Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dhoraji, By i Kathiavar i den indobritiske Prov. Bombay - Dhrangadra, Vasalstat paa Halvøen Kathiavar i den indobritiske Prov. Bombay - Dhulia, By i britisk Indien, Distriktet Vest-Khandesh i Præsidentskabet Bombay - Dhyana (mere eller mindre ekstatisk »Kontemplation«) spiller som en Del af yoga en stor Rolle i ind. Filosofi og Religion - Dhyani-Bodhisattva og Dhyani-Buddha, se Buddha - Di, kern. Tegn for Didym - Di- (græ.), Forstavelse med Bet. dobbelt, f. Eks. Diftong, Tvelyd - Dia (Standia), en lille Ø ved Nordkysten af Kreta, lige over for Havnestaden Kandia - Dia- (gr.), Præposition med Bet. igennem, f. Eks. Diameter, egl. = »Gennemmaal« - Diabantit eller Diabantachronnyn, en Varietet af Mineralet Klorit - Diabas (af gr., »gaar igennem«); en Bjergart, der i alt væsentlig har Basaltens Sammensætning og Egenskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dhrangadra, Vasalstat paa Halvøen
Kathiavar i den indobritiske Prov. Bombay, er 2600
km2 med (1901) 90000 Indb. Hovedstaden D.
ligger 160 km V. f. Ahmedabad og har (1901)
14770 Indb. Fra D. udføres Salt samt Kobber-,
Messing- og Pottemagervarer.
M. V.
Dhulia, By i britisk Indien, Distriktet
Vest-Khandesh i Præsidentskabet Bombay, ligger 340
km NV. f. Bombay. (1911) 30800 Indb. D. driver
stor Handel med Bomuld og Hør.
M. V.
Dhyana (mere eller mindre ekstatisk
»Kontemplation«) spiller som en Del af yoga en
stor Rolle i ind. Filosofi og Religion, navnlig i
Yoga-Filosofien og hos Buddhisterne (se
Buddhisme). Der betegnes herved den
intuitive Erkendelse af Tankens Genstand, den
eneste, der tillægges nogen virkelig Bet. For
at den skal komme i Stand, maa de moralske
og fysiol. Hindringer for Sindets Koncentration
være fjernede: derfor maa man i Forvejen have
øvet sig i: 1) Afholdelse fra at skade andre
Væsener, Løgn, Tyveri, Ukyskhed, Gerrighed
etc.; 2) at foretage Renselser, Askese (tapas;
i Bet. »Selvplageri« dog ikke hos Buddhisterne),
Studeringer m. m.; 3) at sidde paa en bestemt
Maade; 4) at regulere Aandedrættet ved
langsomme efter bestemte Regler foretagne Ind- og
Udaandinger, hvorved man »brænder« de fra
Legemets Organer stammende Hindringer; 5)
at trække Sanserne tilbage fra
Sansegenstandene, hvorved man »brænder« de Hindringer, som
stammer fra Yderverdenen; 6) at koncentrere
Opmærksomheden paa een bestemt Genstand
alene (f. Eks. Navlen, Næsetippen etc.). Man
ser da den enkelte Genstand, man tænker paa,
uforstyrret af noget som helst Indtryk. I sin
fuldkomneste Form, samadhi, er den en
hypnotisk kataleptisk Tilstand, hvori man
foruden Intuitionen opnaar Trolddomsmagt. Den
kan øves i en mild, en maadeholden og en stærk
Grad, hver i 3 Stadier (i alt 9), og man skal
selvfølgelig stræbe efter den stærkeste Grad. Den
maa øves trinvis og stadig gentages for at blive
mere og mere fuldkommen. Den tilintetgør
efterhaanden samskara’erne (jfr
Buddhisme), som disponerer til Gerninger og
deraf flg. Genfødelser. I Yoga-Filosofien er
tillige Hengivelse til Gud (Içvara) et Middel
til at fremhjælpe D., dog kun som et Tillæg til
de ovenn. Naar man har opnaaet tilstrækkelig
Øvelse i de ovenn. Stadier (hvor
Kontemplationen er rettet paa en Genstand), gaar man i
Yoga-Læren over til »den ubevidste Andagt«,
som er uden Genstand, og som først helt
»brænder« samskara’erne. - I Buddhismen er
D. det fornemste Middel til at komme ind paa
»Vejene« til Nirvana, og for at blive Arhat
maa man have gennemgaaet de 4 D.
