- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
756

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dannevirkeforeningen stiftedes i Kbhvn 14. Jan. 1861 af 22 Mænd - Danning, Sophus Christian, dansk Musiker,(1867- ) - Dannreuther, Edward, tysk Musiker og For f. (1844-1905) - Dannstrøm, Johan Isidor, sv. Sanglærer og Komponist, (1812-1897) - Danoman, Person, som viser overdreven Iver for Danskhed - Danp, nordisk Sagnkonge; Danpsted, Kongesæde - Danrémont, Charles Marie Denis, fr. General, (1783-1837) - Dans, visse legemlige, rytmiske Bevægelser, i Reglen nærmere lovbundne ved og ledsagede af Musik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anliggender og mod enhver som helst Opgivelse
af Danskheden i Slesvig« og 2) »at virke for
Indførelsen i den nævnte Landsdel af en med
Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1849
stemmende Frihed«. D. forenede en kort Tid
bondevenlige og grundtvigske Elementer til
Samarbejde med Mænd, der nærmest maatte
henregnes til det nationalliberale Partis venstre
Fløj. Den har bidraget noget til at trænge
Regeringen over i en dristigere og mere aktiv
Politik, men den Rolle, den spillede, var i det
hele ikke stor, og allerede 1862 opløstes den.
N. N.

Danning, Sophus Christian, dansk
Musiker, f. 16. Juni 1867 i Odense, fik sin
første Uddannelse i Kbhvn under V. Tofte (Violin),
A. Orth og J. D. Bondesen, fortsatte senere i
Konservatoriet i Sondershausen og hos
Jadassohn i Leipzig. Paa det Anckerske Legat
rejste han 1896 til Italien, Frankrig og Tyskland.
Efter et Ophold i Finland nedsatte han sig som
Musiklærer i Kbhvn, indtil han 1889 paa Grieg’s
Anbefaling fik Pladsen som Kapelmester ved
Teatret i Bergen samt ved Musikselskabet
»Harmonien« smst. Denne Stilling beklædte han i 8
Aar, da han ombyttede den med den
tilsvarende ved Fahlström’s Teater i Kria 1907-11.
Siden 1914 er han Kapelmester ved Odense Bys
Orkester. Han har komponeret 3 Operaer
»Gustaf Adolf«, »Elleskudt« og »Kynthia« (sidstn.
opført i Bergen og Kria), Operetten
»Columbine« (Kria 1912), Musik til »Snehvide« (Casino),
Drachmann’s »Tusind og een Nat«, 3 Symfonier,
hvoraf »Dante« opført i Sondershausen, Bergen,
Kria, Helsingfors, fl. Ouverturer o. a.
Orkesterværker, Kantater til Bergens og Odense ny
Teatre, en Violin-Koncert og forsk.
Violinkompositioner, Korsager, Klaverstykker og Sange.
A. H.

Dannreuther [’danrå^ytər], Edward, tysk
Musiker og Forf. (1844-1905), besøgte
Konservatoriet i Leipzig og levede fra 1863 i London,
hvor han indtog en meget anset Stilling som
Klaverspiller, Lærer, Dirigent og Musikforfatter.
Han var en begejstret Tilhænger af Rich.
Wagner og har paa forsk. Maade virket i
Overensstemmelse hermed, navnlig har han oversat
Dele af Wagner’s Værker og udg.: Richard
Wagner, his theories and tendencies
; i den
store Oxford history of music har D. skrevet
Bd 6: The Romantic period.
W. B.

Dannstrøm, Johan Isidor, sv. Sanglærer
og Komponist, f. i Sthlm 14. Decbr 1812, d. smst.
17. Oktbr 1897, studerede Musikteori hos Dehn
i Berlin, Sangkunst hos Foroni i Bergamo og
- efter 1841-44 at være optraadt i forsk.
Barytonpartier paa Operaen i Sthlm - hos
Garcia i Paris. Siden den Tid beskæftigede han
sig saa godt som udelukkende med
Sangundervisning i sin Fødeby, og talrige er de Elever,
der skylder ham deres Uddannelse. D.’s
Kompositioner bestaar navnlig af mindre Sange og
Romancer - bl. a. de kendte »Polskor« - samt
nogle Operetter; ogsaa en god Sangskole
foreligger fra hans Haand samt en Selvbiografi
»Några blad ur Is. D.’s minnesanteckningar«
(Sthlm 1896).
S. L.

