Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delfoi, oldgræsk Stad i Landskabet Fokis med berømt Apollonhelligdom og Orakel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tider sygnede D. mere og mere hen. Et af
Stedets ærværdigste Mindesmærker, den store
Bronzetrefod, som de gr. Stater havde opstillet
efter Sejren over Perserne, førte Kejser
Konstantin til Konstantinopel, hvor den siden har
haft sin Plads. Kejser Theodosius (379-95 e.
Kr.) gjorde Ende paa den hedenske Kultus og
Oraklets Virksomhed.
Oraklet. Det synes at være D.’s vilde og
storladne Natur, de stejle Klipper, de dybe
Kløfter, de iskolde Kilder, de hyppige
Jordskælv, der i ældgammel Tid har vakt
Forestillingen om, at dette Sted fremfor andre husede
guddommelige Magter. Efter gl Tro var D.
Midtpunktet i Grækenland og tillige i hele Verden;
denne Forestilling fandt sit Udtryk i
Fortællingen om, at Zeus lod een Ørn flyve ud fra V.,
en anden fra Ø., og at de mødtes ved en Sten
(»Jordens Navle«, gr. ομφαλός) i D. Stenen
havde senere sin Plads i Apollontemplet tillige
med gyldne Billeder af de to Ørne. Om
Apollonhelligdommens Oprindelse fortalte et
gammelt Sagn, at Guden tog D. i Besiddelse efter
at have dræbt den Dæmon, Slangen Python,
der tidligere var Stedets Herre, og at han
derefter lod Trofonios og Agamedes bygge Templet.
Sagnet har haft et reelt Grundlag: opr. tilhørte
Helligdommen de achthoniske Magter
(Ge-Themis); Apollon er først senere kommet til (fra
Kreta?). - Om den Spaadomskunst, som
udøvedes i D., giver de antikke Forf. ret fyldige
Oplysninger. Templet var bygget over en Kløft
i Jorden, hvorfra man mente at der
udstrømmede bedøvende Dampe. Over Kløften stod en
Trefod, hvorpaa Sandsigersken (Pythia) tog
Plads efter at have iført sig den bestemte Dragt,
drukket af Kilden Kassotis og taget
Laurbærblade i Munden; i ekstatisk Tilstand udtalte hun
mere ell. mindre Uforstaaelige Ord, som af
Udtyderen (Profetes) formedes til et
sammenhængende Svar, i den ældste Tid affattet i det gl.
nationale Versemaal Heksametret, der skulde
være opfundet af den første Pythia Femonoe,
senere ofte i jambiske Vers ell. paa Prosa.
Stundom var Orakeludsagnene klare og tydelige
nok, ofte dog uklare og tvetydige, som det
bekendte Svar, Kroisos fik. Opr. blev der kun
givet Orakelsvar een Gang om Aaret, senere,
under den voksende Tilstrømning, hele Aaret
rundt undtagen paa visse »uheldige Dage«; to
ell. fl. Kvinder afløste da hinanden i
Funktionen som Pythia. Paa Plutarch’s Tid var
Oraklet kun een Gang om Maaneden i Virksomhed.
Mellem dem, der vilde raadspørge Guden, blev
der trukket Lod om Rækkefølgen; forud for
Henvendelsen maatte der udføres visse
bestemte Ofringer, Renselser ved Kilden Kastalia o. a.
- I Grækenlands ældre Dage (indtil c. 400 f.
