- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
127

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dictamnus L., Slægt af Rutaceerne med en enkelt Art, D. Fraxinella Pers., en fleraarig, omtr. meterhøj Urt - dictionnaire (fr.), Ordbog; Leksikon. - dicto anno, se dictum. - dictum (lat., Ft. dicta), Udsagn, Ord - dictum actum (lat.), som sagt saa gjort. - Dictyograptus ell. Dictyonema kaldes en Slægt af Graptoliter, som danner kræmmerhusformede Kolonier - Dictyosiphon, se Alger S. 496. - Dictyotaceæ, se Alger S. 496. - Dicyanin, grønne, metalglinsende Krystaller, der fremstilles ved Indvirkning af Kalihydrat - Dicyemidæ, en Afdeling af smaa (2-5 mm lange), meget lavtstaaende, ormformede Væsener - dicyklisk (gr.) (bot.), toaarig. - Dicynodonter, se Anomodontia. - Dicypellium Nees., Slægt af Laurbærfam. med en enkelt Art, Træ - Didache (græsk), de tolv Apostles Lære, er et oldkirkeligt Skrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frøskaale straks efter Modningen i sandblandet
Jord. De ny Planter, som først viser sig næste
Foraar, prikles paa Bede, og da de ikke før
efter 2-3 Aars Forløb er blomsterdygtige,
udplantes de først til den Tid paa Blivestedet.
En Varietet D. F. fl. rubra har rosenrøde
Blomster med mørkere Striber.
L. H.

dictionnaire [diksiå’næ.r] (fr.), Ordbog;
Leksikon.

dicto anno, se dictum.

dictum (lat., Ft. dicta), Udsagn, Ord; d.
biblicum
, Bibelsprog; d. classicum, Hovedsted,
vigtigste Udtalelse om en Ting; dicta
probantia
, Bevissteder (især bibelske); dicta septem
sapientium
, de 7 Vises Ord; dictus, nævnt,
ovennævnt; dicto anno, dicto die, i det nævnte Aar,
paa den nævnte Dag (afkortet d. a., d. d.).
A. B. D.

dictum factum (lat.), som sagt saa gjort.

Dictyograptus ell. Dictyonema kaldes
en Slægt af Graptoliter, som danner
kræmmerhusformede Kolonier. Disse bestaar af fl.
Gange gaffeldelte Grene, der er forbundne ved
finere Tværgrene. Paa Grenene findes dels
større, dels mindre Celler, af hvilke de
første har været Bolig for Ernæringsindivider, de
sidste for Forplantnings- og Forsvarsindivider.
D. er navnlig fundet i de ældste ordoviciske
Aflejringer (f. Eks. i Dictyograptusskiferen paa
Bornholm og i Sverige), men Slægten kan
følges lige til Stenkulperiodens ældste Afsnit.
J. P. R.

Dictyosiphon, se Alger S. 496.

Dictyotaceæ, se Alger S. 496.

Dicyanin, grønne, metalglinsende Krystaller,
der fremstilles ved Indvirkning af Kalihydrat
paa en alkoholisk Opløsning af et
α-γ-Dimetylkinolinsalt under Lufttilførsel. D. opløses i
Alkohol med grønblaa Farve og er en
fortrinlig, slørfri arbejdende Rød-Sensibilisator til
fotografiske Spektraloptagelser, da det
sensibiliserer lige til Linie a.
C. E. A.

