Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Studier, et Tidsskrift, som udgives for Universitets-Jubilæets danske Samfund - Danske Vaaben (hertil l farvetrykt Tavle) - danske Venstre, Det. Med dette Navn betegnedes et i Folketinget 8. Novbr 1884 dannet Parti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marius Kristensen og Axel Olrik, udkom første
Gang, som Afløser af »Dania«, 1904 og er siden
udkommet med 1 Bd om Aaret. Tidsskriftet,
der stræber efter »at fremstille videnskabelige
Spørgsmaal paa en letfattelig og livlig Maade«,
er særlig helliget Studiet af Danmarks Sprog,
Litt. og Folkeminder; især for Folkemindernes
Vedk. kastes dog jævnlig Sideblik til fremmede
Lande; hele Aargangen 1913 optages saaledes af
Olrik’s Afh. om Ragnaroksforestillingernes
Udspring (d. e. »hele Menneskehedens«
Forestillinger om Verdens Undergang). Bl. D. S.’s
Medarbejdere findes ogsaa Videnskabsmænd i
Norge, Sverige m. m.
V. D.
Danske Vaaben (hertil 1 farvetrykt Tavle).
Indtil Begyndelsen af 14. Aarhundrede var
det danske Konge- og Rigsvaaben kun 3
Løver ell. Leoparder, snart med, snart uden
Krone, gaaende over hinanden i et Skjold, der
som oftest var bestrøet med Søblade ell.
Hjerter, som de, bl. a. p. Gr. a. deres røde Farve,
rettest bør kaldes. Foreningen med de andre
nordiske Riger og Tronens Overgang til
Fyrster af fremmed Æt øgede i den flg. Tid
Skjoldets ene til et større Antal Felter, i hvis
Anvendelse og Rækkefølge der længe herskede stor
Vilkaarlighed. I Reglen førtes dog den samme
Følge, som anvendtes i Kongens Titel. Kong
Christian III førte saaledes et af
Danebrogskorset i 4 Felter delt Hovedskjold med en
Skjoldfod: 1. med de 3 Løver, 2. med den
norske Løve med Hellebard, 3. med de 3 Kroner (som
Unionsmærke), 4. med den got. Løve over 9
Hjerter og i Skjoldfoden den vendiske Lindorm,
samt et Hjerteskjold, hvis 4 Felter viser
Slesvigs 2 Løver, Holstens Nældeblad, Stormarns
Svane og Oldenburgs 2 Bjælker. Efter
Ditmarskens Erobring ændrede Kong Frederik II
dette Vaaben saaledes: Hovedskjoldet uforandret,
derpaa et firdelt Midterskjold med Slesvig,
Holsten, Stormarn samt Ditmarsken (en Rytter),
hvorimod Oldenburg og Delmenhorst (et
svævende Kors) anbragtes i et delt Hjerteskjold.
En ny Forandring, mindre heldig fra et
heraldisk Standpunkt, foretog Kong Frederik IV
efter Sønderjyllands Inkorporation, idet han
flyttede de slesvigske Løver fra Midterskjoldet,
som derved kun fik 3 Felter, over til
Hovedskjoldet, som nu fik 4 Hovedfelter, hvoraf de
to nederste hver var delt i to mindre Felter,
henh. med Unionsmærket og Slesvig og med det
got. og vendiske Vaaben, hvilke to sidstnævnte
Kongevaaben saaledes fik Plads efter
Hertugvaabnet for Slesvig. Endnu mere
Forstyrrelse opstod der, da Kong Frederik VI ved
Fredsslutningen 1814 forpligtede sig til ikke
mere at føre det norske Vaaben og derefter
1819 gav Konge- og Rigsvaabnet sin nuv.
Skikkelse, nemlig: et paa et Hovedskjold lagt
Midterskjold, der atter bærer et Hjerteskjold.
