Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danzig, Regeringsdistrikt i Vestpreussen, S. f. Danzig-Bugten - Danziger-Bugt, Bugt fra Østersøen i Preussen - Danzigmand, 10,7 m høj, lang og kendelig Sandklit, tæt V. f. Syr-Odde, Læsø Østpynt. - Danzolino er et østerr. Spærrefort, der sammen med Spærreforterne Larino og Revegier danner Sardaro-Gruppen - Daphne L., Slægt af Thymelæaceerne, Buske ell. sjældnere smaa Træer med spredte Blade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gammeldags middelalderlige Udseende. Om
Hansetiden minder endnu de smukke Patricierhuse,
som vender deres smalle Gavle mod Gaden. Af
de gl. Byporte er den smukkeste Hohe Tor (16.
Aarh.), der ligner en rom. Triumfbue; herfra
fører Langgasse til Torvet, Lange Markt, med
Altstadts Raadhus (Renaissancestil, 16. Aarh.)
og den nu som Børs benyttede Artushof, hvis
Indre er en prægtig Hal, rigt prydet med
Træskulptur og Malerier, en Gang de rige
Købmænds Festsal. Rechtstadts Raadhus er en smuk
got. Bygning (15. Aarh.) med et 82 m højt
Taarn. Af D.’s Kirker (12 protestantiske, 7 kat.,
2 Synagoger) er Skt Maria en af de største
protestantiske Kirker i Verden (opført 1343-1503);
den indeholder et berømt Maleri af Memling
(»den yderste Dag«) o. fl. a. Kunstværker. -
D.’s Industri er meget betydelig. Særlig
maa fremhæves det kejserlige Værft og
Schichaus Værftet, der bygger store
Handelsdampere og Krigsskibe, samt de kgl. Artilleri- og
Geværfabrikker. Endvidere findes
Sukkerraffinaderier, Kornmøller, Ølbryggerier og
Spritbrænderier, Tobaksfabrikker, kem. Fabrikker,
Maskinværksteder, Jernstøberier, Glasværker,
Fabrikation af Farver, Lak, Ravarbejde m. m.
Sin Bet. som Handelsby skylder D. opr. sin
udmærkede Beliggenhed, der gjorde D. til
Havnestad for Polen og de tilgrænsende
Omraader af Preussen og Rusland; i nyere Tid
har D. mistet noget af sit Opland, selv om
Handelen endnu er betydelig, især i Tømmer
og Sukker. Ogsaa Skibsfarten har været i
relativ Tilbagegang, skønt der 1899 aabnedes en
Frihavn ved Neufahrwasser ved Mundingen af
Weichsel. Hjemmehørende i D. var (1914) 35
Dampskibe med i alt 21346 t og 1 Sejlskib (57 t).
Til Neufahrwasser ankom (1913) 3182 Skibe
med i alt 937590 t, og der afgik 3176 Skibe med
935136 t. Der udførtes især Sukker, Tømmer,
Korn, Mel og Spiritus og indførtes Sild,
Raajern, Stenkul, Kolonialvarer, Vin og
Petroleum. D. staar i Forbindelse med sine
Forstæder ved elektriske Sporveje. Byen har
offentlig Vandværk, Slagtehus og Torvehal. Af
Undervisningsanstalter har D. en
stor tekn. Højskole (1913: 62 Lærere og 722
Studenter), to Gymnasier, et Realgymnasium, et
Lærerseminarium, en Krigsskole, et
Handelsakademi og en Navigationsskole; der findes to
astron. Observatorier, et Stadbibliotek (grundet
1591, 167000 Bd og 3600 Haandskrifter), et
Statsarkiv, et Bymuseum o. fl. a. Museer, et
Døvstummeinstitut, 2 Vajsenhuse, 2 Sygehuse og c.
130 velgørende Stiftelser. Embedsstanden er
meget fremtrædende i D.’s Befolkning, da D. er
Sæde for en Overpræsident og de øvrige
højeste Myndigheder i Regeringsdistriktet samt
Generalkommandoen for 17. Armékorps.
Historie. D. var allerede i Slutn. af 10.
Aarh. en blomstrende Handelsby cg Hovedstad i
Pommerellen. Hertug Subislav omgav 1185 D.