Dicyemidæ, en Afdeling af smaa (2-5 mm
lange), meget lavtstaaende,
ormformede Væsener, som lever i
Nyrerne hos Blæksprutterne. Det lange,
smalle Legeme, hvis forreste, noget
opsvulmede ell. udvidede Del, det
saakaldte Hoved, er indsænket i
Nyrens Overflade, er sammensat
af en eneste kæmpemæssig
cylindrisk ell. tenformet Entoderm- ell.
Aksecelle og et enkelt Lag (22-
30) store, med Fimrehaar
beklædte Ektodermceller, hvis indre
udhulede Overflade slutter sig
umiddelbart til Aksecellens hvælvede
Overflade. Undertiden er fl. ell.
færre af disse Ektodermceller
stærkt opsvulmede og
fremstaaende paa Grund af en rigelig
Ophobning af smaa lysbrydende
Blærer. Det saakaldte Hoved dannes
enten alene af 8-9 symmetrisk
stillede, i 2 Kredse ordnede
»polare« Celler, ell. ogsaa deltager
nogle faa af de forreste
Ektodermceller i Dannelsen af denne
forreste udvidede Del. Medens Aksecellen hos
yngre Individer helt igennem bestaar af
fintkornet Protoplasma, optræder Protoplasmaet hos
ældre Individer kun som et Maskenet, hvis
Hulrum er fyldte med en vandklar, halväydende
Masse. Formeringen, som har sit Sæde i
Aksecellen, frembyder det højst ejendommelige
Forhold, at der hos hver Art optræder to Slags
meget forskellige Embryoner, nemlig foruden
infusorielignende tillige ormformede, som kun
i Størrelse afviger fra de voksne og endog har
samme Antal Celler som disse. Aksecellen
deler sig to Gange ulige og afsnører to
Kønsceller, der deler sig og i alt frembringer 8 Celler;
nu kan disse enten hver udvikle sig til en
»ormformet« Larve ell. danne fl. »infusorielignende«.
De første kan ikke leve i Saltvand og sætter
sig fast i samme Blækspruttes Nyre: de sidste
synes at skulle sværme ud og mulig inficere
andre Blæksprutter; nogle antager dem dog
for Hanner. Efter at Infusorielarverne har
forladt Moderorganismen, kan denne danne
ormformet Afkom. D. er sammen med enkelte
andre Organismer opstillet som en særlig Gruppe:
»Mezozoa«, der skulde danne en Overgang
mellem en- og flercellede Dyr; det er dog snarere
ægte »Metazoer«, der er undergaaet en af de
stærke Reduktioner, som Snyltelivet saa ofte
medfører.
T. K.

illustration placeholder

Dicyema paradoxum med ormformet Foster.


dicyklisk (gr.) (bot.), toaarig.

Dicynodonter, se Anomodontia.

Dicypellium Nees., Slægt af Laurbærfam.
med en enkelt Art, D. caryophyllatum (Mart.)
Nees fra Brasilien. Træ med aflange og langt
tilspidsede, glatte og paa Undersiden brunlige
Blade samt særkønnede Blomster. Bærrene er
aflange. Barken, der lugter som
Kryddernelliker, kommer undertiden i Handelen under
Navn af Nellikekanel, Nellikebark,
Sort Kanel (Cassia caryophyllata);
pulveriseret anvendes den til Forfalskning af stødte
Kryddernelliker; den æteriske Olie bruges til
Parfumering. Veddet (Rosentræ) benyttes til
finere Snedkerarbejder.
A. M.

Didache [-’ke’] (græsk διδαχή των δώδεκα
Αποστόλων, de tolv Apostles Lære, med
Undertitlen »Herrens Lære til Hedningerne ved de
tolv Apostle«) er et oldkirkeligt Skrift, som
Nikomedeias Ærkebiskop Bryennios for første Gang
1883 udgav efter et af ham selv i
Konstantinopel fundet Haandskrift, det eneste fuldstændige,
man hidtil kender. Indholdet deraf er først
en Fremstilling af de »to Veje« (Kap. 1-6),
sædelige Formaninger, der efter al Sandsynlighed
stammer fra en jød. Proselytkatekisme, som
den kristne Kirke har overtaget, og som bl. a.
ogsaa spores i Barnabas-Brevet. Dernæst følger
Anvisninger om de kirkelige Handlinger: Daab,
Faste, Bøn, Nadver (Kap. 7-10), et Afsnit, som
er af den allerstørste Bet. for vort Kendskab
til Gudstjenestens ældste Historie; endvidere
Forskrifter for, hvorledes man skal modtage
omrejsende Apostle og Profeter (Kap. 11-13),
hvorigennem vi faar interessante Indblik i
Menighedslivet i en afsides Egn med primitive
Forhold; efter en Omtale af Forsamlingerne
paa »Herrens Dag« og Valget af Biskopper og
Diakoner (Kap. 14-15) slutter Skriftet med en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free