Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Wahl, Anders, svensk Skuespiller, (1869- ) - Dewalquit, d. s. s. Ardennit - Dewar, James, eng. Kemiker, (1842- ) - Dewas, to indobritiske Vasalstater i Centralindien - Dewé-Boyun (tyrk.: »Kamelhals«), Højdedrag Ø. f. Erzerum i Armenien - De Wet, Christian, Boergeneral, (1854- ) - De Wette, Wilhelm Martin Leberecht, tysk Teolog, (1780-1849) - Dewey, George, amer. Admiral, (1837- ) - Dewey, Melvil, amer. Bibliotekar, (1851- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke til at udføre Titelrollen i »Mester Olof« ved
Indvielsesforestillingen 18. Febr 1908, men har
senere spillet den med stort Held. Af hans
tidligere Roller kan nævnes Sannæs i »En Fallit«,
Karudatta i »Vasantasena«, Hans i »Ungdom«,
Maximilian i »Giboyers Søn«, Kramer i
»Sodomas Ende«, Heffterdink i »Hjemmet«, Karl
Heinrich i »Gamle Heidelberg«. Til hans nyeste og
betydeligste Præstationer hører Hamlet og Erik
XIV, to Roller, som han Oktbr og Novbr 1915
udførte som Gæst paa Det kgl. Teater i Kbhvn.
D. W. har skrevet det lille Proverbe »For
tidligt«, der bl. a. er blevet spillet paa Casino i
Kbhvn. Paa Nationalteatret i Kria har han med
sit Gæstespil i »Gamle Heidelberg« naaet en
ganske usædvanlig Succes. D. W. er en af de
sceniske Kunstnere, der nyder størst
Popularitet i Sverige. Han fejrede Marts 1915 sit 25
Aars Jubilæum.
C. B-s.
Dewalquit [deval’kit], d. s. s. Ardennit.
Dewar [’dju.ə], James, eng. Kemiker, f.
20. Septbr 1842 i Kincardine on Forth i
Skotland, studerede i Edinburgh og var her 1863
Assistent hos Playfair, blev 1873 Jacksonian
Professor i eksperimental Filosofi ved Univ. i
Cambridge, 1879 Prof. i Kemi ved Royal Institution
i London. D. blev 1877 Medlem af Royal Society
i London og Edinburgh, fik 1894
Rumford-Medaillen og 1898 Smithsonian-Instituttets
Hodgkins-Medaille. D. har offentliggjort en lang Rk.
Eksperimentalundersøgelser, navnlig
vedrørende flydende Luft, flydende Brint og Forsøg ved
lave Temp., ligesom han ogsaa har udført en
Rk. spektralanalytiske Arbejder. Meget
benyttede er de af D. konstruerede Dewar’s Kar,
aabne, cylindriske ell. kolbeformede
Glasbeholdere, hvis hele Yderside, der oftest er forsølvet,
er forsynet med en lufttom og derfor stærkt
isolerende Kappe; de finder Anvendelse ved
Opbevaring og Brug af flydende Luft, flydende
Brint o. l.
(O. C.). R. K.
Dewas [dju’a.s?], to indobritiske Vasalstater
i Centralindien, den ene 1142 km2 med (1911)
74290 Indb., den anden 1080 km2 med 63015
Indb.
M. V.
Dewé-Boyun (tyrk.: »Kamelhals«),
Højdedrag Ø. f. Erzerum i Armenien, blev 4. Novbr
1877 besat af Tyrkerne, men blev stormet og
taget af Russerne (Slaget ved D.).
M. V.
De Wet [də-’væt], Christian, Boergeneral,
f. 7. Oktbr 1854 paa Gaarden Leewkop i
Oranje-Fristaten. 1889-97 var han Medlem af
Volksraad og blev ved Boerkrigens Udbrud som
General stillet i Spidsen for et Korps, indtil han
1900 stilledes selvstændig. M. H. t. hans
overordentlige Virksomhed under hele Krigen se
Boerkrigen samt det af ham udgivne Værk:
»De stryd tuschen Boer en Brit«, overs. paa
mange Sprog (ogsaa paa Dansk). Under
Verdenskrigen 1914-15 greb han atter til Vaaben
mod Englænderne i Oranje-Distriktet, men blev
1. Decbr 1914 taget til Fange Ø. f. Mafeking.
P. Nw.
De Wette [de-’vætə], Wilhelm Martin
Leberecht, tysk Teolog, f. 12. Jan. 1780, d.
