Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Demolins, Edmond, fr. Sociolog og Historiker (1851-1907) - Demolombe, Jean Charles Florent, fr. Retslærd, (1804-1887) - Demonax, gr. Filosof (2. Aarh. e. Kr.) - Demonesi, se Prinseøerne - demonetisere, ophøre at bruge som Mønt - demonstrandum, quod erat (lat.): hvilket skulde bevises, og det var det, der skulde bevises - Demonstration betegner i Logikken det begrebsmæssige, syllogistiske Bevis, der fører til apodiktisk Sikkerhed - Demonstration (milit.) er den Form for Anvendelsen af Tropper, som ikke tilstræber den umiddelbare Afgørelse - Demonstrativ (lat.) er i Gramm. Benævnelse paa Ord, der tilkendegiver den fremtrædende Bet. - demonstrativ (lat.), iøjnefaldende, anskueliggørende, stærkt betonende - Demonstrator (lat.), en, som demonstrerer, fremstiller en Sag, fremviser de Genstande, hvorover han holder Foredrag - demonstrere (lat.), anskueliggøre, bevise, give sin Mening til Kende paa en opsigtsvækkende Maade - Demont-Breton, Virginie, fr. Malerinde, (1859- ) - Demonterbatteri, se Belejrings-batteri - demontere er i Fæstningskrigen at ødelægge det fjendtlige Skyts ved Beskydning ell. paa anden Maade, ogsaa eget Skyts - demontere, adskille en Maskine ell. et Maskineri i de enkelte Dele - demoralisere (fr.), moralsk fordærve; ødelægge Disciplinen; Demoralisation, sædelig Fordærvelse, nedbrudt Disciplin - De Morgan, Augustus, eng. Matematiker, (1806-1871)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedværk, den fængslende geogr.-sociologiske
Kulturhistorie Les grandes routes des peuples.
Comment la route crée le type social (2 Bd,
1901-03). Manuel de science sociale, hvori han
sammenfattede sine sociologiske Ideer til et
systematisk Hele, udkom efter hans Død.
K. V. H.
Demolombe [dömå’lå.b], Jean Charles
Florent, fr. Retslærd, f. i La Fère (Aisne)
22. Juli 1804, d. i Caen 21. Febr 1887, 1827
knyttet til det jur. Fakultet i Caen, 1853 Fakultetets
Doyen, to Gange valgt til Advokaternes
Formand, stærkt søgt som Retskonsulent. En
Kaldelse til det jur. Fakultet i Paris og til
Kassationsretten afslog han. Som Teoretiker udøvede
D. en enestaaende Indflydelse i fr. Retsliv.
Nogen stram Dogmatiker var han ikke, hans
Metode er eklektisk, det praktiske Livs Interesser,
som det var Retsordenens Opgave at beskytte,
vejede mere for ham end de jur. Dogmer. D.’s
bindstærke, klart og let skrevne Fortolkning
af den borgerlige Lovbog, Cours de Code Civil
(I-XXXI, 1845-82, fra Bd IX under Titel Cours
de Code Napoléon, ufuldendt) indskrænkede sig
ikke alene til eksegetisk Udredning af Lovens
Tekst, men søgte tillige at finde de ledende
Principper og alm. Synspunkter, fra hvilke
Lovgiveren gik ud. D.’s Værk blev fortsat af
Louis Guillouard i en statelig Række
Traités.
Fz. D.
Demonax, gr. Filosof (2. Aarh. e. Kr.),
levede i Athen, hvor han nød stor Anseelse for
sin rene Karakter og Levevis. Han tilhørte den
kyniske Skole, men misbilligede den
yderliggaaende Retning i denne og fulgte ikke dens
vidtdrevne, ydre Askese. Han lagde
Hovedvægten paa den praktiske Moral, der stræbte at
befri Menneskene fra Afhængighed af Livets ydre
Tilskikkelser og overvinde alle nedarvede
Fordomme, hvoriblandt han ogsaa regnede Troen
paa Guder. Døden ansaa han for den endelige
Tilintetgørelse og Selvmord som Menneskets Ret
og Pligt; han skal selv i sin høje Alderdom
have sultet sig ihjel, da han følte sin Aand
svækket. D. var som de fleste andre Kynikere
i Kejsertiden mere Moralprædikant end
Tænker; han er os væsentlig kun bekendt gennem
den Levnedsskildring af ham, der er
overleveret bl. Lukian’s Værker.
W. N.
Demonesi, se Prinseøerne.
demonetisere, ophøre at bruge som Mønt.