(S. S.). D. A.
Dhyani-Bodhisattva og Dhyani-Buddha,
se Buddha.
Di, kem. Tegn for Didym.
Di- (græ.), Forstavelse med Bet. dobbelt,
f. Eks. Diftong, Tve-lyd.
Dia (Standia), en lille Ø ved Nordkysten
af Kreta, lige over for Havnestaden Kandia,
med Marmorbrud og fl. Havne, i hvilke de til
Kandia bestemte Skibe losser.
M. V.
Dia- (gr.), Præposition med Bet. igennem,
f. Eks. Diameter, egl. = »Gennemmaal«; i
Sammensætninger ofte = fra hinanden, f. Eks.
Diafragma, egl. Skillevæg, Mellemgulv.
K. H.
Diabantit eller Diabantachronnyn,
en Varietet af Mineralet Klorit, optræder i
skællede, traadede ell. kompakte Smaapartier af
sortgrøn Farve som Omdannelsesprodukt af
Augitten i adskillige Diabaser.
(N. V. U.). O. B. B.
Diabas (af gr. διαβαίνω, »gaar igennem«);
herved forstaas i Alm. en Bjergart, der i alt
væsentlig har Biasaltens Sammensætning og
Egenskaber, men er dannet i de ældste
Jordperioder (før Kulperioden); i øvrigt er
Navnet til forskellige Tider blevet benyttet
paa forskellig Maade og har i Hovedsagen
kun historisk Berettigelse. Hvad
Dannelsestiden angaar, kalder nogle alle Basalter,
der er dannede før Tertiærtiden, for D., mens
de fleste bruger Navnet Melafyr om de Basalter,
der er dannede mellem Kul- og
Tertiærperioderne. Afgrænsningen mod den tilsvarende
Dybbjergart Gabbro er ligeledes meget usikker;
undertiden kaldes Bjergarten for D., naar dens
Augit er af den alm. Beskaffenhed, mens den,
der findes i Gabbro, er udviklet som Diallag;
andre kalder alle de storkornede Former
Gabbro og indskrænker Navnet Diabas til de tætte
og finkornede.
D. er som nævnt i det væsentlige af samme
Beskaffenhed som Basalt, hvorfor der kan
henvises til Beskrivelsen af denne. D.’s større
Alder har dog medført, at den ofte er omdannet
paa forsk. Maade; saaledes kan f. Eks. en Del af
Bestanddelene være blevne til Klorit, hvorved
D. faar et karakteristisk grønligt Skær,
hvad der bevirker, at den ofte kaldes
Grønsten. Alle opr. Hulrum vil i langt større Grad,
end Tilfældet er hos Basalt, være udfyldte,
ligesom ogsaa Feldspaten vil være mere
kaoliniseret og som Følge deraf uigennemsigtigere. Hvor
der ikke har fundet Bjergkædedannelse Sted,
vil Forskellighederne være forholdsvis lidt
fremtrædende, mens de i modsat Fald er
overordentlig gennemgribende. Af primære Forskelligheder
mellem D. og Basalt kan dog nævnes, at D. som
Regel indeholder mindre Olivin, samt at den
oftere er i Besiddelse af en karakteristisk
Struktur (D.- ell. Intersertalstruktur), d. v. s. at
Feldspaten, der er det først dannede Mineral, har
Form af flade Tavler, i Tværsnit viser sig
som Linealer, medens Augitten og de andre
Mineraler udfylder de mere ell. mindre
uregelmæssige Hulrum mellem dem.
Foruden Hovedbestanddelene, Labrador,
Augit og Magnetjernsten, kan der i D. indgaa flere
forsk. andre Mineraler, hvorved dannes særlige
Varieteter; saadanne Mineraler er Kvarts,
Olivin, rombisk Pyroxen, Hornblende (Proterobas),
Glimmer og Ortoklas. D. er i Reglen meget
mørk, ofte helt sort, og ret vægtfyldig (c. 3).
Strukturen varierer fra tæt (Afanit) til
storkornet (Gabbrodiabas); Variolit er en Afart med
sfærolitisk Struktur. Porfyrstruktur er meget
alm. (Diabasporfyrit), Strøkornene er som
oftest Feldspat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
