
f. Komtesse Schulin’s (1815-84) Testamente
af 20. Juli 1857, konfirmeret 11. Apr. 1858, med
Hovedgaarden Aastrup i Kbhvn’s Amt og
Avlsgaarden Nyrupgaarden m. m. I Klosteret skal 1
Priorinde og 5 Frøkener have frit Ophold samt
Hævning, 4 Enker og 4 Frøkener uden for
Klosteret kun oppebære Hævning. Uformuende
Slægtninge af Lensgreve D. og Hustruer - han var
gift 1. Gang med Francisca von
Scholten (1820-44), 3. Gang med Vilhelmine, f.
Laursen (1840-86) - og, for saa vidt
saadanne ikke maatte findes, uformuende Døtre
af afdøde danske Officerer har Adgang til
Klosteret. En af Justitsministeriet indsat
midlertidig Administration skal afvikle den Stiftet
paahvilende Gæld; først naar denne er af betalt
og fornøden Kapital opsparet, træder Klosteret
i Kraft.
P. B. G.
Dannemora, gl. berømt Jernmalmsfelt i
Sverige, ligger 48 km N. f. Upsala lige ved
Grufsjön. Paa et Omraade af 2 km’s Længde og 150
-200 m’s Bredde er her c. 80 større ell. mindre
Gruber drevne paa staaende Stokke af
Magnetjernsten. Disse Stokke omsluttes af Kalksten,
der ligger i vekslende Lag med »Hälleflinta«
(Granulit), som staar i Forbindelse med
Gnejsen paa de Kanter. Inden for dette Felt
adskiller man 3 Afdelinger efter Længden, nemlig
»Mellersta, Norra og Södra Fältet«. Det
førstnævnte, Midtpartiet, er det betydeligste,
idet Forekomsten her dannes af en Stok paa
300 m’s Længde og 40 m’s Bredde, men er ved
»Skarnberg« (uholdig Sten, bestaaende af Kalk,
Klorit, Hornblende, Granat m. m.) adskilt i en
Mængde mindre Linser. Denne vældige
Malmmasse er udbrudt i hele sin Størrelse lige fra
Dagen af ned til mere end 200 m’s Dybde, og
Gruberne danner saaledes nu et umaadeligt Hul
(»Grufstöt«); Malmen i dette Parti holder i
Gennemsnit 52,5 % Jern. Det nordre Felt er
ikke paa langt nær hverken saa stort ell. rent.
Det søndre Felt bestod af 2 parallelle
Linser, af hvilken den ene for længst er aldeles
tømt, da den i et mindre Dyb kilte sig ud. Den
anden derimod har udvidet sig paa Dybet lige
ned til 200 m’s Dybde, hvor ogsaa denne skal
begynde at kile sig ud. Malmen i dette
Södrafält er rig (54-56 % Jern), men forurenset med
Svovlkis, samt Blyglans og Zinkblende, hvilken
i de senere Aar har været Genstand for
Grubedrift. D.’s Malm regnes til de »enbart gaaende
Malmer«, og kan smeltes uden Beskikning; den
udmærker sig endvidere ved et meget lavt
Fosforindhold (0,002-0,007 % Fosforsyre). Derimod
er Svovlindholdet ganske højt (0,027-0,171 %
Svovl). Den aarlige Produktion har i de sidste
Aar (indtil 1914) drejet sig om 50000 t Malm til
en Værdi af omkr. 400000 Kr.
Den første Gang, man hører D. omtales, er
1481, da Sten Sture den Ældre overlader
Ærkebisp Jakob Ulfsøn en Sølvgrube i D.-Feltet. Det
maa have været i det søndre Parti, hvor man
maa have drevet paa sølvholdig Blyglans.
Imidlertid har Driften været af mindre Bet., og 1579
fik Rigsraad Flemming Tilladelse til at arbejde
der paa Jernmalm. Men fremdeles fristede D.
en kummerlig Tilværelse, indtil Louis de Geer
1643 købte Gruberne og indkaldte vallonske
Bjergarbejdere, hvis Efterkommere endnu lever
og arbejder i D. Siden den Tid er D. gaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