16. Juni 1849. Han blev 1807 Prof. i Heidelberg,
1810 i Berlin, men blev her 1819 pludselig
afskediget p. Gr. a. et Trøstebrev, han sendte
Moderen til Sand, Kotzebue’s Morder. Han
levede da som Privatmand i Weimar, indtil han
1822 blev Prof. i Basel, hvor han virkede til sin
Død. Som Teolog var D. W. betydelig. Særlig
var han en yndet Ekseget og en dristig Kritiker,
der paa fl. Punkter har været en Forløber for
den moderne Bibelkritik. Som Dogmatiker er
han særlig paavirket af Fries’ Filosofi, han vil
hverken være ortodoks ell. rationalistisk, men
hævder en religiøs æstetisk Verdensanskuelse,
der i Dogmerne ser skønne Symboler, æstetiske
Ideer. Mod Slutn. af sit Liv blev han noget
mere konservativ. Af hans talrige Værker
nævnes: »Lehrbuch der historisch-kritischen
Einleitung in die kanonischen und apokryfischen
Bücher des Alten Testaments« (1817; 8. Opl.
1869), »Über Religion und Theologie« (1815; 2.
Opl. 1821), hans Udgave af Luther’s Breve (1825
-28) og den teologiske Roman »Theodor oder
des Zweifters Weihe« (1822; 2. Opl. 1828). (Litt.:
Biografier af K. R. Hagenbach [Leipzig
1850] og R. Stähelin [Basel 1880]).
(J. P. B.). A. Th. J.
Dewey [’dju.i], George, amer. Admiral, f.
26. Decbr 1837, blev Søofficer 1861 og straks
derefter ansat i Nordstaternes Flaade under
den berømte Admiral Farragutt, med hvem han
deltog i de voldsomme Kampe ved Fort Phillip,
Fort Jackson o. a. St., hvorved New Orleans
blev erobret. 1872 forfremmedes D. til Kaptajn,
1884 til Kommandør og 1896 til Commodore
(Eskadrechef). Under Amerikas Krig med
Spanien var D. 1898 Chef for den asiatiske
Eskadre; 1. Maj angreb han med sin Styrke den sp.
Eskadre, som under Admiral Montojo laa ved
Manilla. Han vandt her en let, men fuldstændig
Sejr, ødelagde 11 Skibe og erobrede Resten af
Spaniernes Eskadre uden selv at miste en
eneste Mand. D. bidrog senere væsentlig til, at
Amerikanerne erobrede Filippinerne; som
Anerkendelse herfor udnævntes han til
Kontreadmiral og fik voteret Kongressens Tak. 1899
avancerede han til Flaadeadmiral.
C. W-S.
Dewey [’dju.i], Melvil, amer. Bibliotekar,
f. 1851. Efter at have virket som Biblioteksmand
i Amherst 1873-76 kom han til Boston og
sysselsatte sig der med forsk. Arbejder i
Folkeoplysningens Tjeneste, men især med
Biblioteksvæsenets Udvikling. 1883 blev han første
Bibliotekar ved Columbia College og grundlagde Aaret
efter en Skole i Biblioteksøkonomi ved samme,
den som nu har udviklet sig til The State
Library School. 1888-1906 var han Direktør for New
York State Library, 1904-06 ligeledes for alle
Staten New Yorks Biblioteker, endvidere 1891
-1906 Leder af Home Education Department
og 1888-1900 Sekretær ved Staten New Yorks
Univ. Det amer. Library Association er stiftet af
ham, og han var længe dets Formand; desuden
har han stiftet og redigeret Library Journal
(1876-81), men mest kendt er han som
Opfinder af
Decimalklassedelingssystemet (Decimal Classification and Relative
Index 1876, sidste Udgave 1911), som inddeler
Litt. i 10 systematiske Klasser mærkede med
Tallene 0 til 9; hver Klasse kan atter tideles,
saa ofte det ønskes, ved at føje Decimaler til
Klasse-Tallene. Medens dette især for mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
