Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 814 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daphne L., Slægt af Thymelæaceerne, Buske ell. sjældnere smaa Træer med spredte Blade - Daphnia, se Dafnier. - da Ponte, Lorenzo, ital. Forf., (1749-1838) - da Porto, Luigi, ital. Forf. (1485-1529) - Dappedalen (Vallée des Dappes), lille Grænsedal mellem Frankrig og Schweiz (Kanton Vaud)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Bægerblade er hvide, gule ell. røde, medens
Kronblade mangler. Der findes 8 Støvdragere
i to Kredse og en enbladet Støvvej. Frugten er
et Bær. 40 Arter. D. Mezereum L.
(Pebertræ, Kælderhals, norsk Tyved, se Fig.)
bliver over 1 m høj og har glatte,
lancetdannede Blade, der fældes om Vinteren. De
rosenrøde og vellugtende Blomster udvikles før
Bladene (i Marts-Apr.) og sidder i aksformede
Stande af faablomstrede Nøgler. Bærrene er
højrøde. Pebertræet vokser i Skovene i det
meste af Europa og det vestlige Asien; fra
Haver, hvor det dyrkes som Prydbusk; findes det
forvildet i Danmark, men er sjældent. I Norge
vokser det hist og her vildt, særlig i de østlige
Prov. og i de sydlige Egne til en Højde af 914
m o. H. Barken, som indeholder et giftigt Stof
(Daphnin) af en brændende Smag, var, ligesom
Bærrene, tidligere officinel. D. Laureola L. har
læderagtige og overvintrende Blade og gule
Blomster, der kommer frem i Apr.-Maj;
Bærrene er sorte. Den vokser i Mellem- og
Sydeuropa og er i stor Mængde fundet forvildet
paa Møens Klint. Giver et gult Farvestof.
Ogsaa andre Arter D. har i deres Hjemland nogen
Bel. som Farveplanter og Prydplanter (se ndf.).
A. M.

D. Mezereum dyrkes alm. som Frilandsbusk
p. Gr. a. sin tidlige Blomstring. Den formeres
ved Frø, som saas straks efter Modningen. D.
Laureola, hvis Blomster er uanselige, dyrkes
derfor væsentlig kun for deres smukke
glinsende grønne Blades Skyld. Den taaler godt
Skygge, plantes paa Nordsiden af Stenhøje, men
maa dækkes om Vinteren med Granris. De
formeres ved Frø og ved Aflæggere, men disse
ligger ofte over et Aar, før de danner Rod. -
D. Cneorum L. har røde Blomster og dyrkes i
Koldhus; den formeres ved Stiklinger ell., naar
man vil have højstammede Eksemplarer, ved
Podning paa D. Mezereum.
L. H.

Pebertræ. Gren med Frugter. Til højre Blomster.

Daphnia [’daf-], se Dafnier.

da Ponte [-’ponte], Lorenzo, ital. Forf.,
f. 1749 i Norditalien, d. 1838 i Nordamerika.
D., der opr. var Gejstlig, levede i Venedig,
Dresden, Wien, Triest, London, New York og
ernærede sig som Lærer i Retorik, Musiker, ja
Dirigent, Teaterdigter, Sproglærer, Købmand,
navnlig Boghandler. Fra det venetianske
Territorium forvistes han 1777 i Anledning af et
Kærlighedsforhold, fra Østerrigs Hovedstad i
det sidste Tiaar af 18. Aarh., efter at han
under Josef II havde haft en fast og anset Stilling
ved den derværende ital. Opera (fra 1783). Sit
stærkt omtumlede Liv har han selv skildret
paa sine gl. Dage i 4 Bd Memoirer (New York
1823-27), en ret underholdende Bog og et godt
Tidsbillede, men især vigtig ved de
Oplysninger, den giver til Mozart’s Biografi. Som Forf.
af ital. Operatekster kom D. nemlig ikke blot
i Berøring med Folk som Salieri, V. Martin og
Righini, hvis Berømmelse var af mere
forgængelig Art, men ogsaa med den store tyske
Operakomponist, for hvem han skrev Librettoerne
»Figaros Bryllup«, »Don Juan« og »Det gør de
alle«; af disse er især »Don Juan« heldig,
men ogsaa Omdannelsen af Beaumarchais’
Le mariage de Figaro er behændig gjort.
(E. G.). E. M-r.

da Porto [-’pårto], Luigi, ital. Forf. (1485
-1529). I sine Lettere storiche har han
skildret Krigene i Italien 1509-13, desuden har han
skrevet Digte. Men mere end som
Historieskriver og Lyriker er han navnkundig som Forf.
til en Fortælling, der i den første Udg.
(Venedig, omtr. 1520) betitles: Historia
novellamente ritrovata di due nobili amanti, con la
loro pietosa morte, intervenuta già nella città
di Verona nel tempo del Signor Bartolommeo
della Scala. Det er den, man almindeligvis har
anset for Grundlaget til Shakespeare’s »Romeo
og Julia«; de enkelte Begivenheder er de
samme, og Navnene Montecchi, Capelletti, Romeo,
Giulietta og Broder Lorenzo findes allerede hos
D., der siger, at den sørgelige Elskovshistorie
virkelig hændtes i Verona omtr. 1300. Men
allerede hos den noget ældre Novelleforfatter
Masuccio fra Salerno er Begivenheden fortalt, om
end med andre Navne, som en sienesisk
Historie. Imidlertid gjorde D.’s Novelle stor
Lykke, udkom mange Gange og oversattes; en
seriere Genfortælling af Emnet, ved Matteo
Bandello, bragte den dog til Dels i Forglemmelse,
og det er Bandello’s Novelle, der ligger til
Grund for Shakespeare’s nærmeste Kilde,
Arthur Brooke’s Digt fra 1562 med Titel The
tragicall historye of Romens and Juliet. D.’s Rime
e prosa udgaves først i Venedig 1539.
(E. G.). E. M-r.

Dappedalen [’dap-1 (Vallée des Dappes
[va’le-dæ-’dap]), lille Grænsedal mellem Frankrig
og Schweiz (Kanton Vaud), hvorigennem Vejen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>