Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Davitt, Michael, irsk Agitator (1840-1906) - Davos, Højfjeldskursted i Kanton Graubünden i Schweiz - Davout, Leopold Claude Etienne Jules Charles, Hertug af Auerstädt, fr. General (1829-1904) - Davout, Louis Nicolas, Hertug af Auerstädt, Fyrste af Eckmühl, Pair og Marskal af Frankrig, (1770-1823)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Lancashire, indtil han 1857 fik sin højre Arm
knust af en Maskine, og maatte derefter søge
sit Underhold som Bladsælger og Medhjælper i
et Bogtrykkeri. 1865 sluttede han sig til
Fenierne og blev 1870 for Sammensværgelse dømt til
15 Aars Strafarbejde, men løsladt allerede 1877.
Han grundlagde 1879 den irske Landleague med
det Formaal at fremtvinge en Nedsættelse af
Forpagtningsafgifterne og rejste til Nordamerika
for at indsamle Penge til Sagens Fremme. Ved
sin Hjemkomst 1881 blev han fængslet som
løsladt Straffefange og først frigivet efter 15
Maaneders Forløb, netop s. D. som Lord
Cavendish myrdedes i Dublin (Maj 1882). Han deltog
i de irske Føreres Misbilligelse af denne Udaad,
skønt han tidligere selv havde vist Hang til
Brug af voldsomme Midler, og overtalte Parnell
til at grundlægge Nationalleaguen, eftersom
Landleaguen 1881 var bleven forbudt. Da han
endnu s. A. (1882) valgtes til Underhuset,
afvistes han, fordi hans Straffetid ikke var
udløben; efter et nyt Valg 1885 nægtede han at
aflægge Troskabsed. Da han for tredie Gang
valgtes 1892, blev Valget omtvistet, og han selv
ødelagt ved Udredelsen af Retsomkostningerne.
Endelig fik han Sæde i Underhuset 1895, men
opgav det 1899 som en Indsigelse mod
Regeringens Færd over for Boererfristaterne. Hans
Uvillie mod England gav sig ligeledes Udslag
1897, da han rejste til Nordamerika og
væsentlig medvirkede til Forkastelsen af dets
Voldgiftstraktat med England. Indtil sin Død nød
han sine Landsmænds fulde Tillid for sin
urokkelige Troskab mod deres Sag. Af hans talrige
Skr kan nævnes Leaves from a prison diary (2
Bd, 1884), Defense of the Landleague (1890), en
5 Dages Forsvarstale for sin politiske
Virksomhed, holdt i Oktbr 1889 for den saakaldte
Parnell-Kommission, Life and progress in
Australia (1898), The Boer fight for Freedom
(1901) og Fall of Feudalism in Ireland (1904).
E. E.
Davos, Højfjeldskursted i Kanton
Graubünden i Schweiz, beliggende i den nordlige,
bredere Del af Davos-Dalen, 1540-1565 m o. H.,
omgivet af Bjerge, hvis Tinder naar en Højde
af 2700-3100 m. D. har muligvis været kendt i
Romertiden, men blev atter opdaget i 13.
Aarh., fra hvilken Tid der begyndte en
Indvandring af tyske Wallisere, saa at
Befolkningen endnu er overvejende germansk, om end
en Del blandet med de omboende Romanere.
Klimaet er udpræget Højfjeldsklima,
Solstraalingen er overordentlig stor, særlig er der om
Vinteren mange klare Dage og mindre Blæst
end om Sommeren. Stedet er i øvrigt godt
beskyttet mod V., NV. og N., og da Vindene mest
er nordlige, generer de ikke Opholdet paa de
mod S. liggende Verandaer. Temp. er stærkt
svingende, saavel inden for Døgnet som til de
forsk. Aarstider. Middeltemp. for Aaret er +
2,5°, Middelmaksimum (for Juli) er +25,3°,
Middelminimum (for Jan.) ÷ 21,5°. De 5
Maaneder af Aaret er alt dækket af et dybt
Snelag. Siden 1860’erne er Stedet blevet bekendt
som Kursted, særlig for Lungetuberkulose, og
søges nu aarligt af Tusinder af Patienter, for
hvem der findes talrige Hoteller, Pensionater
og Sanatorier. Det opr. og mest besøgte
Kursted er Davos Platz. Her findes ogsaa den
»lukkede« Kuranstalt »Dr. Turbans Sanatorium«,
som p. Gr. a. Lederens Dygtighed og
videnskabelige Navn har bidraget meget til at gøre
Stedet verdenskendt. Lidt højere oppe ligger
D.’s Dorf, lavere nede D.’s Frauenkirch.
Foruden af Tuberkuløse søges Stedet ogsaa
af Patienter med andre Lungelidelser som
Bronchitis, Astma. Den væsentlige Behandling er
Friluftskur. P. Gr. a. Klimaets inciterende
Egenskaber egner Stedet sig ikke for alt for
sarte ell. nervøse Patienter, heller ikke for
stærkere angrebne Tuberkuløse med Feber,
Nattesved o. a. Komplikationer.
E. F.
Davout [da’vu, ogsaa da’vut], Leopold
Claude Etienne Jules Charles,
Hertug af Auerstädt, fr. General (1829-1904).
Han gennemgik Militærskolen i St Cyr, deltog
i Kampene i Afrika og Italien og havde 1859
naaet Majorsrang. Ved Kapitulationen af Metz
blev han som Oberst og Regimentskommandør
Krigsfange. Efter sin Tilbagekomst fra
Fangenskabet kæmpede han mod Kommunen, blev
1871 Brigadegeneral og 1877 Divisionsgeneral.
1880 fik han 10. Korps i Rennes og 1884 19.
Korps i Algier. Allerede det flg. Aar vendte
han tilbage som Guvernør i Lyon og indtraadte
1888 som Medlem af Conseil supérieur de la
gnerre. 1864 havde Napoleon III givet ham
Titlen Hertug af Auerstädt.
B. P. B.
Davout [da’vu, ogsaa da’vut], Louis
Nicolas, Hertug af Auerstädt, Fyrste af
Eckmühl, Pair og Marskal af Frankrig, f. 10. Maj
1770 i Annoux i Dept Yonne, d. 1. Juni 1823 i
Paris. Uddannedes paa Militærskolen i Brienne
sammen med Napoleon og udnævntes 1788
til Løjtnant i Rytteriet. Han sluttede sig
med Varme til Revolutionens Sag, men
afskedigedes 1790, beskyldt for at have
ophidset Soldaterne mod deres Officerer. Men allerede 1792
traadte han igen ind i Hæren, idet han valgtes til
Chef for en Bataillon Frivillige fra Yonne. Med
denne deltog han under Dumouriez i Felttoget
1792-93 og udmærkede sig særlig ved
Neerwinden. D. blev 1793 Brigadegeneral, men
afskedigedes ganske kort Tid efter, fordi han var
af adelig Byrd. Han fik imidlertid sin Charge
tilbage, gjorde Tjeneste i Rhin- og
Mosel-Hæren under Pichegru, derefter i Rhin-Hæren
under Moreau og udmærkede sig særlig ved
Overgangen over Rhinen 1797. Det flg. Aar gik
han med Desaix til Ægypten, hvor han tiltrak
 |
| L. N. Davout. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
