Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Demeter, Agerdyrkningens Gudinde hos Grækerne, svarende til Romernes Ceres - Demeter, Dimitrija, kroatisk Digter (1811-72) - Demetrias, gr. By i Thessalien ved den pagasæiske Bugt, blev grundlagt i Beg. af 3. Aarh. f. Kr. - Demetrios, Navn paa flere makedoniske og syriske Konger - 1) Demetrios I Poliorketes, »Stadbelejreren«, (337-283 f. Kr)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vogn, der var forspændt med Slanger, for at
udbrede den kostbare Gave over hele Jorden.
Et Sagn, der stammer fra Kreta, og allerede
nævnes i Odysseen, fortæller, at D. hengav sig
til Iasion og fødte ham Sønnen Plutos,
Rigdommens Gud. De faa Myter og Sagn, der i øvrigt
knytter sig til D., har for største Delen kun
haft Hævd enkelte Steder og ikke vundet alm.
Udbredelse (jfr Areion, Despoina).
Minder og Levn af forsk. Art tyder paa, at
»Jordgudinden« D. fra først af ikke blot har
været Agerbrugsgudinde, men ogsaa
Dødningerigets Herskerinde, hvad Persefone er i den
homeriske Digtning. De to Gudinders
Sammenknytning, som Moder og Datter, der er saa
stærkt fremtrædende i den eleusinske Kultus,
er da utvivlsomt sekundær. I hist. Tid dyrkedes
D. mest som Gudinde for Kornavlen; de
Tilnavne, hun bar i de forsk. Steders Kultus, ell.
som tillagdes hende af Digterne, har ogsaa for
største Delen Hentydning hertil: Chloe,
Karpoforos (den frugtgivende) o. a. Fra en
noget anden Forestillingskreds stammer Navnet
Thesmoforos, der var ret alm. udbredt, og
under hvilket D. bl. a. fejredes i Athen ved
Festen Thesmoforia; det betegner hende som
Indstifter og Opretholder af Ægteskabets Love
og Rettigheder. Mange Steder dyrkedes D. og
Persefone sammen med de chthoniske (se
Chthonios) Guder; hvor det var Tilfældet,
antog D.-Dyrkelsen sædvanlig Karakter af
Mysterier ɔ: en Kultus, hvortil kun indviede
havde Adgang, saaledes især i den fornemste
Helligdom, Eleusis. Attiske Fester til D.’s Ære var,
foruden Thesmoforia, Eleusinia, Haloa og
Proerosia. Svinet var det alm. Offerdyr.
Ligesom D. træder lidet frem i den ældste
Digtning og i Folkesagnene, har hendes Kultus
ogsaa for Billedkunsten haft mindre Bet. end fl.
af de andre Guders, der fra gl Tid af var
omgivet med større Glans og stillede Kunsten
større Opgaver. D.-Billeder har Grækerne vel
haft, saa længe Religionen har taget Kunsten i
sin Tjeneste; men en D.-Type i Ordets egl.
Forstand har den gr. Kunst ikke frembragt. D.
fremstilledes som en moden Kvindeskikkelse,
staaende ell. siddende, dels alene, dels sammen
med Persefone ell. andre beslægtede
Guddomme. Sædvanlig bærer hun højt Hovedsæt,
folderig Chiton og Overklædning; i Haanden holder
hun ofte Attributter, som betegner hendes
Virksomhed (Scepter, Kornaks) ell. er tagne fra
hendes Kultus (Fakler, Gris). En af de skønneste
af alle antikke D.-Fremstillinger foreligger i et
Relief fra 5. Aarh. f. Kr., som 1859 fandtes i
Eleusis og nu er i Nationalmuseet i Athen (Fig.
1). Til venstre ses D., som overgiver
Kornaksene til Triptolemos; bag denne staar
Persefone, som det synes, i Færd med at sætte en
Krans paa hans Hoved. Med D.-Figuren i dette
Relief stemmer forsk. antikke Statuer saa nøje
overens, at de maa opfattes som Fremstillinger
af samme Gudinde; den skønneste af dem
findes i det kapitolinske Mus. En Statue i
Ny-Carlsberg Glyptotek (Fig. 2) og et bekendt
Vægmaleri fra Pompeji forestiller D. siddende.
C. B.
 |
Fig. 2 Marmorstatue i Ny-Carlsberg Glyptotek. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