Danoman, Person, som viser overdreven
Iver for Danskhed. Ordet har næppe været i
Brug i Danmark, men bruges i Norge som
Haansnavn om dem, der, i Modsætning til
Fornorskningsmændene, holdt paa det sproglige
Fællesskab med Danmark.
V. D.

Danp, nordisk Sagnkonge; Danpsted,
Kongesæde. I det nordiske Oldkvad om det store
Huneslag (se Hervararsaga) nævnes
Danpsted som det got. Folks Kongesæde; det hist.
Grundlag herfor er rimeligvis det østgotiske
Kongerige ved Folkevandringens Beg. med
Hovedsæde ved Dnjepr. Derimod nævner Kvadet
Rigsthula, at den unge Kon drager mod
Kongerne Dan og D. paa Danpsted, hvis Datter
Dana han ægter, og hvis Rige han giver i Arv
til sin Søn Dan, det danske Riges
Grundlægger. Sikkert har kun den tilfældige
Navnelighed mellem Dan og Danpsted givet Anledning
til den danske Konge D.
A. O.

Danrémont [dãre’må], Charles Marie
Denis
, fr. General, f. i Chaumont 8. Febr
1783, d. ved Constantine 12. Oktbr 1837. Efter at
have gennemgaaet Militærskolen i
Fontainebleau deltog han med Udmærkelse i Felttogene
1806-07 i Preussen, 1808-09 i Dalmatien, 1811
-12 i Spanien og Portugal, og var med i
Hovedslagene 1813-14. Paa Valpladsen ved Lützen
forfremmedes han af Napoleon til Oberst og
medunderskrev som Adjutant hos Marskal
Marmont Paris’ Kapitulation 1814. Efter
Restaurationen kom han ind i Garden og blev Ludvig
XVIII tro under de 100 Dage. 1821 udnævntes
han til Marskal og førte 1823 en Afdeling af 5.
Korps i Spanien. Ved Ekspeditionen til Algier
1830 kommanderede han en Brigade under
Bourmont og udmærkede sig ved forsk.
Lejligheder. Han sluttede sig efter Julirevolutionen
til det ny Dynasti, forfremmedes til
Generalløjtnant og fik 1832 Kommandoen over 8.
Militærdivision i Marseille. 1833 blev han
Generalinspektør i Infanteriet og udnævntes 1835 til
Pair. Efter Marskal Clausel’s Uheld foran
Constantine fik D. Pladsen som Generalguvernør i
Algier. Han foretog et Tog til Blida og kastede
Kabylerne ind i Bjergene, vendte sig dernæst
efter Fredsslutningen med Abd-el-Kader med
alle sine Kræfter mod Constantine. Han
samlede en Belejringspark i Bona, naaede
Constantine 1. Oktbr og paabegyndte Belejringen,
som slet Vejr og opblødte Veje besværliggjorde.
Under en Inspektion af Belejringsbatterierne
dræbtes han af en Kanonkugle Dagen før Byens
Indtagelse ved Storm.
B. P. B.

Dans, visse legemlige, rytmiske Bevægelser,
i Reglen nærmere lovbundne ved og ledsagede
af Musik, opr. oftest et instinktmæssigt Udtryk
for Glæde og Begejstring, men derhos ogsaa for
andre sjælelige Følelser og Stemninger, en Art
»legemlig Deklamation«, senere udviklende sig
til Kunst med det Formaal gennem teknisk
udviklet Øvelse at afgive en scenisk Kunstnydelse,
kulminerende i den moderne Balletdans
med alle dens mimiske og sceniske Tilbehør,
ell. med mere selskabelig underholdende
Formaal, til personlig Tilfredsstillelse for selve de
Udøvende, den moderne Selskabsdans (Bal).
Saa langt vort Kendskab til Menneskehedens
Historie rækker tilbage, har D. - ofte i
Forbindelse med Sang - været kendt og udøvet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0818.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free