Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - danske Videnskabernes Selskab, Det kgl., blev stiftet 1742 - Danske Vitruvius, se Vitruvius. - Dansk Ferskvandsfiskeriforening blev stiftet 17. Novbr 1902 - Dansk Fiskeriforening blev stiftet 1. Juni 1887
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
danske Videnskabernes Selskab, Det
kgl., blev stiftet 1742 paa en Tid, da
Akademierne saa frodig voksede frem rundt om i
Europa. Tanken om Selskabet opkom hos Hans
Gram, der nærmest tænkte paa et Selskab til
Oplysning af Fædrelandets Fortid i Lighed med
det sv. »Antikvitets-Kollegium«; han vandt for
Tanken Statsministeren Johan Ludvig Holstein
og denne atter Kong Christian VI. Det første
Møde holdtes 13. Novbr 1742 i Holstein’s Hus,
og Planen udvidedes da allerede til at omfatte
baade Historie, Filosofi, Naturvidenskab og
Matematik; Selskabet stadfæstedes af Kongen
11. Jan. 1743, og ved fl. Pengegaver lagde
Christian VI Grunden til Selskabets Formue.
Holstein blev den første Præsident; den egl.
ledende Aand var dog Gram, saa længe han
levede (d. 1748), og de fleste Skr, der
forelæstes i Selskabets ugentlige Møder, skyldtes
ham; 1745 udkom det 1. Bd af »Skrifter, som
udi det Kjøbenhavnske Selskab er fremlagte og
oplæste«, og baade i dette og de flg. Bd udgør
Gram’s kritiske Undersøgelser det
værdifuldeste. Europæisk Ry vandt Selskabet ved at
udgive »Noordens Rejse i Ægypten« (1755) og
senere Eggert Olafsen’s og Biarne Povelsen’s
Rejse i Island (1772).
Snart fik Selskabet større Opgaver. Det
stillede sig i Spidsen for en Opmaaling og
Kortlægning af Danmark, og i de fra 1760 aarlig
udgivne »Historiske Almanakker« fremkom de
første gode Oversigtskort over danske
Landsdele; senere udgaves Kortene særskilt og i
forskellig Maalestok, indtil Selskabet 1841 kunde
afslutte denne Virksomhed, som siden er
overtaget af Generalstaben. Samtidig var man
efter udenlandske Akademiers Mønster begyndt
paa en dansk Ordbog; først 1793 udkom dog
dennes 1. Bd, og med 8. Bd, der udkom 1905,
blev Værket afsluttet, men Planen har aldrig
været tilfredsstillende og blev det mindre og
mindre, efterhaanden som Sprogvidenskaben er gaaet
frem. Imidlertid fortsattes Udgivelsen af de
Skr, Medlemmerne forfattede; fra 4. Række er
Skr. delte i en hist.-filos. og en
mat.-naturvidenskabelig Række, og det er især i den
sidste, at Tyngdepunktet for Selskabets
Virksomhed er kommet til at ligge. Siden 1820 ledede
Selskabet ogsaa de meteor. Iagttagelser i
Danmark, indtil dette 1873-74 gik over til
Statens meteor. Institut, og ligeledes lod det
foretage den store artesiske Brøndboring paa
Nyholm (1831-47); et Hovedhjælpemiddel til
Studiet af Fædrelandets Historie har det givet ved
at offentliggøre Værket Regesta diplomatica
historiæ Danicæ (2 Bd, og ny Række, 2 Bd [1843-
1907]). Desuden har Selskabet oftere
understøttet Udgivelsen af særskilte videnskabelige
Værker, og det har ved Udsættelsen af
Prisspørgsmaal fremkaldt adskillige betydningsfulde
Arbejder; en ejendommelig Karakter har den
»Madvigske Æresmedaille«, der blev stiftet 1883
og hvert 5. Aar kan uddeles til et fremragende
Værk inden for de Omraader, paa hvilke
Madvig selv virkede.
