Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delfoi, oldgræsk Stad i Landskabet Fokis med berømt Apollonhelligdom og Orakel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Topografi længe har været kendte ved
Undersøgelser, som forsk. Arkæologer har foretaget, har
man først i den nyere Tid faaet nøjere
Kendskab til selve Apollonhelligdommen. Just paa
dennes Plads laa indtil 1892 den tætbyggede
Landsby Kastri; det har derfor tidligere kun i
ringe Omfang været muligt at foretage
Udgravninger for at undersøge de antikke Rester, der
fl. St. ragede frem af Jorden, og jævnføre dem
med Pausanias’ Beskrivelse. Delvise
Gravninger i dette Øjemed er foretagne bl. a. af K. O.
Müller (1840), Foucart (1860) og Haussoullier
(1880). Der er herved fundet et meget stort
Antal Indskrifter, en Del Billedhuggerarbejder
og arkitektoniske Rester, og skaffet Oplysning
om fl. enkelte Punkter af Helligdommens
Topografi. Men den fuldstændige Udgravning blev
først mulig, da den fr. Stat 1891 bevilgede de
betydelige Beløb, som krævedes hertil. Hele
Byen Kastri blev eksproprieret; Udgravningen
foretoges 1892-1903 under Ledelse af det fr.
arkæologiske Institut i Athen.
Apollon-Helligdommen. Grundplanen
(se S. 928) har Form af en Trapez, c. 200 X
130 m stor. Det skraanende Jordsmon er ved fl.
Støttemure delt i Terrasser, som hæver sig fra
S. til N. Hovedindgangen findes i det sydøstlige
Hjørne, hvor Vejen fra Boiotien udmundede.
Foran den laa et firsidet Torv, hvor
Processionerne kunde samles og de Tempelsøgende
forsyne sig med, hvad der krævedes til
Gudsdyrkelsen og til Offergaver. Fra Indgangen gaar
Processionsvejen (»den hellige Vej«), hvis
Stenbro i sin nuv. Form skriver sig fra Romertiden,
mod V. tæt inden for den sydlige Ringmur,
bøjer derefter mod NØ. og udmunder foran
Templet, der optager en stor Terrasse omtr.
midt i Helligdommen. Langs Vejen var der
opstillet anselige Helliggaver, mest Statuer og
Grupper, og opført Thesauroi (ɔ: Skatkamre) af
fl. af de gr. Stater, til Opbevaring af kostbare
Votivgaver, Kultusredskaber o. a. Mange af
Statuefodstykkerne og Bygningerne er fundne ved
Udgravningen. En Del af dem lader sig
bestemme med fuld Sikkerhed ved Indskrifter ell. ved
Pausanias’ Beskrivelse; om andre hersker endnu
Tvivl. Her anføres de vigtigste; Numrene
henviser til Grundplanen. - 1. Tyr (af Bronze
ligesom alle de nærmest flg. Statuer), viet af Øen
Korkyra c. 500 f. Kr., efter Pausanias til Tak
for rig Fiskefangst. - 2. Arkadernes
Stammeheroer, opstillede af det arkadiske Forbund faa
Aar efter Spartas Nederlag ved Leuktra (371
f. Kr.). - 3. Spartanernes Takkegave for Sejren
ved Aigospotamoi (405 f. Kr.): en Søjlehal med
37 Statuer, hvoriblandt Lysandros, som
kransedes af Poseidon, Dioskurerne, Zeus, Apollon,
Artemis og Anførerne for den sejrrige Flaade.
- 4. Miltiades, omgivet af Guder og attiske
Heroer, Athens Takkegave for Sejren ved
Marathon (490 f. Kr.), dog først skænket en
Menneskealder efter Kampen. - 5. »Den troiske
Træhest«, Bronzekolos, viet af Argos efter en Sejr
i Thyreatis 414 f. Kr. - 6. De syv Sagnkonger,
som under Adrastos’ Anførsel drog mod
Theben, Argos’ Takkegave for Sejren over Sparta
ved Oinoe (456 f. Kr.). - 7. Exedra med 20
Statuer af de argiviske Sagnkonger og
Heroirier, fra Danaos til Herakles, viede c. 369 f. Kr.
af Argos til Tak for Befrielsen fra Spartas Aag.
