Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Demokritos, gr. Filosof, (c.450-? f. Kr.) - Demolder, Eugène, belgisk Digter, (1862- ) - Demôle, Charles, fr. Politiker (1828-1908) - Demolerbatteri, se BelejringsbatterL - demolere, at ødelægge Fæstningskonstruktioner ved en Beskydning med svært Skyts ell.ved Minesprængninger - Demolins, Edmond, fr. Sociolog og Historiker (1851-1907)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disse er rent subjektive og har ingen virkelig
Realitet, idet jo Atomerne og det tomme er det
eneste i og for sig eksisterende. Sansningen
giver kun en dunkel Erkendelse, medens den
sande Erkendelse erhverves af Forstanden
gennem Forskning, hvorved man trænger ind
fra det aabenbare til det skjulte. Denne
Forstandens Erkendelse kan ifølge D.’s hele
Betragtning ikke bero paa noget særligt fra
Sansningen forsk. Princip, men noget nærmere om
dens Natur og Virken erfarer vi for øvrigt ikke.
At den er betinget af den ubøjelige
Nødvendighed, der raadede overalt i Naturen, kan
ikke betvivles, og D.’s hele Verdensopfattelse
var saaledes mekanisk. Men det maa betænkes,
at det var hans Tanke, at den Teori, han
opstillede, skulde give en fuldstændig Forklaring
paa hele Naturen; hans mekaniske Opfattelse
førte ham til en hidtil ukendt
naturvidenskabelig Arbejdsmetode, og overordentlig
interessante, til Dels imponerende, er de Iagttagelser,
han trods de primitive Hjælpemidler, der stod
til hans Raadighed, var i Stand til at gøre, men
Maalet var ikke at skabe en rationel Metode til
Studium af Naturen, men at bygge et filos.
System, der forklarede Tilværelsen. De etiske
Sætninger, der er os overleverede under D.’s
Navn, lader sig vanskeligt bringe i nogen indre
Forbindelse med hans Naturfilosofi. Han
betegnede som det højeste Gode den varige og sikre
Sindsligevægt, der kun kunde erhverves
gennem Maadehold i og Herredømme over
Affekterne og Uafhængighed af alle ydre Goder.
Mennesket skaber sig selv sin Lyksalighed, idet han
aldrig stræber efter større Lyst, end den han
kan opnaa, og aldrig giver sig Lysten i Vold,
hvad kun vil drage en større Ulyst efter sig,
idet Sjælen kommer ud af Ligevægt. Derved
indeholder D.’s Etik ogsaa Kravet om moralsk
Renhed, og han lægger stor Vægt paa et godt
Forhold til Medmenneskene og Samfundet.
Saavel af de etiske Sætninger som af
Erkendelseslæren ses, at D. havde en stærk Tilbøjelighed
til at gaa ud over den verdensforklarende
Naturfilosofi og beskæftige sig med Menneskets
Opfattelse af Omverdenen, og dets paa
Erkendelsen beroende Handlinger, en Bevægelse, der
først helt gennemførtes af Sokrates og den
Tænkning, der udgik fra ham. D.’s egen Skole
fik ikke nogen varig Bet., men hans Indflydelse
blev alligevel stor; Platon nævner vel aldrig D.
og var utvivlsomt stærkt polemisk stemt mod
ham, men paavirkedes alligevel af ham;
Aristoteles bekæmper ham ofte, men som en
Modstander, han respekterer og kan lære af, og
saa at sige alt, hvad der er af videnskabeligt
Indhold i den epikuræiske Filosofi, har sin
Oprindelse fra D. Ved sit Krav om et af ingen
Spekulation forstyrret Studium af Naturen i
dens Leven og Virken indtager D. en
fremtrædende Plads i Videnskabens Historie; hans
Teori blev vel skudt til Side ved Aristoteles’
Avtoritet, men hans Metode levede, og da i
nyere Tid selve Teorien genoplivedes af
Gassendi, blev den en betydningsfuld Sten i
Fundamentet, hvorpaa den moderne
Naturvidenskab byggedes op. Af D.’s talrige Skr, der i
Oldtiden nød stor Anseelse ogsaa p. Gr. a. deres
smukke Form, er intet bevaret. (Litt.: I.