I Spidsen for Selskabet staar en Præsident,
en Stilling, hvortil i ældre Tid toges en
Stormand med videnskabelige Interesser, saaledes
bl. a. A. P. Bernstorff og Schimmelmann og
sidst Kronprins Christian Frederik; da denne
blev Konge (Christian VIII), vedblev han som
»Protektor« at lede Selskabet, og som
Æresstilling overgik denne Værdighed til de flg.
danske Konger, medens Selskabet nu valgte sin
Præsident bl. de egl. Videnskabsmænd, først
A. S. Ørsted, siden Madvig, Julius Thomsen og
nu Vilh. Thomsen. Hovedbyrden ved Ledelsen
falder dog paa Sekretæren; som saadan har
fungeret bl. a. H. C. Ørsted, Forchhammer, Jap.
Steenstrup og nu Zeuthen, der ved sin Side
har faaet en »Redaktør« af Skrifterne. Foruden
Skrifterne udgives regelmæssig »Oversigter
over D. V. S.’s Forhandlinger«, hvori ogsaa
optages mindre Afh., delvis i fr. Overs. Ved
udstrakte Bytteforbindelser med udenlandske
Institutioner udbredes Selskabets Skr over hele
Verden, ligesom det til Danmarks offentlige
Biblioteker kan afgive store Mængder af
fremmed videnskabelig Litt. - »Udenlandske
Medlemmer« vælges i et bestemt begrænset Antal;
derimod er der intet fast Tal for Medlemmerne
fra Indlandet (c. 70) ell. fra de nordiske
Nabolande.
I nær Forbindelse med D. V. S. staar det
1876 stiftede Carlsbergfond, og i den af dette
opførte Bygning lige over for Glyptoteket har
Selskabet sine Lokaler, medens det tidligere
holdt sine Møder i »Prinsens Palæ«. (Litt.:
C. Molbech, »Det kgl. D. V. S.’s Historie i
dets første Aarh., 1742-1842« [Kbhvn 1843];
»Fortegnelse over de af det kgl. D. V. S. i
Tidsrummet 1742-1891 udgivne videnskabelige
Arbejder« [Kbhvn 1892]).
Kr. E.
Danske Vitruvius, se Vitruvius.
Dansk Ferskvandsfiskeriforening blev
stiftet 17. Novbr 1902. Dens Formaal er at
fremme Ferskvandsfiskeriet, saavel Frivandsfiskeriet
som Dambruget. Den har bl. a. virket for
Indførelse af eng. Aaleyngel til danske Søer (se
Aal, S. 19), for Oprettelse af en Forsøgsstation
med Fodringsforsøg for Ørreder,
Undersøgelser af Fiskesygdomme o. a. (jfr de aarlige
Fiskeriberetninger 1907-11) og for forbedret
Lovgivning. Den har deltaget i
Fiskeriudstillingerne i Aarhus (1909) og i Kbhvn (1912).
Foreningens Medlemsblad er
»Ferskvandsfiskeribladet«. 1914 var Medlemsantallet 752. 1914/15
modtog den et Statstilskud paa 400 Kr.
C. V. O.
Dansk Fiskeriforening blev stiftet 1. Juni
1887 ved Sammenslutning af »Foreningen til
Fiskeriernes Fremme i Danmark og Bilande« og
»Dansk Fiskeriselskab« (begge oprettede 1884,
henh. 29. Marts og 7. Oktbr). Foreningens
Virksomhed omfattede opr. al Slags Fiskeri, men
siden 1902, da »Dansk
Ferskvandsfiskeriforening« stiftedes, væsentlig kun Saltvandsfiskeri.
Dens Formaal er at virke til Fiskeriets
Fremme paa enhver dertil tjenlig Maade. Af større
Arbejder kan nævnes Stiftelse af
Laaneforeninger til Anskaffelse af Fartøjer og Redskaber,
Hjælpefonden for forulykkede Fiskere og deres
Efterladte, Præmiering for dræbte Sælhunde og
Aalekrager (indtil 1913, nu overtaget af
Fiskeriinspektoratet), Forsikring af Fartøjer, Tilsyn
med Faresignalstationer, Fiskerrejser,
Udgivelse af Smaaskrifter, Arbejde for Bygning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