Kr.) nød Oraklet stor Anseelse som et religiøst
Midtpunkt for de mange gr. Smaastater. Der
udførtes næppe nogen vigtig offentlig Handling,
uden at man søgte Raad hos Apollon i D. Man
spurgte Oraklet om Betimeligheden af at give
ny Love, indføre ny politiske Institutioner,
begynde Krig, anlægge Kolonier o. s. v.; at det
delfiske Orakel var øverste Myndighed i alle
religiøse Sager, at man her søgte Forklaring af
religiøse Love og Bestemmelser og Vejledning
om Indførelse af ny Kultus, fulgte af sig selv;
endelig henvendte ogsaa private Mænd sig ofte
hertil med Spørgsmaal, som laa dem stærkt
paa Sinde. Især raadspurgte den spartanske Stat
stadig Apollon i D. Oraklets Ry naaede dog
ogsaa ud over Hellas’ Grænser. Fra det fjerne
Østen søgte lydiske Konger (Gyges, Alyattes og
Kroisos), fra Vesten Etruskerne og Romerne
(Tarquinius Superbus) Raad i D. og sendte
Gaver dertil. Skønt Bestikkelse enkelte Gange
har fundet Sted, kan der dog næppe være Tvivl
om, at Pythia og Oraklets Funktionærer i det
hele har handlet i god Tro, opfyldte af
virkelig Overbevisning om at modtage guddommelige
Indskydelser. Ellers bliver det uforklarligt, at
Oraklet lange Tider igennem kunde have saa
stor Indflydelse, som det faktisk havde, og at
Mænd som Sokrates og Platon uforbeholdent
kunde tilraade at henvende sig dertil. At det
maatte afspejle Tidens Strømninger, og at de
politiske Magtforhold uvilkaarlig maatte faa
Indflydelse derpaa, er kun naturligt (i den
peloponnesiske Krig stod det saaledes paa Sparta’s
Side); at en vis diplomatisk Beregning kunde
finde Sted, er vel ogsaa rimeligt; naturligt er
det derfor ogsaa, at Demosthenes i sin glødende
Patriotisme beskyldte Pythia for at staa i Filip
af Makedoniens Sold. Med Grækenlands
Storhedstid var ogsaa D.’s Velmagt forbi. De
oprivende, indre Kampe og Tabet af den politiske
Selvstændighed, den voksende Oplysning og
Gudetroens Forfald undergravede paa forsk.
Maade Oraklets Stilling. Det vedblev længe at
bestaa og have sit Publikum, at være Genstand
for en vis officiel Ærbødighed fra Magthavernes
Side og at gælde for en Autoritet i religiøse
Sager; det oplevede en kort, til Dels kunstig
Blomstring i 2. Aarh. e. Kr. (jfr. ovf.); men dets
Bet. som Raadgiver i de vigtigste Spørgsmaal
var tabt. - (Om Festerne, som fejredes i
D., henvises til de særskilte Artikler:
Theofania, Theoxenia, Septeria,
Soteria og Pythiske Lege).
Topografi. Tre Hovedveje førte til D.,
een fra Ø. (Fokis, Boiotien), to fra V. (den
krisæiske Slette). Nærmede man sig Byen fra Ø.,
kom man først til en Slags Forstad (nygræsk
Navn: Marmariá), hvor der laa en Rk. mindre
Templer, af hvilke Athena Pronaia’s var det
betydeligste. Her fandtes desuden Helligdomme
for Zeus Polieus, de to delfiske Heroer Fylakos
og Autonoos, der efter Sagnet havde hjulpet
Apollon med at drive Xerxes’ Hær tilbage, og
en mærkelig Rundbygning (Tholos) fra Beg. af
4. Aarh. f. Kr., der antages at have været Byen
D.’s Arne (ɔ: Hestia-Helligdom) og tillige
Prytaneion; alle disse Anlæg er i den nyeste Tid
afdækkede ved de fr. Udgravninger (se ndf.).
Vejen førte derefter forbi Byens Gymnasion og
Kilden Kastalia til Apollonhelligdommen, der
laa højt paa Bjergsiden oven over den største
Del af Byen, omgivet af en Ringmur, hvoraf
store Dele er tilbage (kaldes nu Hellenikó). NV.
herfor, i et Hjørne mellem de høje Klipper N.
f. Byen og en lavere Rygning, som skyder sig
ud herfra mod S., fandtes Løbebanen (Stadion).
S. f. denne laa Amfiktyonernes
Forsamlingsplads. Medens disse Grundtræk af D.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