Hovedskjoldet er ved Danebrogens hvide Kors
med rød Rand delt i 4 Hovedfelter: 1. viser 3
kronede blaa Løver omsat af 9 røde Hjerter i
Guldfelt, 2. 2 blaa Løver i Guldfelt
(Sønderjylland), 3. er tværdelt, den øverste Del blaa, deri
3 Guldkroner, 2 foroven, 1 forneden (for
Unionen), den nederste Del delt i 2 Felter, hvoraf
det første er rødt og viser en kronet, hvid
Stokfisk (Island), ved kgl. Resol. 3. Oktbr 1903
ændret til en Sølv-Falk i blaat Felt, medens
det andet er blaat og tværdelt, øverst en hvid
Væder (Færøerne), nederst en hvid Bjørn
(Grønland). 4. endelig er tværdelt i 2 Felter,
det øverste Guld, deri en over 9 røde Hjerter
(4 over 3 over 2) gaaende blaa Løve (for de
Goter), det nederste er rødt, deri en kronet
Guldlindorm (de Vender), Midterskjoldet er helt
rødt og delt i 4 Felter; 1. har det saakaldte
Nældeblad (Holsten), som er Sølv og ved 3
Sølvnagler kløvet i 3 Dele omkr. Midten, som
danner et lille af Sølv og rødt delt Skjold; 2.
en gaaende Sølvsvane med en Guldkrone om
Halsen (Stormarn); 3. en paa en hvid Hest
ridende guldharniskklædt Rytter, bærende et
blaat Skjold, hvori et svævende Guldkors, og
svingende et Sværd (Ditmarsken) samt 4. et
Guldhestehoved (Lauenburg). Hjerteskjoldet
endelig er delt i 2 Felter, det første har 2 røde
Bjælker i Guld (Oldenburg), men det andet Felt
et svævende Guldkors i blaat (Delmenhorst).
Hovedskjoldet holdes af 2 Vildmænd med
Køller, og omkr. det hænger Danebrogsordenens
og yderst Elefantordenens Kæder og
Ordenstegn. Det hele Vaaben staar i et af den
purpurrøde med Hermelin forede Kongekaabe med
Guldkvaster og Bræmmer dannet Vaabentelt,
øverst bærende den kgl. Krone.
A. T.
danske Venstre, Det. Med dette Navn
betegnedes et i Folketinget 8. Novbr 1884 dannet
Parti, som bestod af den tidligere »moderate«
Gruppes 23 Medlemmer samt af 21 Medlemmer
af den tidligere »radikale« Gruppe,
»Folketingets Venstre«, med Berg i Spidsen og 4
Venstremænd, der hidtil havde staaet uden for
Grupperne. Anledningen til den ny
Partigruppering var et Brud, som var indtraadt inden
for den »radikale« Gruppe mellem Berg paa
den ene, Hørup og E. Brandes paa den anden
Side. De 3 nævnte Mænd havde i Fællesskab
ledet Partiets kbhvn’ske Hovedorgan,
»Morgenbladet«, men deres forsk. Syn paa
nationale og religiøse Spørgsmaal førte til idelige
Rivninger mellem dem, og det var Uenighed
paa disse Omraader, langt mere end paa det
egl. politiske, som i Virkeligheden hidførte
Adskillelsen. Den formelle Anledning var dog den,
at Berg foreslog en Sammensmeltning af sin
og den »moderate« Gruppe til eet Parti,
medens Gruppens Flertal, 25 Mand med Hørup
og Brandes i Spidsen, modsatte sig dette. De
25, der forblev i »Folketingets Venstre«,
kaldtes nu sædvanlig »Europæerne« i Modsætning
til d. d. V. Den ny Partiformation fik dog i
politisk Henseende ikke nogen stor Bet., idet
Forfatningskonfliktens yderligere Skærpelse i de
nærmest flg. Aar medførte, at
Venstregrupperne maatte føre en fælles Politik. Efter at det
»danske« og det »europæiske« Venstre først
var enedes om at vælge en Fællesbestyrelse og
senere om i Reglen at holde fælles Møder,
samledes de 26. Oktbr 1886 paa ny i et fælles
Parti, »Rigsdagens Venstre«, som omfattede
Venstregrupperne i begge Ting. Spaltningen
havde, da »Morgenbladet« gik over i d. d. V.’s
Hænder, medført Stiftelsen af et særligt Organ
for det »europæiske« Venstre, »Politiken«.
N. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