- 8. Exedra med Statuer af »Epigonerne«, som
Adrastos førte mod Theben, ligeledes en
argivisk Takkegave, efter Pausanias i samme
Anledning som Nr. 6. - 9. Statuegruppe (af
Hagelaidas fra Argos), viet af Tarent efter en Sejr
over Messapierne i Beg. af 5. Aarh. f. Kr. -
10. Sikyons Thesauros, Afløser for en ældre
Bygning, der antages opført af Tyrannen
Kleisthenes c. 580 f. Kr., og hvortil man henfører
nogle ejendommelige, tidlig arkaiske Metoper
af aflang Form (Europa paa Tyren,
Dioskurerne paa Kvægrov o. a.). I Fundamenterne
fandtes desuden Rester af en gl Rundbygning
(Tholos). - 11. Sifnos’ Thesauros, ionisk Bygning
fra c. 530 f. Kr., opført for Tienden fra Øens
Guldminer. Af Bygningens rige Skulptur er den
største Del bevaret: i Facaden to Karyatider (i
St f. Søjler), i Gavlen Herakles’ Kamp med
Apollon om den delfiske Trefod, om hele
Udsiden foroven en Relieffrise, der forestiller
Scener af den troiske Krig med en Forsamling
af siddende Guder som Tilskuere, Kampen
mellem Guder og Giganter o. a. - 12-21.
Thesauroi o. l. Bygninger, for en Del endnu ikke
sikkert bestemte, heriblandt Thebens (12),
Boioternes (17), Syrakus’ (19), Potidaia’s (20?). Den
betydeligste har været Knidos’ (13 ell. 14?) fra
c. 540 f. Kr., efter den genfundne Indskrift, der
har været anbragt over Døren, Tiendegave
efter en sejrrig Krig; ligesom Nr. 11 havde den
to Karyatider i Facaden. - 22. Athens
Thesauros, opført af parisk Marmor kort før 500 f. Kr.;
efter Udgravningen genopbygget (Fig. 3).
Bygningen er i dorisk Stil med to Søjler i Façaden;
Metoperne (30 i alt) forestiller Herakles’ og Theseus’
Bedrifter; paa Muren mod S. er der indmejslet
fl. Indskrifter, deriblandt to Apollon-Hymner
fra 2. Aarh. f. Kr. med tilføjede Noder. Op ad
Bygningens Sydside indrettedes kort efter 490
en smal Terrasse til Trofæer fra Slaget ved
Marathon; Indskriften, hvorved de indviedes til
Apollon, er endnu bevaret. - 23. Det delfiske
Buleuterion (Raadhus). Ikke langt herfra
fandtes ved Udgravningen den af Herodot (1, 31)
omtalte Gruppe Kleobis og Biton, to arkaiske
Ynglingefigurer af Marmor, signerede af
Polymedes fra Argos (c. 600 f. Kr.) (se
Billedhuggerkunst, Tavle III). - 24-25. To
fremspringende Klippeblokke, hvortil
Traditionen om det ældste Orakel (Ge’s) knyttede sig.
I Kløften mellem dem havde Slangen Python sin
Hule; fra 25 udtalte Sibyllen Herofile Sandsagn.
Paa 24 opstilledes senere en Statue af Leto,
Apollon’s Moder. - 26. Høj ionisk Søjle, kronet af
en Sfinx, Votivgave fra Øen Naxos c. 560 f. Kr.
- 27. Højt, tresidet Fodstykke, der har baaret
en Nike-Statue af Paionios og ligesom en
tilsvarende Votivgave i Olympia var viet af
Messenierne i Naupaktos c. 420 f. Kr. - 28.
»Runddelen« (gr. αλως), en Udvidelse af den hellige
Vej, der ved Festerne tjente som Skueplads for
Fremstillinger af Python’s Drab, og hvor
Processionerne tog Opstilling, inden de betraadte
Tempelterrassen. - 29. Athenernes Stoa, en let
bygget Hal med ioniske Søjler af Marmor og
Tag af Træ, fra Slutn. af 6. Aarh. f. Kr. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