Hammer-Jensen, »Den ældste Atomlære«
[Kbhvn 1908]).
W. N.
Demolder [dömål’dæ.r], Eugène, belgisk
Digter, f. 16. Decbr 1862 ved Bryssel, var
Advokat og Fredsdommer til 1895, da han bosatte
sig i Paris for helt at hellige sig Litteraturen.
Stemninger og Indtryk fra Retslivet gives i hans
første Bog Sous la robe (1893, ny Udg. 1897),
der vakte Opsigt. Humor og Fantasi præger
Romanerne La légende d’Yperdamme (1897),
La route d’émerande (1899, ny Udg. 1909), der
omhandler Rembrandt’s Tid og Kreds, den
fantastiske Middelalderkrønike Les patins de la
reine de Hollande (1900) samt Le jardinier de la
Pompadour (1904). Foruden nogle yndede
Børnebøger: Le royaume authentique du grand
Saint-Nicolas (1896) og Le coeur des pauvres
(1901), har han skrevet kunsthistoriske Studier,
bl. a. om Constantin Meunier (1902) og
Rejseindtryk: L’Espagne en auto (1906).
S. Ms.
Demôle [dömo.l], Charles, fr. Politiker
(1828-1908), blev tidlig Advokat i Dept
Saône-et-Loire og søgte 1869 forgæves Valg til den
lovgivende Forsamling som Oppositionsmand. Han
havde ikke bedre Held 1871 til
Nationalforsamlingen, men valgtes 1879 til Senatet og havde
siden uafbrudt Sæde der. Han var 1884
Ordfører for Kommunalloven og var meget
virksom for Afskaffelsen af de livsvarige
Senatorpladser. 1885 var han Arbejdsminister under
Brisson og 1886 Justitsminister under Freycinet;
som saadan indbragte han Lovforslaget om
Prinsernes Udvisning. 1889 var han Medlem af
det Udvalg i Senatet, som ledede Anklagen imod
General Boulanger.
E. E.
Demolerbatteri, se Belejringsbatteri.
demolere, at ødelægge
Fæstningskonstruktioner ved en Beskydning med svært Skyts ell.
ved Minesprængninger.
Sch. P.
Demolins [dömå’læ], Edmond, fr.
Sociolog og Historiker (1851-1907), sluttede sig først
til Socialøkonomen Fr. Le Play og blev, da
denne 1881 grundlagde sit Tidsskrift La Réforme
sociale, overdraget dettes Redaktion.
Efterhaanden kom imidlertid den letbevægelige og
impulsive D. under Indflydelse af den gejstlige
Sociolog Henri de Tourville (d. 1903), som ogsaa
var udgaaet fra den Le Playske Skole. De to
Venner brød 1885 med denne, og fra 1886
udgav D. sit eget Tidsskrift, La science sociale
med et Program, som mere nærmede sig
Liberalismen. 1884 begyndte D. at holde stærkt
besøgte Forelæsninger over Samfundsvidenskab i
Paris. Disse Forelæsninger dannede Grundlaget
for de socialpædagogiske Skrifter: A quoi tient
la superiorité des Anglo-Saxons (1897), der i
Løbet af 10 Aar oplevede 26 Opl., Les Français
d’aujourd’hui (1898) og L’éducation nouvelle
(1898). Sammen med sin Hustru oprettede han
1899 i Slottet Les Roches ved Verneuil (Dept
Eure) en Mønsteropdragelsesanstalt og blev
herigennem en Foregangsmand i fr. Skolevæsen.
Ministeren Ribot skrev som Formand for den
store Skolekommission af 1902, at D. havde
udrettet mere til at omskabe den højere fr.
Skole end alle Taler og Bøger tilsammen. Ved
Siden af sin Skolegerning skrev D. sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