(dengang Gidanie) med Mure. 1295 tilfaldt D.
Przemysl II af Polen; men allerede 1309 kom
D. under den tyske Orden. I 14. Aarh. voksede
D. stærkt; Rechtstadt anlagdes 1330-53 og
Vorstadt 1393. 1356 sluttede D. sig til
Hansaforbundet. I Slutn. af 14. Aarh. førte D. Krig
mod Dronning Margrete af Danmark. 1454 sagde
D. sig løs fra den tyske Ordens
Overherredømme og stillede sig under den polske Konges
Beskyttelse, hvorved D. i Virkeligheden blev en
uafhængig Republik. Stridigheder med den
polske Konge om Besættelsen af Bispedømmet
Ermeland førte til en for D. heldig Krig
(1472-80). Reformationen begyndte i D. 1523.
Svenskerne belejrede Byen 1656, men blev
fordrevne af polske Hjælpetropper og en holl. Flaade.
1734 blev D., der havde taget Parti for
Stanislaus Lezczinsky, belejret og indtaget af russ.
og sachsiske Tropper. Polens Undergang
medførte Ødelæggelse af D.’s Handel. Ved Polens
første Deling 1772 forblev D. selvstændig, men
var rundt om indesluttet af Preussen, der
ogsaa ejede Udhavnen Neufahrwasser; ved
Polens anden Deling 1793 kom D. under
Preussen. 24. Maj 1807 blev D. indtaget af
Franskmændene under Lefebvre og ved Freden i
Tilsit (9. Juli 1807) gjort til Fristat under fr.
Beskyttelse. 29. Novbr blev D. erobret fra
Franskmændene af russ. og preuss. Tropper, og 3.
Febr 1814 kom Byen atter under Preussen.
Napoleonskrigene og Fastlandsspærringen havde
næsten helt tilintetgjort D.’s Handel, hvis
Genopblomstring hindredes derved, at
Weichselprovinserne, D.’s bedste Opland, kom under
Rusland og blev omgivet med Toldskranker.
Desuden sandede Weichsels gl. Munding mere og
mere til, og 1840 brød Floden igennem
Klitterne ved Neufahr, hvorved Strømmen lededes
bort fra Flodens vestlige Arm (D. Weichsel,
Tote Weichsel), der nu kun har Bet. som Havn.
D. var i Beg. af 17. Aarh. større end i Midten
af 19. Aarh. (1625: 75000 Indb., 1855: 55076);
endnu i seneste Tid er D., næst efter
Königsberg, den af Tysklands Havnestæder, der
udvikler sig langsomst. (Litt.: Wistulanus,
»Geschichte der Stadt D.« [D. 1891]).
G. Ht.
Danziger-Bugt [’dantsigər-], Bugt fra
Østersøen i Preussen, har mellem det vestligste og
østligste Punkt (Rixhöft og Brüsterort) en
Bredde af 82 km. Fra den pommerske Kyst
strækker den 30 km lange Klittange Hela sig
ud i Bugten og danner Bugten Putziger
Wiek; mod S. adskiller Tangen Frische
Nehrung D. fra den indenfor liggende
Lagune, Frisches Haff. Medens Vest- og
Sydkysten er lav og ledsages af en Klitrække, er
Østkysten, Samland, høj, og her findes de
berømte Ravlejer. Bugten er fl. Maaneder fyldt
med Is; Dybden er i Nærheden af Kysten 6-50
m, ud mod den aabne Østersø indtil 108 m. Der
findes Fyr ved Brüsterort, Pillau,
Neufahrwasser, Oxhöft, Hela, Heisternest og Rixhöft.
G. Ht.
Danzigmand [’dansik-], 10,7 m høj, lang
og kendelig Sandklit, tæt V. f. Syr-Odde, Læsø
Østpynt.
G. F. H.
Danzolino [danto’lino] er et østerr.
Spærrefort, der sammen med Spærreforterne Larino
og Revegler danner Sardaro-Gruppen, som har
til Opgave at standse en ital. Fremrykning
gennem Guidicaria-Dalen mod Trient.
Sch. P.
Daphne [’dafna] L., Slægt af Thymelæaceerne,
Buske ell. sjældnere smaa Træer med spredte
Blade og firtallige Blomster, hvis Underbæger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