Udtrykket benyttes i den senere Tids
Møntdiskussioner, særlig i den Sammenhæng, at Sølvet
er blevet demonetiseret ved forsk. Staters
Overgang fra Sølv- ell. Dobbeltmøntfod til
Guldmøntfod.
(E. M.). C. Th.
demonstrandum, quod erat (lat.), er en i
logiske og matematiske Beviser alm.
Slutningsformel, der betyder: hvilket skulde bevises, og
det var det, der skulde bevises.
W. N.
Demonstration betegner i Logikken det
begrebsmæssige, syllogistiske Bevis, der fører
til apodiktisk Sikkerhed. I nyeste Tid bruges
D. ogsaa om Eksperimenter og andre
anskuelige Oplysninger, der ledsager Fremstilling ell.
Meddelelser; endelig bruges Ordet ogsaa om
ydre Tilkendegivelser af Anskuelser og
Meninger.
W. N.
Demonstration (milit.) er den Form for
Anvendelsen af Tropper, som ikke tilstræber
den umiddelbare Afgørelse, men som har til
Hensigt at beskæftige Modstanderen og skuffe
ham m. H. t. sine virkelige Hensigter. Maalet
søges naaet ved saa faa Tropper som muligt og
uden at indlade sig i en afgørende Kamp, idet
dog Kampen maa føres med Energi, da
Modstanderen ellers ikke lader sig skuffe. Denne
særlige Form for Anvendelsen af Tropper har
egl. først faaet Bet., efter at Ildvaabnene kom
til at spille den afgørende Rolle i Kampen. -
D. kan være saavel strategisk som taktisk. Ved
D. forstaar man desuden Samling af Tropper
ved en Stats Grænser, ell. Afsendelse af en
Flaadeafdeling til dens Kyster med det Formaal
at true for lettere at kunne gennemføre en
politisk Fordring.
B. P. B.
Demonstrativ (lat.) er i Gramm.
Benævnelse paa Ord, der ved det stærke Tryk,
hvormed de udtales, tilkendegiver den
fremtrædende Bet., de har for Forstaaelsen af Meningen.
D. er den, denne, der: Den, som ikke vil
høre, maa føle; her og der.
P. K. T.
demonstrativ (lat.), iøjnefaldende,
anskueliggørende, stærkt betonende.
Demonstrator (lat.), en, som demonstrerer,
fremstiller en Sag, fremviser de Genstande,
hvorover han holder Foredrag.
demonstrere (lat.), anskueliggøre, bevise,
give sin Mening til Kende paa en
opsigtsvækkende Maade, foretage en Demonstration, deraf
atter en Demonstrant; d. ad oculos
(lat. ɔ: ved Øjesyn), forklare en Sag saa
anskuelig, at den kan saa at sige ses; d. ad hominem
(lat.), bevise ved Hjælp af et argumentum ad
hominem ɔ: en Bevisførelse, der grundes paa en
individuel Opfattelse hos den, som man vil
overtyde.
H. H. R.
Demont-Breton [dömå-brötå], Virginie,
fr. Malerinde, f. 26. Juli 1859 i Courrières
(Pas-de-Calais), Datter og Elev af Jules Breton, har
udstillet fra 1880 og især malet Fiskerbilleder
(Fiskerbørn ved Stranden o. s. v.), bl. m. a. Le
premier pas (Mus. i Douai), La plage (1883,
Luxembourg-Mus.), »Søfolk« (1902, Mus. i Amiens)
m. v.; ogsaa Portrætter og Historiebilleder:
Stella Maris (1894), J. Bart (Mus. Dunkerque)
etc. Hun er gift med den betydelige
Landskabsmaler Adrien Louis Demont, f. 28.
Decbr 1851 i Douai (mange Landskaber i fr.
Mus., La nuit [1884] i Luxembourg-Mus.).
A. Hk.
Demonterbatteri [-måŋ-], se
Belejringsbatteri.
demontere [-måŋ-] er i Fæstningskrigen at
ødelægge det fjendtlige Skyts ved Beskydning
ell. paa anden Maade, ogsaa eget Skyts d.’s,
hvis der er Fare for, at det skal falde i
Fjendens Hænder.
Sch. P.
demontere [-måŋ-], adskille en Maskine ell.
et Maskineri i de enkelte Dele.
H. P. C.
demoralisere (fr.), moralsk fordærve;
ødelægge Disciplinen; Demoralisation,
sædelig Fordærvelse, nedbrudt Disciplin.
De Morgan [də-’må.əgən], Augustus, eng.
Matematiker, f. 1806 i Indien, d. 1871 i London.
Efter at have studeret i Cambridge blev D. M.
1828 Prof. ved det nyoprettede Univ. i London
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
