Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delfoi, oldgræsk Stad i Landskabet Fokis med berømt Apollonhelligdom og Orakel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stemmer det, at der i D. er fundet Oldsager og
Bygningsrester, som stammer fra den mykeniske
Kulturperiode. I Beg. af den hist. Tid blev D.
Midtpunkt for en religiøs Sammenslutning (det
delfiske Amfiktyoni) mellem 12, mest
thessaliske og doriske Stater, der holdt sine Møder i
Thermopylai og D., styrede Helligdommen og
ledede de pythiske Lege. Krænkelser og
Overgreb, som Krisa begik mod Helligdommen og
dem, der søgte til den, førte efter
Overleveringen til, at Solon c. 600 f. Kr. i det amfiktyoniske
Raad foreslog en Eksekution mod Byen; i
Forbund med Sikyons Tyran Kleisthenes angreb
Amfiktyonerne Krisa, ødelagde den og indviede
hele Kystsletten til Apollon (1. hellige Krig, 600
-590 f. Kr.); den maatte herefter ikke dyrkes,
men kun benyttes som Græsgang for
Offerdyrene. 548 f. Kr. brændte det gl. Tempel.
Genopbyggeisen blev af Amfiktyonerne for en Sum af
300 Talenter (c. 1200000 Kr) overdraget til
den atheniske Adelsslægt Alkmeoniderne, der
ofrede en stor Del af sin betydelige Formue
herpaa og opførte Templet i en langt
prægtigere Form, end Aftalen var, bl. a. ved at
anvende parisk Marmor i St f. simpel Tuf til
Facaden; Bygmester var den korinthiske Arkitekt
Spintharos. Et Strejftog, som en Del af Xerxes’
Hær 480 foretog mod D., lokket af de store
Skatte, som havde samlet sig der, blev lykkelig
afværget, efter den alm. Tro ved Gudernes
umiddelbare Indgriben. I Grækenlands
Storhedstid, 5. Aarh. f. Kr., stod ogsaa D. paa
Højdepunktet af Rigdom og Anseelse; en kort Tid
var D. dog i Fokeernes Vold, men genvandt 447
sin Selvstændighed, der stadfæstedes ved
Nikias-Freden 421. Men allerede i det næste Aarh.
begyndte Ulykkerne at styrte ind. Apollon’s
Tempel blev ødelagt ved Jordskælv 373; dets
Genopførelse krævede lang Tid (370-330).
Imidlertid var Fokeerne blevne beskyldte for
Overgreb mod D., og da Amfiktyonerne truede dem
med Krig, førte dette til, at de plyndrede
Helligdommen for at skaffe Penge til Lejetropper:
3. hellige Krig 356-346, hvori Filip af
Makedonien greb ind 352. Fokeerne mistede deres Sæde
i det amfiktyoniske Raad og maatte betale en
aarlig Pengebod (60 Talenter) til Templets
Genrejsning. Overgreb fra Byen Amfissa førte til en
ny Indblanding fra Filip’s Side og til Slaget ved
Chaironeia (338). I Tidsrummet 300-189 stod
D. under Aitolerne. 279 drog galliske Skarer
frem mod D. for at røve de Skatte, som endnu
fandtes der; de blev dog drevne tilbage, efter
Sagnet paa lige saa vidunderlig Maade som
Xerxes’ Hær (nemlig af selve Apollon i
Forbindelse med de »hvide Møer« ɔ: Athena og
Artemis). I de flg. Tider tilføjede de rom.
Magthavere D. tunge Slag. Sulla brugte under
Belejringen af Athen Templets Skatte til Sold for
sin Hær; Nero fordelte, den krisæiske Slette
mellem Soldaterne og bortførte c. 500 Statuer.
Til Trods herfor regnede Plinius, at der endnu
fandtes 3000 tilbage i Helligdommen.
Vidnesbyrd om en paa ny vaagnende Interesse for D.
foreligger i Plutarch’s Skr. Den religiøse
Renaissance i 2. Aarh. e. Kr. kom da ogsaa i
første Rk. D. til gode. Baade Byen og
Helligdommen oplevede under Hadrian og de nærmest
flg. Kejsere paa ny bedre Dage, hvorom
Pausanias’ Skildring bærer Vidne. Men i de flg.
 |
| Fig. 1. Byen Delfoi med nærmeste Omegn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
